Fakta om flygtninge i Danmark: 25 spørgsmål og svar

1. Hvem er flygtning?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, var der i slutningen af 2025 i alt 41,6 millioner flygtninge i verden, heraf 28,5 millioner flygtninge under UNHCR's mandat og 6 millioner flygtninge under UNRWA's mandat og 7,2 millioner andre, som havde brug for international beskyttelse.
• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land - de betegnes som internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. I slutningen af 2025 var der ifølge UNHCR i alt 117,8 millioner flygtninge og internt fordrevne på flugt i verden – i slutningen af 2024 var der 123,2 millioner.
• I Danmark kan personer, der anerkendes som flygtninge, få tre typer af beskyttelse og opholdstilladelse afhængig af deres individuelle sag. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark også midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen ikke er individuelt forfulgt.
• Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
  
  De fleste europæiske lande har ligesom Danmark en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning her i landet.  Siden 1989 og frem til 2016 har vi modtaget cirka 500 flygtninge om året efter denne ordning, som kaldes genbosætning eller kvoteordning. De flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge. I dag genbosættes cirka 200 årligt (se spørgsmål 8).
• Klimaforandringer spiller en stadig stigende rolle og tvinger mennesker på flugt verden over på grund af oversvømmelser, tørke, storme, mangel på ressourcer, sult, fattigdom og ringe levevilkår. Klimarelaterede katastrofer og flugt som følge heraf er ikke omfattet af internationale konventioner og den nationale lovgivning i Danmark, og det giver derfor ikke mulighed for at blive anerkendt som klimaflygtning. Danmark giver heller ikke asyl til mennesker, der alene er flygtet på grund af klimaforandringer, fattigdom eller ringe levevilkår i øvrigt. Men klimaforandringer og kamp om ressourcer kan være grundlag for krige og konflikter.
• En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning og få ophold i Danmark. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at vedkommende er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. Den danske udlændingelovgivning og praksis bygger på de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant anvendes som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere.

• Samlet set er det anslåede antal internationale migranter steget i løbet af de sidste fem årtier. Det skønnes, at omkring 304 millioner mennesker boede i et andet land end deres fødeland i 2024, hvilket svarer til 3,7 pct. af verdens befolkning. Det er cirka 150 millioner flere end i 1990 og over tre gange det anslåede antal i 1970.
• Nogle er flygtninge, og de øvrige migranter betegnes ofte som indvandrere og regnes ikke som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom eller problemer som følge af klimaforandring, miljøforurening eller naturkatastrofer - og andre på grund af arbejde, studie eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere f.eks. personer, som flytter for at arbejde, studere eller gifte sig, men mange bor og arbejder også illegalt.
• Danmark indførte et såkaldt indvandringsstop i 1973. I dag kan man dog fortsat få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, familiesammenført eller hvis man skal studere eller arbejde inden for områder, hvor Danmark mangler arbejdskraft eller særlig ekspertise. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde.
• Siden fuldskala-invasionen af Ukraine i februar 2022 er mange ukrainere flygtet internt i landet og ud af landet bl.a. til Danmark. Folketinget vedtog i marts 2022 en særlov, der kan give midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra Ukraine - ligesom andre europæiske lande også giver midlertidig beskyttelse til ukrainere. I starten af september 2026 har 72.213 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven og er visiteret ud i kommunerne. Der er dog flere, som har forladt Danmark igen og godt 47.000 er registret med bopæl i Danmark.
• De seneste år har indvandringen til Danmark ellers været præget af, at de fleste opholdstilladelser er meddelt til mennesker, der er kommet til Danmark for at arbejde eller studere. Antallet af flygtninge, der har brug for beskyttelse og får opholdstilladelse, er faldet de senere år. I 2025 blev der i alt givet 100.516 opholdstilladelser til udlændinge. Til sammenligning fik 99.811 udlændinge opholdstilladelse i 2024.
• I 2025 fik 875 personer asyl, 3.631 fik familiesammenføring, 22.131 fik opholdstilladelse med henblik på erhverv og 21.751 med henblik på studie, 38.424 fik opholdstilladelse som indvandrere fra EU/EØS og 13.704 var flygtninge fra Ukraine. Andelen, der fik opholdstilladelse på baggrund af asyl, udgjorde 1 pct., og flygtninge fra Ukraine udgjorde 14 pct. af alle opholdstilladelser i 2025.
• De største nationalitetsgrupper på tværs af alle typer af opholdstilladelser var i 2025: Ukraine, Rumænien, USA, Tyskland, Indien, Italien og Polen.

3. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge?

Danmark har gennem forskellige internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser i katastrofe- og flygtningeområder, herunder nærområderne.

• Danmark har tilsluttet sig FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor der står ”enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse“. Danmark har også underskrevet FN’s Flygtningekonvention (1951). Dermed har Danmark bl.a. forpligtet sig til at opfylde konventionens betingelser og ikke sende mennesker, der er på flugt, tilbage til deres hjemland. Også FN’s Torturkonvention (1984) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre alvorlige overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.
• Det såkaldte ’non-refoulement-princip’ om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international uskreven ret og gælder således for alle lande, uanset hvilke internationale konventioner et land har underskrevet.

4. Hvorfor bliver flygtninge ikke i nabolandene?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Omkring 65 pct. af verdens 41,6 millioner flygtninge og andre personer med behov for international beskyttelse opholder sig i nabolande til deres oprindelsesland. De største værtslande for flygtninge og fordrevne på tværs af grænser er Colombia (2,8 millioner), Tyskland (2,7 millioner), Tyrkiet (2,4 millioner), Uganda (1,9 millioner), Iran (1,7 millioner) og Chad (1,5 millioner). Relativt få flygtninge søger og får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien.
• I slutningen af 2025 var 68,7 millioner mennesker på flugt i deres hjemland som internt fordrevne. De lande med flest internt fordrevne er Sudan (9,1 millioner), Colombia (7,2 millioner), Syrien (6 millioner), Yemen (4,8 millioner) og Afghanistan (4,4 millioner).
• Der var samtidig 10,3 millioner, som vendte tilbage til deres oprindelige område i 2025. Flest vendte tilbage til områder i DR Congo, Sudan og Syrien. Derudover var der næsten 4,4 millioner flygtninge, der vendte tilbage til deres oprindelseslande. Til sammen er det det en stigning på 49 pct. i forhold til 2024.
• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i flygtningelejre i generationer og har opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.
• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolandene, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge. Måske har de allerede tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtninge.
• Nabolandene også kaldet nærområderne er ofte fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, og det er derfor muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.
• Danmark støtter FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR’s opgave er at sikre flygtninge beskyttelse og koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugtsituation – bl.a. gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN’s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De vestlige lande bidrager mest. Sættes landenes bidrag i forhold til deres bruttonationalindkomst (BNI), er Danmark, Norge og Sverige blandt de største bidragsydere.
• Danmarks arbejder via Danida med at forebygge flygtningekatastrofer rundt i verden. Det sker bl.a. ved hjælp af udviklingsbistand, ved at bekæmpe fattigdom, fremme af bæredygtig vækst og stabilitet, arbejdet for lige rettigheder og muligheder i udviklingslande, fremme respekten for menneskerettigheder og styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Det er alle områder, som bidrager til at forebygge de grundlæggende årsager til flugt og migration.
• Dansk Flygtningehjælp er en af verdens største humanitære organisationer og arbejder i omkring 30 lande verden over. Organisationen uddeler akut nødhjælp til flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte, etablerer og driver flygtningelejre, fjerner miner og ueksploderet ammunition, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje. Derudover støtter organisationen uddannelse, iværksætteri og andre aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt.

5. Kan alle søge asyl i Danmark?

Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres asylsag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Politiet laver også en søgning af den pågældendes fingeraftryk i Eurodac, som er et fælles europæisk fingeraftryksregister. Herefter indkvarteres asylansøgeren som udgangspunkt på et asylcenter, og Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af ansøgninger om asyl, og Flygtningenævnet er klageinstans.

• Hvis man tidligere er registreret eller har flygtningestatus i et andet europæisk land, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at man skal rejse til det land for at få sin asylsag behandlet. De europæiske ansvarsregler (kaldet AM-forordningen) bruges til at bestemme det land, som har ansvaret for at behandle en asylsag.
• Udgangspunktet er, at man som asylansøger skal have sin asylansøgning behandlet i det europæiske land, hvor man først er blevet registreret af myndighederne eller har fået udstedt visum til. Ansvarsreglerne har dog nogle undtagelser, og f.eks. kan et land blive ansvarligt, hvis man har en ægtefælle, som har søgt asyl i landet eller har fået opholdstilladelse som flygtning. De danske myndigheder kan også vælge at tage ansvar for en asylsag, hvis ansøgeren er i risiko for at opleve alvorlige krænkelser af sine rettigheder, eller der er andre humanitære grunde. Ansvarsreglerne gælder i EU-landene samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein. I 2025 blev der truffet afgørelse om overførsel til et andet europæisk land i 424 personers sager.
• I 2025 søgte 1.961 personer asyl i Danmark. De største grupper af asylansøgere var fra Eritrea (251), Afghanistan (192), Syrien (150), statsløse (119) og Tyrkiet (100). Det samlede antal asylansøgere i Danmark varierer år for år afhængig af krige og konflikter i verden, flygtninges rejseruter og om de søger beskyttelse her. Antallet af asylansøgere var i 2024 (2.333) og i 2023 (2.479). En del af asylansøgninger stammer fra personer, der allerede har en anden opholdstilladelse i Danmark eller hvis opholdstilladelse er bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget, og som har en verserende klagesag. I 2025 var det 17 pct. af asylansøgningerne.
• I 2025 fik 875 personer asyl i Danmark, heraf 358 kvoteflygtninge fra Afghanistan og DR Congo – 201 børn og 157 voksne. Til sammenligning fik 859 personer asyl i 2024 og 1.342 i 2023.
• Udlændingestyrelsen anerkendte 38 pct. af alle asylansøgninger i 2025. Til sammenligning var anerkendelsesprocenten 55 pct. i 2024 og 72 pct. i 2023. Denne ændring fra år til år skyldes først og fremmest de lande asylansøgere kommer fra – men også eventuelle praksisændringer i Udlændingestyrelsen. I 2025 var anerkendelsesprocenten højest i forhold til asylansøgere fra Eritrea (96 pct.) og Afghanistan (86 pct.).

6. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

En asylansøgers baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af en asylansøgning – også kaldet asylproceduren.

• Hvis en asylansøger er registreret eller har opholdstilladelse i et andet europæisk land (EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein), kan Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om, at pågældende skal sendes dertil. Ansøgeren kan herefter klage over afgørelsen til Flygtningenævnet. Det kaldes ansvars- eller afvisningsproceduren. Udlændingestyrelsen kan også beslutte, at asylansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark. Hvis man får sin asylsag behandlet i Danmark, vil man blive indkaldt til yderligere en, to eller flere asylsamtaler med tolk, hvor asylmotivet vil blive gennemgået. Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om tilladelse eller afslag eft­er første samtale, men de fleste asylansøgere kommer til mindst to samtaler med tolk. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis den pågældende rejser tilbage til sit hjemland.
• Oplysningerne fra samtaler og asylskemaet bliver sammenholdt med Udlændingestyrelsens generelle viden og baggrundsoplysninger om situationen i asylansøgerens hjemland og Flygtningenævnets praksis mv. Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, om asylansøgeren risikerer at blive udsat for individuel forfølgelse og opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention eller om asylansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus. Vurderingen af asylansøgerens troværdighed er en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne vurderer, at ansøgerens forklaring ikke er troværdig.
• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, men i 2021 trådte en ny hjemrejselov i kraft. Det betyder bl.a., at den automatiske klage udsættes i 14 dage. Udsættelsen kaldes en ”tænkepause”, og indenfor denne kan en asylansøger frafalde sin asylsag og dermed muligheden for at klage til Flygtningenævnet og til gengæld modtage en kontantbonus. Hvis den pågældende ikke gør brug af den mulighed, så bliver afslaget om asyl fortsat automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. Man har ret til gratis hjælp fra en advokat. Asylansøgere, der får afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl i Flygtningenævnet, hvis nævnet omgør Udlændingestyrelsens afgørelse. Omgørelsesprocenten i asylsager i Flygtningenævnet var på 26 pct. i 2025.
• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i vurderingen, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning.
• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres ansøgning om asyl bliver behandlet af udlændingemyndighederne. Ukrainere, der er indrejst i Danmark visumfrit, har også mulighed for at være indkvarteret på et asylcenter eller privat hos venner og familie, mens de venter på svar på deres ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.

7. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage?

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er en påtrængende situation, herunder hvis sagen er afgjort i ”åbenbart grundløs”-proceduren. En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke lovligt ophold i landet og skal udrejse.

• Eft­er endeligt afslag på asyl står Hjemrejsestyrelsen for at udsende den pågældende til hjemlandet, herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står politiet for udsendelsen. Udsendelsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste asylansøger ikke vil samarbejde med politiet.
• Forholdene i hjemlandet kan være så vanskelige og landets myndigheder så dårligt fungerende, at det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere tilbage. Nogle lande nægter helt at tage udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte uden gyldig rejsedokumentation. En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse, er i såkaldt ”udsendelsesposition”, hvis udrejsefristen er overskredet, og den pågældende ikke har processuelt ophold på grund af andre verserende sager. I 2025 var der 347 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Det er bl.a. personer fra Iran, Rusland, Syrien, statsløse og Afghanistan.
• Afviste asylansøgere er af forskellige årsager ofte bange for at rejse tilbage til hjemlandet, og nogen nægter derfor at samarbejde med politiet om udsendelsen. Hvis en afvist asylansøger ikke medvirker til udrejsen ved f.eks. at fremskaffe rejsedokumentation hos hjemlandets myndigheder, vil de danske udlændingemyndigheder iværksætte en række såkaldte motivationsfremmende tiltag. De skal som udgangspunkt indkvarteres på et udrejsecenter som Sjælsmark og Kærshovedgård, der drives af Kriminalforsorgen eller Avnstrup, der drives af Røde Kors. Afviste asylansøgere kan få frataget deres lommepenge eller ikke have mulighed for at deltage i skole, praktik eller arbejde, og de kan også blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.
• Der kan også være situationer, hvor der er givet afslag på asyl, men den tvangsmæssige udsendelse er stillet i bero i en kortere eller længere periode, fordi det ikke er sikkert at sende afviste asylansøgere retur til deres hjemland.
• Hvis man som asylansøger eller flygtning begår kriminalitet i Danmark, risikerer man at blive dømt til udvisning af Danmark. Udlændingemyndighederne vil her undersøge om man risikerer forfølgelse, hvis man bliver sendt tilbage til hjemlandet. Danmark er ligesom andre lande forpligtet til at overholde non refoulement-princippet, som betyder, at et land ikke må udsende til et andet land, hvor den pågældende er i risiko for forfølgelse eller krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder. I de tilfælde bliver de derfor i Danmark på såkaldt tålt ophold, hvilket betyder de ikke får en opholdstilladelse, de ikke frit kan vælge, hvor de vil bo og de ikke har ret til at arbejde, men vil være forsørget af Udlændingestyrelsen.

8. Hvordan kommer flygtninge til Danmark?

Rejsen til et sikkert land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælp med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med stor fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Den eneste legale vej til Danmark som flygtning er derfor at komme hertil via FN's genbosætningssystem for flygtninge.
• Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage cirka 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle har desuden brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor de opholder sig. Dansk Flygtningehjælp deltager i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen.
• Det har siden 2018 været udlændinge- og integrationsministeren, der afgør om Danmark skal modtage kvoteflygtninge og hvor mange, der skal genbosættes. Der tages således stilling fra år til år fremfor efter en aftalt kvote med UNHCR. Danmark har senest besluttet at modtage 200 kvoteflygtninge om året i 2022-2025.
• Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldigt visa. De fleste flygtninge tager derfor turen til Danmark gennem Europa. I Danmark kan man søge asyl, når man møder politiet ved ankomst i Københavns Lufthavn eller ved grænsen. Man kan også henvende sig på en politistation eller på modtagecenter Sandholm, men man kan ikke søge asyl fra udlandet. De flygtninge omtales som spontane asylansøgere.

9. Hvor mange flygtninge er der i Danmark?

Det vurderes, at der siden Ungarn-krisen i 1956, hvor Dansk Flygtningehjælp blev stiftet og frem til udgangen af 2025 er cirka 175.960 mennesker, der har fået asyl i Danmark.

• Senere er nogle rejst tilbage til deres oprindelige hjemland eller til andre lande, nogle har fået permanent opholdstilladelse og er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde.
• I perioden 1990-2025 har flygtninge fået cirka 67.461 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlever og børn). Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke findes opgørelse fra Danmarks Statistik eller Udlændinge- og Integrationsministeriet, der går så langt tilbage. Derudover har 71.889 personer fra Ukraine fået opholdstilladelse efter særloven i 2022-2026 (til og med august).
• Pr. 1. januar 2026 udgjorde flygtninge, indvandrere og efterkommere 16,8 pct. af befolkningen i Danmark. De kommer oprindeligt fra mere end 200 forskellige lande. Tallet omfatter både personer med flugt- og indvandrerbaggrund og deres efterkommere, da der ikke findes en særskilt opgørelse over personer med flugtbaggrund. Langt de fleste indvandrere er nordiske statsborgere eller EU-borgere, og mange har arbejde eller studie som opholdsgrundlag, mens færre har asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag i Danmark. Flest kommer fra oprindelseslande som Tyrkiet, Ukraine, Polen, Rumænien, Syrien og Tyskland.
• Danmark har gennem årene modtaget flygtninge fra omkring 100 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, Eritrea, Syrien og Ukraine.
• I 2025 blev langt de fleste asyltilladelser givet til personer fra Afghanistan, DR Congo, Eritrea, Iran og Myanmar.

10. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien.

• Flygtninge bidrager ligesom andre også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Samfundets udgifter til for eksempel skole, uddannelse, sundhedsvæsen, kontanthjælp og boligstøtte afhænger bl.a. af alderssammensætning, helbredstilstand og muligheder for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. Flygtninges beskæftigelse har derfor betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien på kort og lang sigt. Der findes ikke en samlet opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.
• På finansloven afsættes der hvert år midler relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. Der er udgifter til indkvartering og drift af asylcentre, underhold af asylansøgere og udgifter til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge har fået opholdstilladelse, bliver de boligplaceret, og integrationsansvaret overgår til kommunerne. Her er der også udgifter til modtagelse, etablering i bolig, udbetaling af offentlige ydelser, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser m.m. I finansloven for 2026 er der afsat 1.812,7 mio. kroner til udgifter til modtagelse af flygtninge og indvandrere, beskæftigelsestilbud, danskuddannelse, repatriering mv.

11. Hvad lever flygtninge af?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt introduktionsprogram med en såkaldt arbejdspligt, som er en ny integrationsindsats, der trådte i kraft pr. 1. januar 2025.

• Arbejdspligten består blandt andet af danskundervisning, beskæftigelsesrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud, småjobs, nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats. Ukrainere med ophold efter særloven er ikke omfattet af arbejdspligten, men har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Men der er nu indgået en politisk aftale om, at ukrainere også skal omfattes af arbejdspligten fremadrettet.
• Flygtninge uden egen indkomst har først ret til kontanthjælp på grundsats og forhøjet sats efter minimum 9 års ophold indenfor de seneste 10 år i Danmark og efter at have opfyldt et beskæftigelseskrav på 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder de to krav, vil i stedet modtage kontanthjælp på mindstesats.
• Kontanthjælp udgør i 2026 månedligt (brutto før skat)
  
  

  Mindstesats	7.095 kr.
  Grundsats	7.529 kr.
  Forhøjet sats	13.060 kr.
  Hjemmeboende sats under 30 år	3.057 kr.

• Tillæg: Flygtninge kan ligesom andre have ret til forskellige tillæg alt efter deres situation, og hvilke sats de modtager. For eksempel børnetillæg på 2.909 kr., tillæg for enlige forsørgere på 1.712 kr. og et fritidstillæg på 500 kr. pr. barn for par og 125 kr. for enlige forsørgere om måneden.
• Pension: Flygtninges ret til folkepension, ældrecheck og førtidspension afhænger af antallet af år de har boet i Danmark. De skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes, for at opnå retten til den fulde pension mv. Flygtninge skal desuden have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at få retten til førtidspension. Hvis ikke flygtninge opfylder de krav, så modtager de i stedet en procentvis pension udregnet efter, hvor mange år de har boet i Danmark. En brøkpension eller en procentandel af fuld pension kan suppleres op med kontanthjælp eller personligt tillæg.
• Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få flere økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere f.eks. boligstøtte. Men flygtninge m.fl. skal have haft mindst 6 års ophold eller fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år for at opnå retten til de fulde børne- og ungeydelser. Hvis de ikke kan opfylde de krav, så modtager de en procentvis del af børne- og ungeydelsen udregnet efter, hvor lang tid de har boet i Danmark.
• Asylansøgere er normalt under Udlændingestyrelsens forsørgelse medmindre de kan forsørges af en ægtefælle med fast ophold i Danmark. Forsørgelsen omfatter bl.a. nødvendig sundhedsbehandling og sociale foranstaltninger, indkvartering på asylcenteret, transport, kontante ydelser til tøj, hygiejneartikler, børn og mad, hvis den pågældende ikke bor på et center med cafeteria. Beløbet afhænger af bl.a. alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret – f.eks. rengøring, deltage i undervisning og aktivering. I 2026 er satserne for: tøjpakke (1.798,41 kr.), hygiejnepakke (144,96 kr.), baby-tøjpakke en gang (3.596,81 kr.), børnetøjpakke pr. barn hver 6. måned (845,34 kr.) og børnepakke hver 14. dag (192,31).

12. Kommer flygtninge i arbejde?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere.

• De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen de senere år.
• I 4. kvartal 2025 var 43 pct. af 21-66-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 71 pct. af mændene og 29 pct. af kvinderne. I marts 2026 var 54 pct. af 18-66-årige ukrainere med ophold efter særloven i beskæftigelse, heraf 57 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne. Der er stor variation fra kommune til kommune. Det skyldes bl.a. flygtninges baggrund, de lokale jobmuligheder og kommunens evne til at hjælpe flygtninge i arbejde.
• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer, sprogkompetencer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af krig og flugt, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer også den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.
• Lidt mere end hver tredje flygtning er påvirket af traumesymptomer på grund af alvorlige oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumer, psykisk sårbarhed, eksilstress og socioøkonomisk stress kan påvirke flygtninges mulighed for at lære dansk og passe et almindeligt job.
• Siden 2015 er beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige og vestlige lande steget meget. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2024 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 16-66 år på 65,5 pct, til sammenligning var den 71,8 pct. for personer med vestlig baggrund og 79,7 pct. for personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd med ikke-vestlig baggrund var 71 pct. og for kvinder med ikke-vestlig baggrund 61 pct. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder med dansk oprindelse henholdsvis 81 pct. og 78 pct.
• Beskæftigelsen er generelt højest blandt ikke-vestlige indvandrere herunder flygtninge, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.

13. Lærer flygtninge dansk?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder, helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de indplaceres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Hver danskuddannelse består af 5-6 moduler, der hver især afsluttes med en prøve. Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.
• Børn og unge har ret til at komme i folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, bl.a. gennem modtageklasser eller særlig sprogstøtte. Småbørn går typisk i daginstitutioner, hvor de deltager i sprogstimulering. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.
• Asylansøgere skal deltage i undervisning og kompetenceafklaring på asylcentrene. Undervisningen kan omfatte dansk, engelsk og fag, der gavner integrationen i Danmark eller forbereder på en tilværelse i hjemlandet. Der er også mulighed for at komme i praktik eller på visse betingelser at få tilladelse til at arbejde på normale vilkår i Danmark.
• Asylansøgerbørn går i skole på asylcentre eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

14. Har flygtninge særlige sundhedsudfordringer?

Ja, mange har. Flygtninge har fysiske og psykiske lidelser ligesom andre borgere. Men mange flygtninge har også særlige sundhedsudfordringer på grund af deres baggrund i lande med dårligere adgang til sundhedsydelser og de ofte voldsomme oplevelser, de har fået under krig, konflikt, forfølgelse, flugt og efterfølgende eksilstress.

• Det påvirker deres mentale sundhed og trivsel, og det anslås, at 25-45 pct. af flygtninge i Danmark lever med traumer eller PTSD og en del også med andre psykiske lidelser som depression eller angst.
• Når asylansøgere kommer til Danmark, bor de typisk på et asylcenter, mens deres asylsag bliver behandlet af udlændingemyndighederne. Ved modtagelsen bliver evt. akutte skader behandlet, og sundhedspersonalet spørger ind til fysiske og psykiske problemer, så de kan vurdere om der er brug for at henvise til speciallæge, psykolog eller anden nødvendig behandling. De voksne asylansøgere har ret til akut og nødvendig, uopsættelig og smertelindrende behandling, mens børn ifølge FN's Børnekonvention har ret til samme sundhedsbehandling som danske børn.
• Når flygtninge har fået en opholdstilladelse og er blevet visiteret til en kommune, så overgår sundhedsopgaven til kommunen og sundhedsvæsnet. Kommunen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering til nyankomne flygtninge, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere afdækning af deres helbredsforhold. Kvoteflygtninge skal derimod altid tilbydes en helbredsmæssig vurdering ved ankomst i kommunen. Tilbuddet omfatter både voksne og børn.
• Helbredsundersøgelsen skal gennemføres af en læge og har til formål at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer, så relevant udredning og behandling kan igangsættes og indgå i den kommunale planlægning af integrationsindsatsen.
• Flygtninge har generelt en dårligere sundhedstilstand end borgere med dansk baggrund. Det er der flere forklaringer på. Flygtninge har ofte ikke kendskab til de muligheder og rettigheder, de har i forhold til sundhedsvæsnet, de kan mangle viden om symptomer og have en anden forståelse af sygdom og sundhed end den, der praktiseres i det danske sundhedsvæsen. Mange oplever også sprogbarrierer i forhold til kontakten til sundhedsvæsnet.
• Flygtninge har ret til at få stillet en professionel tolk til rådighed i sundhedsvæsnet, hvis de har svært ved at kommunikere med deres praktiserende læge, en speciallæge eller på hospitalet. Men efter tre års bopæl i Danmark skal man selv betale for tolkning i sundhedsvæsnet. Dog kan patienter, der på grund af alder eller som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mistet evnen til at tilegne sig, opretholde eller anvende deres tilegnede danskkundskaber, blive fritaget for selv at betale. Børn er altid fritaget for egenbetaling på tolkebistand.
• Flygtninge med traumer og traumerelaterede problemer kan blive henvist til tværfaglig og specialiseret behandling på et rehabiliteringscenter, der findes i alle regioner.

15. Hvor i Danmark bor flygtninge?

Når flygtninge har fået asyl eller ophold efter særloven, vil Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om, hvilken kommune de skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret. Flygtninge er siden 1999 blevet boligplaceret af Udlændingestyrelsen med det formål at sikre en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. I 2025 blev i alt 689 flygtninge og 13.306 ukrainere med ophold efter særloven visiteret til landets kommuner.

• Kommunen er forpligtet til at anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge, men de kan også vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået ordinært arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis flygtninge flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan de miste retten til beskæftigelsestilbud under programmet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp.
• Pr. 1. januar 2026 boede der i alt 1.011.036 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 16,8 pct. af befolkningen. Heraf havde 653.233 personer ikke-vestlig baggrund.
• Der er en tendens til, at flere flygtninge, indvandrere og efterkommere bor i nærheden af de store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I Region Hovedstaden var andelen 24 pct. af befolkningen, mens den var 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland, 12 pct. i Region Sjælland og 10 pct. i Region Nordjylland. I 2025 udgjorde indvandrere og efterkommere 28,6 pct. af borgerne i Københavns Kommune.

Generelt set er der stor forskel mellem kommunerne - andelen er over landsgennemsnittet på 16,8 pct. i København, Ishøj, Aarhus, Odense, Fredensborg, Aabenraa, Ringsted og Sønderborg Kommune, mens andelen i andre kommuner er omkring landsgennemsnittet eller under som for eksempel Rebild Kommune på 7 pct.

16. Kan flygtninge få familien hertil?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark som familiesammenført.

• I Danmark skal man opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle eller fast samlever til Danmark. Man skal bl.a. være fyldt 24 år, kunne forsørge sin ægtefælle eller samlever, have egen bolig af en vis størrelse, som ikke ligger i bestemte boligområder. Parret skal samlet set opfylde et såkaldt integrationskrav, der består af krav til danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse. Den herboende ægtefælle eller samlever skal også opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav, selvforsørgelses- og beskæftigelseskrav. Flygtninge kan dog blive undtaget for en række krav, hvis myndighederne vurderer, at de fortsat er i risiko for forfølgelse og derfor ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.
• Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første to år efter de har fået opholdstilladelse. Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første to år, kan de imidlertid opnå familiesammenføring på samme betingelser som andre flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.
• I 2025 blev der i alt givet 3.631 familiesammenføringstilladelser i Danmark, heraf 1.541 til ægtefæller og samlevere, 376 til familie efter EU-reglerne og 763 til mindreårige børn. Tilladelserne er givet til familiemedlemmer til herboende flygtninge, herboende indvandrere, EU-borgere eller herboende danske eller nordiske statsborgere. Ud af det samlede antal er 370 tilladelser givet til ægtefæller eller faste samlevere til herboende flygtninge og 192 tilladelser til mindreårige børn til herboende flygtninge.
• De største nationaliteter blandt ægtefæller, faste samlevere og børn var Syrien (269), USA (178), Ukraine (176), Thailand (156), Filippinerne (152) og Tyrkiet (120). Derudover er der også givet opholdstilladelse til familiemedlemmer fra Ukraine efter særloven.

17. Kan børn være flygtninge?

Ja, omkring 39 pct. af verdens flygtninge er børn og unge under 18 år, der flygter med eller uden deres forældre. Og hvert år kommer der også børn og unge under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. I 2025 var der 123 uledsagede mindreårige, der søgte asyl i Danmark. De kom primært fra Eritrea (29), Afghanistan (17), Syrien (13), Somalia (12) og Marokko (10).

• I 2025 fik 15 uledsagede mindreårige opholdstilladelse. Siden 2015 er antallet af uledsagede mindreårige, der søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark, faldet år for år - i 2015 søgte 2.144 asyl og heraf fik 497 tilladelse.
• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særlig sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger, f.eks. behandles deres ansøgninger hurtigere, og de får en personlig repræsentant, der skal varetage deres interesser og yde støtte under behandlingen af asylsagen, f.eks. ved at være til stede til alle møder med myndigheder.
• Uledsagede mindreårige børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller som vurderes for umodne til at gennemgå en asylprocedure, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er modent nok til at gennemgå en asylprocedure.
• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrene. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle tilbage til hjemlandet sammen.

18. Er flygtninge kriminelle?

Langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Kriminalitet bliver generelt set i højere grad begået af yngre mennesker, og oftere af mænd end kvinder - uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller andre love.  Det gør sig også gældende for flygtninge og indvandrere.

• Sammenligner man kriminalitetsniveau for personer i samme aldersgruppe, så er der generelt set en større andel mænd med ikke-vestlig baggrund end mænd med vestlig baggrund eller dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet.
• Kriminalitet hænger ofte sammen med alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og socioøkonomisk status. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne også, når man korrigerer for aldre, socioøkonomisk status og uddannelse.
• I 2025 var andelen af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er dømt for straffelovsovertrædelser, 2,5 pct., og andelen blandt unge med dansk oprindelse var 1,1 pct. Ser man udelukkende på de 15-29-årige mandlige flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge med op til 5 års ophold i Danmark, så blev 2,4 pct. dømt for overtrædelse af straffeloven i 2025.
• Generelt set er kriminaliteten i Danmark faldende. Dette gælder også for kriminalitet blandt flygtninge, som er faldet på tværs af alder, køn og oprindelseslande. Den udvikling gør sig også gældende for unge mænd uanset etnisk baggrund, og gabet mellem ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er blevet mindre.
• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles, udvises administrativt eller ved dom. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængsel. De vil uanset en udvisning dog ikke blive udsendt før deres asylsag er afgjort.
• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan også udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på såkaldt tålt ophold i Danmark.

19. Hvem arbejder med flygtninge i Danmark?

Offentlige myndigheder, kommuner, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen og koordinerer lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet. Beskæftigelsesindsatsen efter den 5-årige introduktionsperiode, forsørgelseshjælp og de øvrige økonomiske ydelser som folkepension, SU, boligstøtte og børne- og ungeydelser hører under andre ministerier.
• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning m.v. hører derfor under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, ophold efter særlove, visum, pas, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. De behandler også sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Styrelsen varetager også andre opgaver f.eks. organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet.
• Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af sager vedr. familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.
• Når en flygtning har fået asyl eller ophold efter en særlov, overgår integrationsansvaret for den enkelte flygtning til en kommune. Nyankomne flygtninge fordeles til kommunerne efter et kvotesystem. Udlændingestyrelsen fastsætter kvoterne ud fra et skøn af, hvor mange flygtninge, der forventes at få opholdstilladelse det kommende år. Ukrainere med ophold efter særloven fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne. Formålet med begge modeller er at sikre en jævn geografisk fordeling af flygtninge for dermed at opnå bedre forudsætninger for integration og sikre, at mange kommuner deltager i integrationsopgaven.
• Kommuner skal tilbyde et introduktionsprogram til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Formålet med integrationsindsatsen og programmet er at sikre, at nyankomne hurtigst muligt bliver selvforsørgende, så de aktivt kan deltage i og bidrage til det danske samfund på lige fod med øvrige borgere. Hovedindholdet i programmet er en såkaldt kontinuerlig arbejdspligt, som indebærer danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som blandt andet virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Programmet tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse inden for et år – opnås det ikke, så kan programmet forlænges i op til fem år.
• Der findes flere typer asylcentre i Danmark: et modtagelsescenter, opholdscentre, børnecentre, og udrejsecentre. Røde Kors og enkelte kommuner driver modtagelses- og opholdscentre, hvor asylansøgerne og ukrainere bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark. Kriminalforsorgen driver desuden de to udrejsecentre, Kærshovedgård og Sjælsmark, og Røde Kors driver hjemrejsecentret Avnstrup.
• Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylproceduren – også efter endeligt afslag på asyl. Organisationen rådgiver også flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, og flygtninge og indvandrere, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelige hjemland med repatrieringsstøtte. Dansk Flygtningehjælp støtter også flygtninge, når de har fået asyl med frivilligt lokalt integrationsarbejde og integrationsopgaver som støtte til familier, beskæftigelsesindsatser, udviklingsarbejde, rådgivning og vidensformidling til landets kommuner.

20. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse?

Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse altid midlertidig og skal forlænges hvert eller hvert andet år, indtil de kan ansøge om og opfylde betingelserne for permanent opholdstilladelse efter mindst 8 års lovligt ophold i Danmark. Ukrainerne får også meddelt en midlertidig opholdstilladelse efter særloven, som kan forlænges frem til særloven udløber. Ophold efter særloven kan ikke indgå i beregningen af kravet om mindst 8 års ophold, så derfor kan ukrainere med ophold efter særloven ikke få permanent opholdstilladelse.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at den er tidsbegrænset og flygtninge kan derfor få den inddraget og blive sendt tilbage til deres hjemland, hvis grundlaget for deres ophold i Danmark ændrer sig. For eksempel hvis udlændingemyndighederne vurderer, at de ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, så kan opholdstilladelsen i nogle situationer inddrages eller nægtes forlænget.
• Familiesammenførte ægtefæller og faste samlevere kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet eller samlivet ophører eller hvis ægtefællen eller samleveren mister sin opholdstilladelse.
• Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager i 1. og 2. instans stilling til, om flygtninges eller familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.
• I 2019 trådte en ny lov i kraft, som medfører, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder, at udlændingemyndighederne har større fokus på at nægte at forlænge eller inddrage en opholdstilladelse, hvis de vurderer, at den enkelte flygtning ikke længere er i fare i hjemlandet og dermed ikke længere har behov for beskyttelse i Danmark. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation.
• Myndighederne er i mindre grad end tidligere forpligtede til at tage hensyn til flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelte sag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark fortsat spiller en rolle for muligheden for at blive i Danmark (se spørgsmål 20 og 21 for viden om permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab).
• Efter fire års opholdstilladelse og fast bopæl i Danmark kan flygtninge stemme og opstille til kommunale og regionale valg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver derimod dansk statsborgerskab.

21. Kan flygtninge blive boende i Danmark?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde kan man søge efter fire år. Ukrainere med opholdstilladelse efter særloven har ikke mulighed for at få permanent opholdstilladelse, da deres ophold kan ikke indgå i beregningen af otte års ophold.

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Personer med handicap eller svært traumatiserede flygtninge kan søge om dispensation fra visse krav, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det. Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat risikerer forfølgelse i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl.
• For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man have bestået prøven på Danskuddannelse 2, tilsvarende eller på højere niveau. Det er også et krav, at man skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år ud af de seneste 4 år, og man må ikke have modtaget visse former for offentlige ydelser de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister er undtaget fra kravet om ordinær beskæftigelse.
• I 2025 fik i alt 6.456 personer permanent opholdstilladelse, heraf 1.954 på baggrund af asyl, 2.771 på baggrund af familiesammenføring og 1.731 på baggrund af erhverv, studie mv. De største grupper fordelt på nationaliteter var Syrien (1.406), Ukraine (473), Iran (397), Tyrkiet (287) og Indien (362). Derudover fik 6.964 personer permanent ophold på baggrund af EU-reglerne. De største grupper fordelt på nationaliteter var Rumænien (1.221), Polen (974), Tyskland (633), Italien (512) og Litauen (431). Der er 107.757 personer, der har permanent opholdstilladelse som nuværende opholdsgrundlag i Danmark.
• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til deres oprindelige hjemland, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere - medmindre de har begået alvorlig kriminalitet.
• Opholdstilladelsen kan dog også inddrages i nogle situationer, selvom den er blevet permanent, hvis personer med flugtbaggrund rejser på ferie eller andre kortere ophold i deres oprindelige hjemland i løbet af de første 10 år efter den første opholdstilladelse blev givet, og myndighederne vurderer, at risikoen for forfølgelse ikke er til stede mere og tilknytningen til Danmark ikke er tilstrækkelig til at bevare opholdstilladelsen.

22. Kan flygtninge få dansk statsborgerskab

Ja, personer med flugtbaggrund kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. De skal opfylde en række krav og bl.a. bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere.

• For at blive dansk statsborger skal man have haft permanent opholdstilladelse i mindst 2 år – for flygtninge og statsløse dog i mindst 1 år. Man skal blandt andet have været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal også have været selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtaget offentlige ydelser i 4 måneder inden for de seneste 5 år. Ansøgere skal deltage i en kommunal grundlovsceremoni, inden statsborgerskabet kan tildeles.
• Man skal have bestået prøven på Danskuddannelse 3, tilsvarende eller på højere niveau. Flygtninge bestemmer ikke selv indplaceringen på en danskuddannelse, da det sker på baggrund af deres sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. Der var 1.117 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 4. kvartal 2025, der var omfattet af programmet og i gang med danskundervisning. Disse kursister fordelte sig med 51,7 pct. på Danskuddannelse 1, 44,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 3,8 pct. på Danskuddannelse 3. Derudover var 12.225 ukrainere i gang med en danskuddannelse i 4. kvartal 2025, og de fordelte sig med 21,4 pct. på Danskuddannelse 1, 68,3 pct. på Danskuddannelse 2 og 10,3 pct. på Danskuddannelse 3.
• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Det sker ved en vedtagelse af en særskilt lov, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et kommende lovforslag.Lovforslag om meddelelse af indfødsret fremsættes typisk i Folketinget to gange om året – typisk i april og oktober Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge har de samme rettigheder og forpligtigelser som andre danskere.
• Siden 2015 har man kunnet have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra et andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.
• Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til visse typer job i det offentlige. De kan derudover have udfordringer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

23. Rejser flygtninge hjem igen?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til deres (oprindelige) hjemland – at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2007 til juni 2026 repatrierede 7.424 personer med flugt- og indvandrerbaggrund og med repatrieringsstøtte fra Danmark.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende tilbage til hjemlandet, jo længere man har boet i Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering vil betyde for ens børn.
• Repatrieringsloven trådte i kraft den 1. januar 2000 og giver flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab mulighed for at få økonomisk støtte til frivillig hjemvenden og etablering i hjemlandet. Loven er ændret flere gange siden bl.a. med udvidelse af målgruppen, som kan modtage støtte. Via loven støttes målgruppen til frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland, hvis de har til hensigt at tage varigt ophold der. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, kan ikke få økonomisk støtte.
• Ældre flygtninge kan også få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til, nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller manglende mulighed for at skabe et eksistensgrundlag. Indvandrere har ikke fortrydelsesret og giver ved repatriering endeligt afkald på deres rettigheder i Danmark.
• Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste flygtninge og indvandrere er vendt tilbage til Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og Irak. Fra januar til juni 2026 er 470 flygtninge, indvandrere og danske statsborgere repatrieret, heraf vendte de bl.a. tilbage til Syrien (382), Thailand (15), Serbien (14), Tyrkiet (13) og Bosnien-Hercegovina (10). Det samlede antal var i 2025 (803), i 2024 (304) og i 2023 (304).

24. Hvor mange flygtninge er der i verden?

Den globale flygtningesituation udvikler sig år for år. Der er cirka 117,8 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR 2026). I slutningen af 2025 havde 41,6 millioner flygtninge forladt deres hjemland, heraf levede 28,5 millioner under UNHCR's mandat og 6 millioner af dem var palæstinensere, der levede under UNRWA's mandat og 7,2 millioner andre, der også havde brug for international beskyttelse.  Derudover var der 9 millioner asylansøgere, og 68,5 millioner var internt fordrevne – flygtninge i deres eget land.

• I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge og internt fordrevne. I perioden fra 2013 til 2025 er antallet steget fra 51,3 millioner til 117,8 millioner mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter, kriser, forfølgelse og krænkelse af menneskerettigheder verden over i bl.a. Syrien, Ukraine, Afghanistan, Venezuela, Sydsudan og Myanmar. Omkring 70 pct. af alle af flygtninge og andre, der har behov for beskyttelse, kommer fra seks lande: Afghanistan (3,7 millioner), Sydsudan (2,4 millioner), Sudan (2,8 millioner), Syrien (4,9 millioner), Ukraine (5,2 millioner) og Venezuela (6,4 millioner).
• Krigen i Ukraine har medført, at omkring 5 millioner ukrainere er flygtet til andre europæiske lande - særligt i Tyskland (1,2 million), Polen (972.300), Tjekket (393.000), Storbritannien (270.500) og Spanien (251.300). Det vurderes, at cirka 3,7 millioner mennesker er internt fordrevne i Ukraine.

25. Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa?

Den globale flygtningesituation forværres og de krige og konflikter, der driver mennesker på flugt, er komplekse og strækker sig ofte over mange år.

• Antallet af flygtninge, som ankommer til Europa, ændrer sig år for år. I 2025 faldt antallet af asylansøgninger indgivet i EU+-landene for andet år i træk til 822.000 personer, og det laveste antal siden 2021. Tyskland var fortsat det land, der modtog flest ansøgninger (163.000), dernæst Frankrig (152.000), Spanien (143.000) og Italien (134.000).
• Asylansøgerne i 2025 kom hovedsageligt fra et begrænset antal nationaliteter. De fem største grupper var personer fra Afghanistan (14 pct.), Venezuela (11 pct.), Syrien (5 pct.), Bangladesh (4 pct.) og Tyrkiet (4 pct.). I slutningen af 2025 havde cirka 4,5 millioner mennesker fra Ukraine fået midlertidig beskyttelse i EU+.
• Danmark modtog 1.961 asylansøgninger i 2025. De største grupper af asylansøgere kom fra Eritrea, Afghanistan, Syrien, Tyrkiet og statsløse, inklusiv statsløse palæstinensere.