Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Materialer

Handicapkonventionens betydning for flygtninge med traumer

Notat om mulighederne for dispensation ved ansøgning om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.

Notat maj 2021
666 KB

Dispensationsmuligheder for flygtninge med traumer i relation til permanent ophold og statsborgerskab

Flygtninge med traumer og PTSD – og andre flygtninge med handicap – kan have svært ved at leve op til alle kravene, der stilles for at kunne få permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark.

FN´s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap (Handicapkonventionen) fra 2006 har til formål at sikre, at mennesker med handicap nyder alle menneskerettigheder på lige fod med andre. Danmark ratificerede Handicapkonventionen i 2009.

I Handicapkonventionen defineres mennesker med handicap som personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Det har betydning for blandt andre flygtninge med traumer og PTSD, og deres mulighed for at få dispensation for krav i forbindelse med ansøgning om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, men også i forhold til andre lovområder.

Dette notat skitserer kort handicapkonventionens betydning for flygtninge med traumer og beskriver herunder mulighederne for dispensation ved ansøgning om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.

Notatet er udarbejdet af Center for Udsatte Flygtninge.