FAQ: Flygtninge og traumer

Man regner med, at 30-45 % af flygtninge i Danmark er berørt at traumer.

International forskning estimerer, at 13-25 % af flygtninge har PTSD.

Seneste forskning anslår, at hele 43 % af syriske flygtninge har traumer, og 24 % af ukrainske flygtninge i Danmark svarer i en undersøgelse fra 2024, at de har symptomer svarende til mulig PTSD eller kompleks PTSD​.

Se hvad DRC Integration mener om indsatser i relation til flygtninge berørt af traumer.

Der er specialiserede tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer i alle regioner. Behandlingstilbuddene er gratis, og henvisning sker gennem egen læge (OBS: i Region H kan også kommunale medarbejdere henvise).

Her er en oversigt over de eksisterende rehabiliteringscentre (download som PDF):

HOVEDSTADEN

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur

Bryggervangen 55
2100 København Ø
Telefon: 33 76 06 00
E-mail: [email protected]
www.dignity.dk

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri - Psykiatrisk Center Ballerup

Maglevænget 21
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 61 80
E-mail: [email protected]
www.ctp-net.dk

OASIS – Behandling og rådgivning for flygtninge

Nygade 4, 2. sal
1164 København K
Telefon: 35 26 57 26
E-mail: [email protected]
www.oasis-rehab.dk

SJÆLLAND

Klinik for Traumatiserede Flygtninge

Psykiatrien Slagelse
Fælledvej 6, bygning 2, 1.sal
4200 Slagelse
Telefon: 58 53 67 11
E-mail: [email protected]

Psykiatrien Vest (Vordingborg)
Færgegårdsvej 15, bygning 60
4760 Vordingborg
Telefon: 58 53 67 11
E-mail: [email protected]

Psykiatrien Vest (Køge)
Glæisersvej 50, 2.sal
4600 Køge
Telefon: 58 53 67 11
E-mail: [email protected]

SYDDANMARK

Psykiatrien i Region Syddanmark

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Vejle
Vestre Engvej 51B, 3.sal
7100 Vejle
Telefon: 99 44 46 00
www.psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/ovrige-afdelinger/afdeling-for-traume-og-torturoverlevere-att/vejle-afdeling-for-traume-og-torturoverlevere

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Odense
Toldbodhusevej 4, 2. sal
5000 Odense
Telefon: 99 44 46 00
www.psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/ovrige-afdelinger/afdeling-for-traume-og-torturoverlevere-att/odense-afdeling-for-traume-og-torturoverlevere

RCT Jylland

Rehabiliteringscenter for Torturofre – Haderslev (Hovedafdeling)
Gravene 16A, 1. sal
6100 Haderslev
Telefon: 74 53 25 35
E-mail: [email protected]
www.rct-jylland.dk

Rehabiliteringscenter for Torturofre – Hviding (Satellitafdeling)
Ribevej 27
6760 Ribe
Telefon: 74 53 25 35
E-mail: [email protected]
www.rct-jylland.dk

Rehabiliteringscenter for Torturofre – Sønderborg (Satellitafdeling)
Sydvang 3B
6400 Sønderborg
Telefon: 74 53 25 35
E-mail: [email protected]
www.rct-jylland.dk

MIDTJYLLAND

Enhed for traumatiserede flygtninge

Klinik for PTSD og Angst
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K
8200 Aarhus N
Telefon: 78 47 24 50
www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/afdeling-for-depression-og-angst/i-behandling/klinik-for-ptsd-og-angst/transkulturel-psykiatri/

NORDJYLLAND

Rehabiliteringscenter for Flygtninge

Havrevangen 1
9000 Aalborg
Telefon: 97 64 51 40
E-mail: [email protected]
www.flygtning.rn.dk

Nogle børn med flugtbaggrund er berørt af traumer på grund af, hvad de har oplevet, og nogle er sekundært traumatiserede på grund af forældrenes traumer.

Børn med flugtbaggrund kan således være udsat for både primær og sekundær traumatisering:

• Primær traumatisering relaterer sig til barnets direkte personlige traumatiske oplevelser.
• Sekundær traumatisering henviser til et barn, der traumatiseres som følge af sin opvækst hos traumatiserede forældre eller nærmeste omsorgspersoner. Man kan sige, at traumer ’smitter’. Børn født i Danmark af traumatiserede forældre, kan altså godt være sekundært traumatiserede.

Diagnosen PTSD stilles til både børn og voksne. Symptomerne hos børn ligner dem, der ses hos voksne. Børn er særligt udsatte, og traumatiske oplevelser kan få betydning for deres emotionelle og kognitive udvikling. I det daglige arbejde med flygtningebørn er det derfor vigtigt at kunne genkende symptomer på traumer og PTSD, så der kan gribes ind med den rigtige hjælp i tide.

Børn i familier med traumer kan opleve, at forældrene ikke har tilstrækkeligt med overskud og ressourcer til at varetage forældrerollen og etablere en tryg og struktureret hverdag.

Eksiltilværelsen og de nye livsbetingelser har afgørende betydning for flygtningebørns udvikling og trivsel, og kan være med til at forværre den tilstand, flygtningebørn har med sig fra hjemlandet og flugten, hvilket kan have omfattende psykosociale følgevirkninger. Forskning viser, at børn med flugtbaggrund er særligt udsatte, hvad angår mental sundhed. Samtidig har flygtningebørn mindre kontakt med psykiatrien end danske børn.

Læs mere i håndbogen om Børn med flugtbaggrund i daginstitution og skole.

Det er langt fra alle flygtninge, der er traumatiserede eller har PTSD. Men alle flygtninge vil være rystede over den drejning, deres liv har taget, når de ankommer til Danmark. Omvæltningerne, tabene og de oftest voldsomme oplevelser vil påvirke nogle mere end andre, og i kortere eller længere tid. Og der er en række stressfaktorer relateret til det at leve i eksil.

Flygtninge har oplevet en række materielle og immaterielle tab. Tab af hus og hjem, familie og venner, status, hverdagens genkendelighed, fremtidsplaner mv. Og bekymringer for familie og venner i hjemlandet kan fylde meget.

Flygtninge skal starte forfra og genopbygge en tilværelse i et nyt land med et fremmed sprog, andre sociale og kulturelle koder samt nye institutioner og systemer med komplicerede forventninger og krav. Der er her flere forhold, der i varierende grad kan påvirke flygtninges hverdag og trivsel, og bidrage til eksilstress.

Det kan være:

• Usikkerhed om opholdsstatus og fremtid
• Dårlige socio-økonomiske omstændigheder
• Manglende netværk.

Forskning viser, at forhold og levevilkår i eksillandet er vigtigere for livskvalitet og trivsel end eventuelle traumatiske oplevelser i fortiden.

Post-migratorisk stress eller minoritetsstress er andre begreber for typer af stress, der også kan påvirke flygtninge. Minoritetsstress omhandler den stress, som f.eks. etniske minoriteter oplever som følge af erfaringer med eller frygt for at blive mødt med fordomme og diskrimination.

Traumer kan ‘smitte’ i nære relationer. Det kalder man sekundær traumatisering.

Et barn kan for eksempel blive påvirket af traumer som følge af en opvækst hos traumatiserede forældre eller nærmeste omsorgspersoner. Børn født i Danmark af traumatiserede forældre med flugtbaggrund kan altså godt være sekundært traumatiserede, selvom de ikke selv har oplevet f.eks. krig og flugt.

Også frivillige eller professionelle kan rammes af sekundær traumatisering. Arbejder man med mennesker, der er ramt af traumer, kan man blive påvirket og være i risiko for selv at overtage traumer og udvikle traume-relaterede symptomer. Hvis man i forvejen er presset og udbrændt, kan det øge risikoen for sekundær traumatisering. Det er således vigtigt at være opmærksom på, hvordan man har det, og at tale med hinanden om det.

For at forebygge sekundær traumatisering på sin arbejdsplads eller i sin organisation kan man:

• forebygge mistrivsel og udbrændthed
• give faglig opkvalificering
• tilbyde supervision.