Børn med udenlandsk baggrund har generelt flere udfordringer i uddannelsessystemet. De har lavere karakterer end børn med dansk baggrund, højere fravær og står desuden oftere uden uddannelse og job senere i livet. Det kan derfor være relevant at undersøge, hvorvidt disse elevers trivsel og sociale relationer også adskiller sig fra elever med dansk baggrund – noget der måske kan være et oplagt indsatsområde for at forbedre integrationsindsatsen i folkeskolen.
Udgivet 04 nov 2020
Analysen Kort
Analysen finder bl.a.
Elever med udenlandsk baggrund mistrives oftere målt på en række parametre. Særligt børn med ikke-vestlig baggrund har højere grad af mistrivsel.
Både elever med ikke-vestlig baggrund i de små og store klasser mistrives oftere. Bl.a. oplever 50 pct. flere af elever med ikke-vestlig baggrund i 0.-3. klasse at blive drillet tit, så de bliver ked af det. Størst er forskellene blandt de ældre elever i 4.-9. klasse. Næsten dobbelt så mange elever med ikke-vestlig baggrund oplever eksempelvis tit eller meget tit at blive mobbet sammenlignet med elever med dansk baggrund.
Elever med ikke-vestlig baggrund er oftere utrygge, ensomme og mere bange for at blive til grin i skolen sammenlignet med elever med dansk baggrund.
Forskellene mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund er små, når der tages højde for forældrenes uddannelsesniveau. Dette indikerer, at social baggrund kan være årsag til, at elever med udenlandsk baggrund oftere mistrives.
Trivsel i folkeskolen kan i mange tilfælde have betydning for elevernes udvikling – både i forhold til helbred, adfærd og faglighed. Børn og unge med ikke-vestlig baggrund skiller sig ud fra etnisk danske børn og unge på en række parametre. Bl.a. viser en tidligere analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, at elever med ikke-vestlig baggrund har op til tre gange så højt fravær i folkeskolen som etnisk danske elever.
Alle folkeskoler skal årligt gennemføre en trivselsmåling, der skal muliggøre systematisk arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. Undersøgelsen spørger bl.a. ind til social og faglig trivsel og opdeles i form og indhold i øvrigt blandt mindre og større elever.
Børn og unge med anden etnisk baggrund adskiller sig fra elever med dansk baggrund i en række svar vedrørende social trivsel. Blandt elever i 0.-3. klasse i skoleåret 2019/2020, har 12 pct. af elever med ikke-vestlig baggrund “tit” oplevet at blive drillet, så de bliver kede af det. Det samme er tilfældet for 8 pct. af elever med dansk baggrund og 10 pct. af elever med vestlig baggrund. Lige så er 11 pct. børn med ikke-vestlig baggrund “meget” bange for at andre børn griner af dem i skolen (9 pct. danske), og 10 pct. føler sig “tit” alene i skolen (6 pct. danske).
Forskellene mellem herkomstgrupperne er små, og tallene vil derfor være hæftet med usikkerhed. Børn med udenlandsk baggrund har dog også i tidligere års undersøgelser scoret højere på mistrivsel, hvorfor det vurderes, at forskellene er udtryk for en reel problemstilling.
Den samme tendens ses blandt elever i 4.-9. klasse, hvor gabet dog generelt er større. De største gab mellem etnisk danske elever og elever med ikke-vestlig baggrund vedrører spørgsmålene om mobning og tryghed.
Dobbelt så stor en andel af elever med vestlig og ikke-vestlig baggrund – 5 pct. – har oplevet mobning “tit” eller “meget tit” i skoleåret 2019/2020 mod 3 pct. af børn med dansk baggrund. Samlet set har 80 pct. af børn med dansk baggrund “aldrig” oplevet mobning i skoleåret 2019/2020 mod hhv. 75 og 74 pct. af børn med ikke-vestlig og vestlig baggrund.
Lige så føler 13 pct. af elever med ikke-vestlig baggrund og 14 pct. af elever med vestlig baggrund sig “sjældent” eller “aldrig” tryg i skolen mod 7 pct. af elever med dansk baggrund. Svarene ændrer sig ikke væsentligt på tværs af spørgsmålene, når der opdeles på køn.
Der er andre spørgsmål, der indikerer, at mens børn med udenlandsk baggrund fylder mere blandt gruppen, der har høj mistrivsel, så er billedet mere broget blandt dem, der har begrænset eller ingen. Eksempelvis er 21 pct. af elever med vestlig og ikke-vestlig baggrund “altid” eller “for det meste” bange for at blive til grin i skolen, mens det samme kun er tilfældet for 16 pct. af elever med dansk baggrund. Dog er andelen af elever, der “aldrig” er bange for at blive til grin i skolen, større blandt både børn med ikke-vestlig og vestlig baggrund.
Der kan være flere årsager til at børn med anden etnisk baggrund har lavere trivsel. En Ph.d.-afhandling fra SDU viser, at unge 1. generations indvandrere oftere føler sig ensomme, og at dette kan være koblet til udfordringer med identitet og føler sig som en del af fællesskabet. Ifølge trivselsundersøgelsen føler 8 pct. af elever med ikke-vestlig baggrund sig “tit” eller “meget tit” ensomme mod 6 pct. af elever med dansk baggrund.
Der kan også være årsager, der ikke er direkte relateret til etnicitet. Eksempelvis har en større andel af ikke-vestlige børn forældre på kontanthjælp og husholdningerne har lavere indkomst – begge ting, noget der kan tænkes at have betydning for børns trivsel. Der kan derudover være forskelle, der kan være påvirket af at børn med ikke-vestlig herkomst oftere bor geografisk tæt. Hvis skoler med mange af disse børn af andre årsager har problemer med mistrivsel, vil det også have en betydning.
Det er muligt at opdele elevernes svar på forældrenes højest fuldførte uddannelse, og på denne måde forsøge at rense for elevernes sociale baggrund. Her fremgår det, at elever, der er børn af forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskole, i nogenlunde samme omfang oplever mobning. Elever med ikke-vestlig baggrund, der er børn af forældre, der har en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, oplever dog i højere grad mobning end elever med dansk baggrund.
Da uddannelsesniveauet generelt er lavere blandt indvandrere, kan forældres sociale baggrund generelt være en medvirkende årsag til, at børn med udenlandsk baggrund oftere oplever mistrivsel. Der kan derved i nogle tilfælde være en etnisk dimension i elevernes mistrivsel, men det kan også skyldes andre forhold, herunder social baggrund.
Man bør i øvrigt være varsom med at tolke på tal om forældres baggrund. Det skyldes, at der for mange 1. generationsindvandrere ikke findes data for højest fuldførte uddannelse, og at de, hvis uddannelse er kendt, derfor ikke nødvendigvis repræsenterer alle ikke-vestlige forældre med samme højest fuldførte uddannelse. Tallene kan dog bruges som en indikator.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].
