Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Civilsamfund

Frederiksberg Kommune: Fokus på det hele hverdagsliv

Kommunens integrationsindsats blev styrket og udviklet igennem aktiviteter drevet af frivillige fra DRC Integration, Frivillig.

En fornyet integrationsindsats i Frederiksberg Kommune

En fornyet integrationsindsats i Frederiksberg Kommune

DRC Integration, Frivillig og Frederiksberg Kommune indledte i 2008 et mangeårigt samarbejde omkring kommunens integrationsindsats. Det var Frederiksberg Kommunes ønske, at den frivillige sektor skulle spille en strategisk rolle i integrationsindsatsen. Som et led i indsatsen indgik kommunen derfor en samarbejdsaftale med DRC Integration, Frivillig, som kunne supplere kommunens egne indsatser med en række frivilligbaserede aktiviteter. 

Styrkelse af inklusion og ligeværdighed i lokalsamfundet

Frederiksberg Kommune ønskede at iværksætte et fornyet integrationsprojekt, der i højere grad end tidligere skulle fokusere på det hele hverdagsliv og styrke dialogen mellem borgere på tværs af etniske skel. Man ønskede at stimulere inklusion og ligeværdighed i lokalsamfundet ved at styrke det mangfoldige fællesskab i lokalmiljøer, foreninger og frivillige initiativer.

De unges behov

Blandt fokusområderne var ”de unges behov”. Undersøgelser viste at antallet af unge med flygtninge- eller etnisk minoritetsbaggrund, som ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, var uforholdsmæssigt høj. Kommunen ønskede at flytte fokus fra det socioøkonomiske perspektiv til det sociokulturelle og fremme indsatsen for børn og unge ved at sætte ind over for de unges samlede hverdagsliv og støtte deres færd fra grundskolen og frem til færdig ungdomsuddannelse. 

Lektiehjælp gav lyst til læring

90 procent af børnene svarede bekræftende på, at lektiehjælpen gjorde dem bedre i stand til at klare de opgaver og lærerspørgsmål, de mødte henne i skolen.

Pigeklubber blev et værdifuldt fristed

Pigeklubber udgjorde et værdifuldt fristed, hvor pigerne fik mulighed for at udfolde sig på egne præmisser.

Foreningsguider hjalp 120 børn i gang med forenings- og idrætsaktiviteter

Igennem ordningen støttede projektet 120 børn i deltagelse i forenings- og fritidslivet.

Den frivillige indsats spillede en vigtig strategisk rolle i integrationsindsatsen

Som et led i aftalen skulle DRC blandt andet styrke de eksisterende lektiecaféer i kommunen og øge antallet. I lektiecaféer får børn og unge adgang til lektiehjælp fra DRC’s frivillige, så de kan få støtte til at styrke både deres faglighed og motivation for skolearbejdet.

En anden del af aftalen bestod af, at DRC etablerede pigeklubber i tilknytning til en række skoler. Pigeklubberne var et særligt tilbud til unge piger med etnisk minoritetsbaggrund i 12-15 års-alderen, som af forskellige årsager ikke benyttede de gængse ungetilbud i klubber og ungdomsskoler. DRC's pigeklubber skulle være et fristed for pigerne, hvor de sammen med DRC's frivillige fik mulighed for at udfolde sig i en tryg og respektfuld ramme.

Endnu en del af aftalen var, at DRC skulle etablere en ordning med foreningsguider. Foreningsguider er frivillige, som støtter børn og unge til at finde vej ind i forenings- og idrætsaktiviteter efter skole. Guiderne skulle støtte familierne i at finde klubber og aktiviteter, der matchede børnenes og de unges ønsker og hjælpe dem med tilmelding, opstart og løbende motivation. 

Lektiehjælp gav lyst til læring

En efterfølgende evaluering af den første årrække af samarbejdet med DRC lavet af MHT Consult konkluderede efterfølgende at lektiecaféerne i høj grad bidrog til de unges faglige trivsel. En undersøgelse viste at 90 procent af børnene kunne svare bekræftende på, at lektiehjælpen gjorde dem bedre i stand til at klare de opgaver og lærerspørgsmål, de mødte henne i skolen. Mange af børnene og de unge fik en fast tilknytning til lektiecaféerne og knyttede venskaber med de frivillige lektiehjælpere, hvilket yderligere bidrog til deres lyst og motivation i forhold til lektiearbejdet.

Pigeklubber blev et fristed

En tilsvarende evaluering af pigeklubberne bekræftede at klubberne udgjorde et værdifuldt fristed, hvor pigerne fik mulighed for at udfolde sig på egne præmisser. I klubben kunne de tale om vanskelige emner som identitet, familie, kønsroller, eksklusion, drømme og livsforventninger. Pigerne lærte blandt andet at tage aktivt del i beslutninger og tage medansvar for fælles aktiviteter og de oplevede at deres holdninger og meninger var betydningsfulde for andre. 

Børn og unges adgang til og deltagelse i det lokale fritids- og foreningsliv

Foreningsguideordningen, oplevede en støt stigende effekt i løbet af den første projektperiode. Målet var at rekruttere 120 børn til at få støtte og vejledning igennem ordningen. Ved projektets afslutning stod 75 børn på venteliste, og der kom løbende tre tilmeldinger til projektet hver uge. Den store interesse for ordningen, vidner om et stort behov pa området. Den efterfølgende evaluering konkluderede da også, at konceptet åbner for meget positive perspektiver for at styrke børn og unges adgang til forenings- og fritidslivet. Derudover kan ordningen medvirke til at børnenes forældre også selv får blod pa tanden til at engage sig i frivillige opgaver i foreningslivet.

Næsten 90 % af børnene i en rundspørge har bekræftet, at lektiehjælpen gør dem bedre i stand til at klare de opgaver og lærerspørgsmål, de møder henne i skolen.

/  Evaluering af lektiecaféerne, MHT Consult

Vores samarbejde med Frederiksberg Kommune

Sådan fungerer en partnerskabsaftale

Med aftalen mellem Frederiksberg Kommune og DRC Integration, Frivillig blev der indgået et samarbejde, hvor det var DRC's rolle at løfte hele opgaven med at organisere og lede de frivillige aktiviteter.

DRC står for ledelsen af de frivillige

Igennem aftalen havde kommunen kontakt til én konsulent i DRC, som stod for al kontakt til de frivillige og til aktiviteterne. DRC rekrutterede frivillige til lektiecaféerne, pigeklubberne og som foreningsguider og stor for at introducere og klæde dem på til opgaverne.

Alle frivillige hos DRC er forsikret, og vi indhenter en børneattest, hvis der er børn involvereret i relationen. De frivillige støttes, ledes og motiveres løbende af en konsulent fra DRC. Der tilbydes sparringsmøder med andre frivillige, kurser og inspirationsmaterialer, formidling af viden om integrationsfaglige spørgsmål, og de frivillige har adgang til supervision og rådgivning fra DRC’s psykoterapeut. 

Læs mere om at samarbejde med os

Vi leder de frivillige

DRC Integration, Frivillig arrangerer alt det praktiske omkring koordinering, rekruttering og ledelse af de frivillige.

Rekruttering og koordinering

DRC rekrutterer og koordinerer de frivillige.

Supervision og kurser

Alle frivillige har adgang til supervision og kurser og de kan sparre med vores konsulenter, som er specialister i frivillige ledelse.

Forsikring

Gennem DRC er alle frivillige er dækket af en forsikring.

Børnebeskyttelse

Vi indhenter gyldig børneattest til frivillige og vejleder i dem i børnebeskyttelse.

Via anerkendelse opbygger de frivillige en tillid, som giver pigerne ro til den personlige udvikling og det identitetsarbejde, de har så stærkt brug for støtte til.

/  Evaluering af pigeklubberne, MHT Consult

Kontakt

Læs også om

Tårnby Kommune: Netværksfamilier er guld værd for flygtninge

Tårnby Kommune: Netværksfamilier er guld værd for flygtninge

Læs mere
AOF Job og Dansk: Sprogtræning uden for klasselokalet

AOF Job og Dansk: Sprogtræning uden for klasselokalet

Læs mere
Sølystskolen: Klubben gav eleverne nærværende voksne efter skoletid

Sølystskolen: Klubben gav eleverne nærværende voksne efter skoletid

Læs mere