Tankeeksperiment: Op mod 10.000 flere flygtninge kunne komme i job

Det er velbelyst, at flygtninge er beskæftiget i markant lavere omfang end personer med etnisk dansk oprindelse. En rapport fra Nordisk Ministerråd (2019) viser dog, at beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge er markant højere i Sverige og Norge end i Danmark. Det gælder i særligt høj grad for kvindelige flygtninge. Flere tal peger i samme retning. En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration (2020) bygget på en anden metode, viser ligeledes, at Danmark har færre indvandrere fra de mest flygtningeproducerende lande i beskæftigelse. Rapporten fra Nordisk Ministerråd tager udgangspunkt i flygtninge, der ankom til de skandinaviske lande i 2008-2013.

Mens mandlige flygtninge i Danmark i højere grad kommer i beskæftigelse i deres første år i Danmark sammenlignet med vores nordiske naboer, er kun 61 pct. i beskæftigelse efter 8 år i landet, mens 75 pct. af mandlige flygtninge i Norge er i beskæftigelse efter samme opholdstid.

Mens der i alle tre skandinaviske lande er færre kvinder i beskæftigelse, er særligt flygtninge i Norge i markant højere grad i beskæftigelse. Efter 8 års ophold er kun 30 pct. af kvindelige flygtninge i Danmark i beskæftigelse. I Norge er det tilfældet for 62 pct.

Man kan ikke ud fra tallene udlede, at forskellene (alene) skyldes bedre indsatser i Norge og Sverige. Rapporten fra Nordisk Ministerråd har undersøgt, hvad der kan være årsager til forskellene og finder bl.a. at gruppens sammensætning kan forklare noget af forskellen (for mænd 4,5 pct. point) men ikke det hele hele. Øvrige målte forskelle mellem lande kan kun i begrænset omfang forklare forskellene, hvorfor det er sandsynligt, at landenes individuelle indsatser har betydning. Forskerne bag rapporten vurderer bl.a., at øget brug af ordinær uddannelse i Sverige og Norge kan være en årsag til forskellen. Et dansk studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018) viser, at flygtninges beskæftigelse stiger markant efter fuldendt ordinær uddannelse.

Der kan derudover spille andre forhold ind som ikke styres af landenes integrationsindsats. Eksempelvis viser mange danske studier udfordringer med etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet, mens Norge ifølge et komparativt studie (2019) f.eks. har mindre grad af etnisk diskrimination end Sverige. Et andet eksempel på en faktor vedrører sammensætningen af arbejdsmarkedet – f.eks. ift. adgang til øvrig ufaglært arbejdskraft – som ligeså kan have betydning her.

Et kontrafaktisk tankeeksperiment

Hvordan ville beskæftigelsen for alle danske flygtninge se ud, hvis den havde samme niveau som for norske flygtninge, der er længst fremme ift. at få flygtninge i beskæftigelse?

Det spørgsmål er ekstremt vanskeligt at svare på af en lang række årsager. Vi har bl.a. ikke tilstrækkelig data på hvilke indvandrere i Danmark, der kom hertil som flygtninge, ligesom vi ikke kender deres specifikke beskæftigelsesstatus i deres første år i Danmark. Vi har ligeså ikke data for Norge, der af forskellige årsager meget vel kan have haft andre beskæftigelsesniveauer end der ses ovenfor. Der er desuden en lang række forhold ift. sammensætningen af flygtninge, deres baggrund og nationale forhold man i en sådan beregning skulle tage højde for.

Denne analyse vil som kontrafaktisk tankeeksperiment alligevel forsøge at svare på spørgsmålet. Vi kalder det et tankeeksperiment fordi det ikke er et regnestykke, som viser, at man ved at adoptere norsk integrationspolitik i lige så høj grad kan få et stort antal flygtninge i beskæftigelse og fordi vi ikke vurderer, at det umiddelbart er nærliggende eller realistisk at midaldrende flygtninge, der eksempelvis har været i Danmark i 15 år kan komme i beskæftigelse i samme omfang som unge nytilkomne flygtninge, der får en intensiv integrationsindsats som bl.a. den norske. Ydermere kan der som nævnt ovenfor være en række andre årsager til de højere beskæftigelsesniveauer, der ikke direkte kan overføres til den danske indsats. Tankeeksperimentet er ligeså kontrafaktisk fordi den vigtigste beskæftigelsesindsats ofte ligger i flygtninges første år i et land, og udgangspunktet for beregningerne er dermed, at Danmark siden 2004 skulle have haft norske niveauer (og dertilhørende indsats).

Ikke desto mindre kan et sådant tankeeksperiment måske inspirere og vise, hvor meget der er på spil, hvis vi i fremtidige integrationsindsatser kan opnå højere beskæftigelse – eventuelt inspireret af vores nordiske naboer.

10.000 flere flygtninge ville være i beskæftigelse

Såfremt alle flygtninge Danmark har modtaget siden 2004 kom i beskæftigelse på samme niveau som i Norge (som angivet i rapporten for Nordisk Ministerråd), ville der med være en markant større andel beskæftigede flygtninge i Danmark (se nedenfor for antagelser). Mens beskæftigelsen i de første år for mænds vedkommende ville være noget lavere eller blive på nuværende niveau, ville være beskæftigelsen i de efterfølgende år være markant højere. F.eks. vil andelen af beskæftigede mandlige flygtninge, der er ankom til Danmark i 2016, stige fra 56 pct. til 73 pct. mens andel beskæftigede kvindelige flygtninge i samme årgang stige fra 19 til 51 pct. Der er taget udgangspunkt i 2004 (17 år siden ankomst), da dette er året for tidligst tilgængelig data for flygtninges ankomst.

Fra 2004 til 2020 er der ankommet knap 27.000 mandlige flygtninge og 21.000 kvindelige. I januar 2021 er 53 pct. af mændene og 26 pct. af kvinderne i denne samlede gruppe i beskæftigelse. Såfremt de havde et niveau svarende til det norske, ville andelen i beskæftigelse samlet set stige til 70 pct. for mandlige flygtninge og 56 pct. for kvindelige flygtninge svarende til ca. 4.500 flere mandlige flygtninge i beskæftigelse og ca. 6.000 flere kvindelige.

Tages der kun udgangspunkt i flygtninge, der har været i Danmark i op til 8 år – og det dermed ikke er nødvendigt at antage flygtninges beskæftigelse efter 8 års ophold – så ville beskæftigelsen “kun” stige med godt 8.000 flygtninge.

Dermed er resultatet af det kontrafaktiske tankeeksperiment, at ca. 10.000 flere flygtninge (og familiesammenførte til flygtninge) ville være i beskæftigelse, såfremt Danmark siden 2004 havde haft beskæftigelsesniveau svarende til det norske. Mens tallene ikke er en potentialeberegning, kan tankeeksperimentet dog indikere, at der over tid kan være markante beskæftigelsesgevinster at hente ved at nå et niveau svarende til det norske.

Sådan har vi gjort

En vigtig faktor for flygtninges beskæftigelse er opholdstiden i landet. Mens 0 procent af flygtninge vil være i beskæftigelse fra dag 0, stiger andelen af beskæftigede typisk år for år, for at toppe ca. 10-15 år efter ankomst. Denne tendens ses f.eks. for flygtninge, der ankom i 2007, hvor 30 pct. efter 5 år (dvs. i 2012) var i beskæftigelse mens dette tal steg til 40 pct. efter 10 år (dvs. 2017). Denne tendens ses generelt for flygtninge på tværs af ankomsttid, mens de konkrete niveauer kan svinge fra år til år påvirket af konjunkturer, sammensætning, øvrige arbejdsmarkedsforhold mv.. Samme tendens gør sig eksempelvis gældende for flygtninge ankommet i 1997 til 2011 ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016).

Omvendt viser et studie fra Nordisk Ministerråd (2017), at der over længere tid (op til 15 år) godt kan være en tendens til at beskæftigelsetgabet mellem personer med etnisk dansk/norsk baggrund og flygtninge stiger noget.

Første antagelse, der ligges til grund for tankeeksperimentet er, at beskæftigelsesudviklingen for flygtninge nævnt i rapporten fra Nordisk Ministerråd kan lægges til grund for flygtninges beskæftigelse i dag. Der er flere forhold der gør denne antagelse usikker. Dels kan konjunktursituationen være anderledes både før og efter den målte periode i rapporten fra nordisk Ministerråd og dels vil sammensætningen af flygtninge ligeså være anderledes. Mens Norge i store træk har samme integrationsprogram i dag som i 2008, så kan forholdene i Norge have ændret sig, ligesom forskellene mellem Danmark og Norge også kan have rykket sig. Tankeeksperimentet er derfor ud fra præmissen, at alle flygtninge modtaget i Danmark fra 2004 til 2020 følger samme mønster for Norges flygtninge i perioden 2008-2013.

Niveauforskellene mellem Norge og Danmark kan have ændret sig med nyere flygtningegrupper. For at sandsynliggøre, at man alligevel kan bruge denne antagelse i den kontrafaktiske beregning, er der her forsøgt at sammenligne de danske niveauer fra rapporten for Institut for Menneskerettigheder (gældende for flygtninge ankommet i 2008-2013) med senere flygtningegenerationer (gældende for flygtninge ankommet i 2013-2021). Her ses det, at niveauerne for mandlige flygtninges beskæftigelse følger hinanden relativt tæt på tværs af flygtningegenerationer mens der er nogen større forskel for kvindelige flygtninges beskæftigelse i de enkelte år om end den overordnede beskæftigelsesudvikling går igen i begge opgørelser. Dette kan ikke bruges til at sige, at der ikke er sket udvikling i Norge, der gør beregningen usikker. Ifølge tal fra norske Integrering- og Mangfoldsdirektoratet har andelen af flygtninge i beskæftigelse dog ikke ændret sig markant siden, om end de ikke oplyser data for ankomst før 2007.

Anden antagelse der ligger til grund for tankeeksperimentet er, at den generelle udvikling der er for beskæftigelse over tid efter ophold også er tilfældet på tværs af flygtningegenerationer. Dette forstået som at andel flygtninge i beskæftigelse for flygtninge, der er ankommet til Danmark i 2019 f.eks. må være højere for flygtninge der er ankommet til Danmark i 2020, fordi første gruppe har været i Danmark to år mens anden har været det i et år. Antagelsen vurderes at være usikker fordi der grundlæggende kan ske store ændringer i flygtninges sammensætning og forholdene i integrationsindsatsen i et givet år. Dette var eksempelvis tilfældet i 2015 og 2016, hvor Danmark modtog ekstraordinært mange flygtninge og beskæftigelsen faldt for nytilkomne flygtninge – sandsynligvis bl.a. som resultat af at integrationssystemet og indsatserne ikke var gearet til det store antal flygtninge. Som beskrevet i flere analyser fra Danmarksvidenscenter, senest i 2021, gælder den overordnede tendens med stigende beskæftigelse over tid på tværs af ankomstår dog (med særlig usikkerhed i 2020 grundet coronakrisen), om end der vil være udsving mellem “flygtningegenerationer”.

Tredje antagelse der ligger til grund for tankeeksperimentet er, at beskæftigelsen er på samme niveau som 8. opholdsår i de efterfølgende opholdsår. Dette skyldes, at der i rapporten fra Nordisk Ministerråd kun er data for 8 år efter ankomst. Som beskrevet ovenfor er der vist forskellige tendenser – enten til en mindre stigning eller til et fald i beskæftigelsen efter 8. opholdsår. Da gabet mellem flygtninge i Norge og Danmark mindskes efter 8 år i beregningerne (grundet at de stiger for flygtninge i Danmark, mens de holdes konstant for flygtninge i Norge), vurderes det samlet set, at der ikke er stor risiko for en overvurdering i regnestykket.