I Frivilligcenter Aabenraa taler fire ukrainske mødre om, hvordan de kan gribe forælderrollen an i Danmark. Som aleneforælder og med andre normer og regler, end dem de selv er vokset op med. De er på et MindSpring-forløb for forældre.
”Min dreng nægter at rydde op.” ”Er det rigtigt, at man ikke må lade sit barn være alene hjemme i Danmark, før det er 12 år?”. ”Må jeg godt tage kontakt til læreren?”
Rundt om et bord i Frivilligcenter Aabenraa sidder fire ukrainske kvinder. De er mødre og er ligesom mange andre ukrainske kvinder flygtet til Danmark uden deres mænd. Nu står de over for at skulle opdrage deres børn i et andet land, end de selv er vokset op i. Alene som forælder i et samfund med normer og uskrevne regler, de ikke kender. Gennem DRC Integration deltager de i et MindSpring-gruppeforløb for forældre.
En af mødrene er 34-årige Vira Ponomarenko. Hun kommer fra Balakliya i Ukraine, er webdesigner og var nybagt mor, da krigen brød ud. Sammen med sin mor og sin dengang tre måneder gamle søn, flygtede hun til Danmark. I dag er sønnen ti måneder og lige startet i vuggestue.
”Jeg kender ikke noget til dansk kultur, og hvad børn i Danmark må. Men jeg vil gerne vide noget om det. Jeg ved jo ikke, hvor længe der er krig, og om mit barn kommer til at vokse op her,” siger hun.
Får inspiration til at takle situationen
Samtidig er mødrene og deres børn i en presset situation med mange svære følelser og traumer. Nogle børn græder meget og vågner med mareridt om natten. Andre prøver grænser af, fordi rammerne for, hvad børn må, ikke er de samme som i Ukraine.
Fx oplever tre mødre på mødet i dag, at børnene nu er svære at få til at rydde op og er begyndt at sige dem meget imod. Og at de har svært ved at sætte rammer for dem, fordi de ikke rigtig ved, hvad der er op og ned i Danmark. Samtidig kan det være svært at håndtere, fordi de selv er stressede. Det er en problematik, som pædagogisk konsulent i DRC Integration Helle Kløverhus tit oplever:
”I afmagt kommer nogle til at skælde for meget ud eller slå. Vi prøver at give dem en strategi til at gøre det på en anden måde og forstå deres barns reaktioner,” siger Helle Kløverhus, der både holder MindSpring-forløb og har individuelle samtaler med kvinder, der er særlig udfordrede.
Selvom Vira Ponomarenkos søn er for lille til at sige sin mor imod, kender hun også til problematikken med at være stresset og i underskud:
”Han har brug for min opmærksomhed, også når jeg er træt og i dårligt humør. Så det er rart at få inspiration til, hvordan jeg kan gribe situationen an. Han skal have en god barndom,” siger hun.
MindSpring er psykosociale gruppeforløb for flygtninge.
Forløbene tager svære emner op som stress, traumer, forælderrollen i et nyt land og en identitet i forandring.
MindSpring hjælper med at forstå og håndtere både praktiske og følelsesmæssige udfordringer og giver viden om reaktioner på krig, flugt og en tilværelse i eksil.