Spring til indholdet
Integration
Kontakt
videnscenterforintegration.dk

Danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden

Der har været meget fokus på danskernes holdninger til indvandring og integration, men danskernes viden om området er ikke i tilsvarende omfang blevet undersøgt. Denne undersøgelse viser, at danskerne tror, at det går betydeligt værre med integrationen, end det reelt gør. Mens, der kan være flere årsager til danskernes (urealistiske) sortsyn, herunder egne lokale oplevelser, så spiller mediernes dækning af integrationsområdet sandsynligvis en afgørende rolle for danskernes oplevelser, af hvordan det går med integrationen.

Udgivet 28 okt 2021

Skrevet af Karen Nielsen Breidahl (AAU) og Jørgen Goul Andersen (AAU)

Analysen Kort

Analysen finder bl.a.:

  • Gennemsnitsdanskeren tror, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommer udgør en markant større andel i befolkningen end de gør. Samtidig tror gennemsnitsdanskeren, at integrationen går dårligere på samtlige udvalgte parametre, end den gør i virkeligheden.
  • Ca. 75 pct. af danskerne tror i gennemsnit, at integrationen går betydeligt værre, end den gør, mens ca. 10 pct. tror, at integrationen går betydeligt bedre, end den gør.
  • Danskerne har særligt store fejlopfattelser på spørgsmålet om kriminalitet. Her tror gennemsnitsdanskeren, at andelen af dømte unge mandlige efterkommere er steget til et niveau, der er fem gange højere, end den er. Reelt er kriminaliteten faldet de senere år.
  • Flertallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tror, at integrationen går dårligere, end den gør, omend andelen, der overvurderer problemerne, er mindre end blandt etniske danskere. Dog tror ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i langt højere grad, at kriminaliteten er højere, end den er, og at indvandrere udgør en større andel af befolkning.
  • Ældre personer og personer med kort eller ingen uddannelse over folkeskoleniveau har en tendens til i særlig høj grad at tro, at integrationen går dårligere, end den gør.
  • Personer, der har sat kryds ved partier med en stram udlændingepolitik, har i højere grad en tendens til at tro, at integrationen går dårligere, end den gør. Omvendt har personer, der har sat kryds ved Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre den største andel af personer, der tror, at tror at integrationen går bedre, end den gør. Fælles for alle partier er dog, at flertallet af vælgerne tror, at integrationen går dårligere, end den gør.

Danskerne er den befolkningsgruppe i EU, som føler sig mest velinformeret om indvandring og integration. 73 pct. af den danske befolkning føler sig i meget høj grad eller høj grad velinformeret, mens det samme kun er tilfældet for 37 pct. i gennemsnit i EU.

Undersøgelser, der spørger ind til faktiske forhold, indikerer dog, at danskernes (og øvrige landes befolkningers) kendskab til forhold på integrationsområdet er mangelfuldt. Det gælder f.eks. både internationale og nationale undersøgelser, der viser, at danskerne markant overvurderer antallet af muslimer i Danmark. Der er dermed en risiko for, at nogle danskere former holdninger og opfattelser på et forkert grundlag.

Om undersøgelsen

Analysen tager udgangspunkt i en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2015 CAWI-interview med danskere i alderen 18 år+, i perioden 30. september – 11. oktober 2021.

Svarene for hvert spørgsmål er i nedenstående figurer krydset på forskellige baggrundsvariable. Disse inkluderer køn, alder, herkomst, region, højest fuldførte uddannelse, kryds ved sidste folketingsvalg samt spørgsmål vedrørende interesse for og selvopfattet vidensniveau om indvandring/integration. For flere af variablerne er der foretaget en regressionsanalyse. Denne kan ses nederst i analysen.

Der er opstillet to figurer for hver variabel:

  • Medianbesvarelsen (i analysen omtalt som “gennemsnitsdanskeren” o.lign.) og det faktisk korrekte svar
  • Hvor stor en andel, der svarer omtrent korrekt, betydeligt over og betydeligt under på spørgsmålene
    Der er taget udgangspunkt i medianbesvarelser fremfor gennemsnitssvar for at undgå, at ekstreme besvarelser (f.eks. 1 pct. og 100 pct.) og dermed potentielt useriøse svar ikke fylder uhensigtsmæssigt meget i resultaterne.

Der er foretaget en regressionsanalyse for baggrundsvariablene (ekskl. kryds ved sidste FT-valg), der bekræfter de antagede sammenhængene vist i figurerne.

(Se yderligere om metoden i den udvidede metodeboks nederst i analysen.)

Respondenterne er blevet stillet følgende faktiske spørgsmål:

  • Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af Danmarks befolkning består af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? (Korrekt svar: 9 pct. (margen for omtrent korrekt: 4-14 pct.) Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1C.
  • I 2019 var 76 procent af 16-64-årige kvinder med dansk oprindelse i beskæftigelse. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du, var i beskæftigelse i 2019? (Korrekt svar: 52 pct. (margen for omtrent korrekt: 47-57 pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2020)
  • I skoleåret 2020/2021 var 63 procent af 16-19-årige mænd med dansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af de 16-19- årige mandlige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse tror du, var i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse i skoleåret 2020/2021? (Korrekt svar: 56 pct. (margen for omtrent korrekt: 51-61 pct.) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, særudtræk fra integrationsbarometer.dk)
  • I 2012 blev 5,4 procent af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse dømt for overtrædelse af straffeloven.  Fra 0 til 100 procent, hvor stor en andel af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du, blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2019? (Korrekt svar: 3,5 pct (margen for omtrent korrekt: 2-6 pct.). Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, integrationsbarometer.dk)
  • I 2016 udtrykte 93 pct. af personer med dansk oprindelse opbakning til demokratiet som styreform ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets demokratiindeks. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af ikke-vestlige indvandrere tror du, udtrykte opbakning til demokratiet som styreform? (Korrekt svar: 85 pct. (margen for omtrent korrekt: 75-95 pct.) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2016 Tabel 1)
  • I 2020 angav 98 pct. af 18-29- årige med dansk oprindelse, at de måtte have en kæreste for deres familie. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af 18-29- årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du, der svarer, at de må have en kæreste for deres familie? (Korrekt svar: 75 pct. (margen for omtrent korrekt 65-85 pct.) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2020 baggrundstabeller side 9)
  • I 2020 angav 96 procent af personer med dansk oprindelse, at de er “helt enig” i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du, der svarede, at de er “helt enig” i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde? (Korrekt svar: 88 pct. (margen for omtrent korrekt (78-98 pct) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2020 baggrundstabeller side 14)

Overordnede svar

Der er for alle spørgsmål en tendens til, at gennemsnitsdanskeren svarer forkert på spørgsmålene – både de, der vedrører hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der er i Danmark og de, der vedrører, hvordan det går med integrationen. Selvom dette i nogen grad står i kontrast til, at 73 pct. af danskerne føler sig velinformeret om emnet, er det i sig selv ikke nødvendigvis bemærkelsesværdigt, at de ikke har styr på de præcise faktiske niveauer.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at gennemsnitsdanskere tror, at ikke-vestlige indvandrere udgør en markant større andel af befolkningen (tror det er 19 pct., mens det faktisk er 9 pct.) og samtidig konsistent tror, at integrationen går dårligere, end den faktisk gør.

Den største relative forskel ses ved spørgsmålet om andel unge mandlige efterkommere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Til dette spørgsmål er respondenterne blevet informeret om, at 5,4 pct. af ikke-vestlige efterkommere i alderen 15-29 år blev dømt efter straffeloven i 2012. Mens niveauet faktisk er faldet til 3,5 pct. (angivet som 4 pct. i figuren), vurderer gennemsnitsdanskeren, at andelen af dømte er steget dramatisk til 20 pct. i 2019. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at den markante forskel i opfattelser sandsynligvis ikke skyldes “mørketal” ift. kriminalitet, da Justitsministeriets årlige offerundersøgelser viser en tendens til et mindre fald i ofre for vold, indbrud mv.

Mens, det kun er et mindretal af danskerne, hvis forestiller om integration stemmer overens med de faktiske forhold, er der en stor overvægt af personer, der i gennemsnit vurderer, at det står markant værre til, end det gør. Ved de fleste spørgsmål er der tale om en lille minoritet, der mener, at integrationen står bedre til, end den gør. Undtagelsen her er dog, at hele 35 pct. af danskernes vurdering af andelen af ikke-vestlige indvandrere i befolkningen stemmer nogenlunde overens med virkeligheden.

Det kan også ses i spørgsmålet om kriminalitet, at langt størstedelen af danskerne (86 pct.) tror, at andelen af straffelovsdømte mandlige ikke-vestlige efterkommere er steget (et niveau over 6 pct.), mens kun omkring 14 pct. vurderer, at det har været konstant eller faldet. Resultatet stemmer overens med en undersøgelse foretaget af mediet Zetland (2019), hvor kun 19 pct. af danskerne troede, at andelen af dømte var faldet (her angiver 52 pct., at den er steget.)

Forskellene spørgsmålene i mellem er følsomme overfor det metodiske valg ift. margen for omtrent korrekte svar. F.eks. vil andelen, der tror det går bedre i flere tilfælde, have en tendens til at være meget lav, fordi margenen på spørgsmål om f.eks. kriminalitet går ned til 2 pct. og spørgsmål om opbakning til demokrati går op til 95 pct. (se “om undersøgelsen” nederst i analysen.)

Velinformeret og meget interesseret

27 procent af danskerne mener, at de i høj grad eller meget høj grad er velinformerede om indvandring og integration (80 pct. hvis man medtager “nogen grad”, hvilket er mere sammenligneligt med ovenstående tal fra Eurostat), mens 51 pct. er meget interesseret i emner vedrørende indvandring og integration.

Der er en klar tendens til at personer, der føler sig meget velinformeret i højere grad er tættere på korrekte besvarelser end personer, der ikke føler sig velinformerede. F.eks. tror gennemsnitspersonen, der føler sig meget velinformeret, at 50 pct. af ikke-vestlige indvandrere mener, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at arbejde. Personer, der ikke føler sig velinformerede, tror, at det kun er tilfældet for 36 pct. af indvandrerne. I virkeligheden er det tilfældet for 88 pct. og selv dem, der føler sig meget velinformeret er dermed langt fra det korrekte svar.

Det kan tænkes, at respondenter til sådanne undersøgelser bevidst svarer “politisk korrekt” på spørgsmålene, selvom det ikke reelt er deres holdninger. Forskellige undersøgelser, herunder Als Research (2019) og Udlændinge og Integrationsministeriet (2019) viser dog f.eks. markant større modstand mod homoseksualitet blandt etniske minoriteter og større opbakning til begrænsning af ytringsfriheden (Justitsministeriet 2020) – begge “politisk ukorrekte” holdninger, hvorfor der ikke er noget, der indikerer, at etniske minoriteter i højere grad end andre har en tendens til at svare uærligt på sådanne spørgsmål.

Respondenterne har også fået spørgsmålet: “Fra 0 til 10, hvor interesseret er du i emner, der vedrører indvandring og integration?”. Her er der en (om end svagere) tendens til, at personer, der svarer, at de er meget interesserede (besvarelser fra 7 til 10), er tættere på de korrekte svar end personer, der svarer, at de ikke er interesserede (besvarelser fra 0 til 3). Til spørgsmålet om ligestilling ift. arbejde, svarer de meget interesserede danskere, at de tror, at det er 42 pct., der har den holdning, mens ikke-interesserede danskere tror, at det er 37 pct.

Tendensen går igen, når man opdeler danskerne i, om de tror, at integrationen går betydeligt værre, bedre eller svarer omtrent korrekt på spørgsmålene. 19 pct. af dem, der føler sig meget velinformeret, har i gennemsnit svaret korrekt på spørgsmålene, mens det kun er tilfældet for 14 pct. af dem, der ikke føler sig velinformeret. Forskellen er mindre blandt interesserede/ikke-interesserede danskere, hvor andelen med omtrent korrekte svar i gennemsnit kun adskiller sig med 2 pct. point.

Til spørgsmålet om, hvorvidt mænd og kvinder bør have samme mulighed for at arbejde svarer 89 pct. af dem, der ikke føler sig velinformeret, betydeligt under, mens det samme er tilfældet for 83 pct. af dem, der føler sig meget velinformeret.

Alder

Der er en klar tendens til, at jo ældre man er, jo flere indvandrere tror man der er i samfundet, og des større tror man problemerne med integration er. F.eks. udtrykker 88 pct. af ikke-vestlige indvandrere, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at arbejde. 18-34 årige danskere tror, det kun er 56 pct., af indvandrere, der ønsker lige muligheder for arbejde, mens ældre over 65 år tror, at det kun er 26 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der har denne holdning.

En dobbelt så stor andel af 18-34-årige svarer i gennemsnit omtrent korrekt på spørgsmålene i forhold til ældre over 65 år (22 pct. mod 11 pct.). Mens 85 pct. af ældre over 65 år i gennemsnit tror, at integrationen går markant værre, end den gør, så tror 16 pct. af 18-34 årige, at integrationen går markant bedre, end den gør. Tages der igen udgangspunkt i spørgsmålet om ikke-vestliges indvandrere syn på om mænd og kvinder bør have samme muligheder for at arbejde, så tror 94 pct. af ældre over 65 år, at opbakningen er betydeligt under, hvad den reelt er (under 78 pct.) mens 79 pct. af 18-34 årige har denne opfattelse.

Køn

Der er en klar tendens til, at kvinder i højere grad end mænd tror, at der er flere ikke-vestlige indvandrere i Danmark og at integrationen går dårligere, end den gør. F.eks. angiver 75 pct. af unge ikke-vestlige efterkommere, at de må have en kæreste for deres familie. Kvinder tror, at det kun er tilfældet for 38 pct. af de unge ikke-vestlige efterkommere, mens mænd tror, at det er 49 pct.

Tidligere undersøgelser samt besvarelserne i denne undersøgelse viser, at mænd er mere skeptiske over for indvandring end kvinder. Fordi der er en meget udtalt tendens til at personer, der er negativt indstillede over for indvandring i højere grad overvurderer integrationsproblemerne, kan det umiddelbart kontraintuitivt, at kvinder er mere sortsynede end mænd. Mænd er dog samtidig markant mere interesserede i emner vedrørende indvandring og integration og føler sig også mere velinformerede om disse. Målt ud fra disse forhold vil mænd – alt andet lige – have en tendens til i højere grad at svare korrekt på spørgsmålene, og interessen og selvopfattet informationsniveau kan dermed være forklaringen på denne umiddelbart kontraintuitive sammenhæng.

En marginalt større andel af kvinder end mænd tror i gennemsnit, at integrationen går betydeligt værre, end den gør. Dette gælder også ved spørgsmålet om unge ikke-vestlige efterkommere mener, at de må have en kæreste for deres familie. Her tror 77 pct. af kvinderne, at en betydeligt lavere andel (under 65 pct.) mener, at de må have en kæreste for deres familie, mens det er tilfældet for 72 pct. af mændene.

Uddannelsesniveau

Der er en tendens til, at personer med længerevarende uddannelser svarer tættere på de korrekte svar. F.eks. tror den gennemsnitlige ufaglærte, at kun 39 pct. af 16-19 årige ikke-vestlige mandlige efterkommere og indvandrere er i gang med ungdomsuddannelse, mens den gennemsnitlige dansker med lang videregående uddannelse tror, det er 50 pct. Det korrekte svar er 56 pct.

Tendensen ses tydeligere, når respondenterne inddeles efter, om de har svaret omtrent rigtigt, betydeligt over eller under på spørgsmålene. Her ses det, at 28 pct. af personer med lang videregående uddannelse i gennemsnit svarer omtrent korrekt på spørgsmålene om, hvordan det går med integrationen, mens det kun er tilfældet for 13 pct. af de, der kun har fuldført grundskolen. Det er dog samtidig bemærkelsesværdigt, at personer med en lang videregående uddannelse (og personer, der kun har fuldført en gymnasial uddannelse) også i højere grad tror, at integrationen går bedre, end den gør (ca. 13 pct.)

Uddannelsesniveauet synes også at være en faktor i gruppen, der tror, at integrationen går betydeligt bedre, end den gør. Her kan man se, at personer med lang videregående uddannelse og personer, der højest har fuldført en gymnasial uddannelse, tror, at der er betydeligt flere i gang med en uddannelse, end der er (over 61 pct.) Erhvervsuddannede og faglærte er blandt dem, der tror, at betydeligt færre er i gang med uddannelse (under 51 pct.)

Geografi

Der er ikke store geografiske forskelle ift. hvor mange ikke-vestlige indvandrere man tror, der er i Danmark. Der er dog en tendens til, at gennemsnitsindbyggeren i Region Hovedstaden er tættere på de korrekte svar. Eksempelvis tror gennemsnitsindbyggeren i Region Hovedstaden, at 40 pct. af ikke-vestlige kvindelige indvandrere var i beskæftigelse, mens gennemsnitsindbyggeren i Region Sjælland tror, at kun 26 pct. er i beskæftigelse. Det korrekte svar er 52 pct.

Tages der udgangspunkt i spørgsmålet om andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder i beskæftigelse, så tror 36 pct. af indbyggerne i Region Hovedstaden, at markant flere er i beskæftigelse (over 57 pct.), mens det kun er tilfældet for 26 pct. af indbyggerne i Region Sjælland.

Kryds ved sidste folketingsvalg

Indbyggerne i Region Hovedstaden tror i noget lavere grad, at integrationen går dårligere, end den reelt gør, sammenlignet med øvrige regioner. Dette er tilfældet for 70 pct. i Region Hovestaden og 80 pct. i Region Sjælland.

Der er en betydelig forskel på, hvordan gennemsnitsvælgeren tror, integrationen går, og også en mindre forskel på, hvor meget, man tror, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør af befolkningen.

Tager man udgangspunkt i de konkrete spørgsmål, tegner der sig nogle bemærkelsesværdige konturer, f.eks. i spørgsmålet om, hvor stor opbakning man tror, ikke-vestlige indvandrere har til demokratiet som styreform. Her er gennemsnitsvælgeren hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, dem der ligger længst væk fra det faktiske niveau, mens gennemsnitsvælgeren hos Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre er nærmest. Blandt øvrige besvarelser er det bemærkelsesværdigt, at gennemsnitsvælgeren hos Dansk Folkeparti tror, at 30 pct. af unge mandlige ikke-vestlige efterkommere bliver dømt for overtrædelse af straffeloven et givent år – næsten 10 gange så ofte, som det forholder sig i virkeligheden.

De samme tendenser går igen, når man ser på andelen, der over- eller undervurderer integrationen. Vælgere hos Radikale Venstre og Alternativet (ca. 50 pct.) tror i gennemsnit i lavest omfang, at integrationen går betydeligt værre, end den gør. Det er dog også i de partier samt Liberal Alliance, hvor flest i gennemsnit tror, at det går betydeligt bedre med integrationen (ca. 15-19 pct.). Det er dog fælles for alle partiers vælgere, at et flertal i gennemsnit tror, at det går betydeligt dårligere end det reelt gør.

Ses der nærmere på spørgsmålet om opbakning til demokrati, tror stort set alle vælgere af Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, at opbakningen er betydeligt lavere, end den er (under 75 pct.).

Herkomst

Der er også modsatrettede tendenser i besvarelserne opdelt på herkomst. Den gennemsnitlige indvandrer og efterkommer tror, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør en markant større andel af befolkningen (28 pct.) og tror, at andelen af dømte mandlige ikke-vestlige efterkommere er markant højere end den er (32 pct. – 2 pct. point højere end niveauet blandt den gennemsnitlige vælger hos Dansk Folkeparti)Disse opfattelser kan muligvis være påvirket af, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højere grad bor i udsatte boligområder og dermed ser flere øvrige ikke-vestlige indvandrere/efterkommere i gadebilledet og måske samtidig oplever mere kriminalitet i nærområdet. Forskning viser, at personer, der bor i områder med en høj andel etniske minoriteter, i højere grad kan udvikle fordomme og fejlopfattelser af integrationen (Frederik Hjort (2017), i det konkrete studie ift. kriminalitet). Dette gør sig også gældende i den såkaldte Tingbjergundersøgelse; Her fremgår det, at unge i Tingbjerg tror, at kriminaliteten er meget højere, end den er, sammenlignet unge i nærvedliggende områder.

En anden årsag kan også være, at debatten om kriminalitet har et særligt stort fokus på etniske minoriteter som kriminelle, og at denne debat dermed kan fylde mere i etniske minoriteters bevidsthed.

Mens flertallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gennemsnit tror, at det går betydeligt dårligere med integrationen end det reelt gør, så er andelen her lavere end blandt etniske danskere. Samtidig er der en dobbelt så stor andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der tror, at integrationen går betydeligt bedre, end den gør, i forhold til etniske danskere (18 pct. mod 9 pct.)

Regressionanalyse

Der er foretaget en multivariat lineær regressionsanalyse med henblik på at understøtte de fremstillede resultater i figurerne. Formålet med denne er at understrege, at de præsenterede tendenser i de forskellige grupper i alle ovenstående figurer også findes, når der kontrolleres for relevante baggrundsvariable. Nedenstående tabel viser resultaterne fra regressionsanalysen.

I tabellen ses to angivne værdier i hvert felt. Værdien i parentes angiver den bivariate sammenhæng, og den anden værdi angiver den multivariate sammenhæng; altså sammenhængen efter kontrol for baggrundsvariable. Værdierne skal tolkes som forskellen i hældningskoefficienten mellem base-level og den angivne kategori. Signifikansniveauet er angivet med *.

Måden hvorpå tabellen skal aflæses illustreres med følgende eksempel:

I dette eksempel vil uddannelsesniveauets betydning for estimeringen af, hvor stor en andel af ikke-vestlige indvandrere, som i 2016 udtrykte opbakning til demokratiet som styreform. Uddannelsesniveauets betydning forstås i denne sammenhæng som forskellen mellem at have grundskole som højest gennemførte uddannelse (base-level) og lang videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelse. For at se denne forskel skal man først finde kategorien ”Lang videregående uddannelse” i kolonnen til venstre og derefter aflæse de to værdier i kolonnen tilhørende spørgsmålet vedrørende ikke-vestlige indvandreres opbakning til demokratiet som styreform. Her kan man se, at hældningskoefficienten for den bivariate sammenhæng er 21,93. Dette betyder, at de der har en lang videregående uddannelse typisk vil estimere, at der er 21,93 procentpoint flere ikke-vestlige indvandrere, som udtrykte opbakning til demokratiet som styreform, i forhold til dem uden uddannelse. Kontrolleres der for de udvalgte faktorer, da kan man se, at betydningen af uddannelsesniveauet mindskes til 14,02. Dette betyder, at uddannelsesniveauet nu ikke længere er lige så betydningsfuldt, da noget af betydningen kan forklares gennem de udvalgte kontrolvariable. Uddannelsesniveauet er dog stadig af væsentlig betydning efter kontrol. Denne betydning stemmer overens med de sammenhænge, som er illustreret i figurene vedrørende uddannelsesniveau. Dette betyder altså, at de fremviste sammenhænge stadig er gældende efter kontrol for relevante baggrundsvariable.

 

Om undersøgelsen

Denne analyse har til formål at undersøge danskernes opfattelser af faktiske forhold på integrationsområdet.


Metode for dataindsamling

Analysen tager udgangspunkt i en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2015 CAWI-interview med danskere i alderen 18 år+, i perioden 30. september – 11. oktober 2021.

Der er udsendt invitationer via e-mail til personer over 18 år i YouGov Panelet. Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen.

Data er af YouGov vejet på dimensionerne køn, alder, region og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.

Tidligere undersøgelser af danskernes holdninger til indvandringsrelaterede spørgsmål (Goul Andersen 2019 og 2020) baseret på Yougovs panel viser en tendens til at disse respondenter kan være mere negativt indstillet end der ses i øvrige undersøgelser. Dette kan rykke på besvarelserne af de faktiske spørgsmål, men det forventes kun at påvirke de beskrevne sammenhænge marginalt.

Metode for analyse

Der er til spørgsmålene taget udgangspunkt i nogle af de mest gængse parametre for integration med nyest tilgængelige data fra officielle kilder, dvs. Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette er gjort både for at sikre pålidelighed af kilderne, men også for konsistens i datakilder, da der findes mange forskellige opgørelsesmetoder for de valgte parametre, hvor tallene kan variere i både opadgående og nedadgående retning.

Svarene for hvert spørgsmål er i nedenstående figurer krydset på forskellige baggrundsvariable. Disse inkluderer køn, alder, herkomst, region, højest fuldførte uddannelse og kryds ved sidste folketingsvalg. Med undtagelse af kryds ved sidste folketingsvalg, er der udført en regressionsanalyse, der belyser sammenhængene mellem baggrundsvariable og opfattelser af faktiske forhold. Metode for regressionsanalyse er beskrevet nærmere nedenfor.

For hver variabel er der opstillet to figurer:
-Medianbesvarelsen (i analysen omtalt som “gennemsnitsdanskeren” mv.) og de faktiske niveauer
-Andel, der svarer omtrent korrekt, betydeligt over og betydeligt under på spørgsmålene

Der er taget udgangspunkt i medianbesvarelser fremfor gennemsnitssvar for at undgå, at ekstreme besvarelser (f.eks. 1 pct. og 100 pct.) og dermed potentielt useriøse svar ikke fylder uhensigtsmæssigt meget i resultaterne.

For figurerne med andel der svarer omtrent korrekt, er også angivet et gennemsnit for de faktiske spørgsmål (ekskl. spørgsmål om hvor stor andel af befolkning ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør). Her er gennemsnittet omregnet, så der tages udgangspunkt i andelen, der tror, at det går betydeligt værre og betydeligt bedre, end det faktiske. Svarene er tolket, så andelen der f.eks. tror, at kriminaliteten er højere end det faktiske niveau, tror, at det går “betydeligt værre”.

Der er valgt en variabel margen for hvornår, et svar er omtrent korrekt, der afhænger af om der er tale om registerdata (om befolkningsstørrelse, uddannelse og beskæftigelse) eller holdningsmæssige forhold (opbakning til demokrati mv.) med undtagelse af kriminalitet, der pga. de meget lave niveauer har fået et margen for omtrent korrekte svar på 2 pct. over og under. Dette gøres ud fra antagelsen, at det er sværere at svare på holdningsmæssige spørgsmål end faktabaserede. Margenerne er angivet ved spørgsmålene nedenfor.

Der er for hver af disse figurer beregnet et gennemsnit, hvor “betydeligt under” og “betydeligt over” er angivet som “betydeligt værre” og “betydeligt bedre”. Der er for hvert af spørgsmålene vurderet om et for højt/lavt bud svarer til, om respondenten tror, at integrationen går betydeligt bedre/værre end den gør. Spørgsmålet om ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen er ikke inkluderet her.

Bemærk, at gennemsnitsværdierne ikke angiver andelen af en given gruppe som til alle spørgsmål har svaret svarende til den angivne kategori, men kun gennemsnittet. Som kontrol er Pearsons korrelationskoefficient udregnet for alle mulige kombinationer af spørgsmål. Til dette er der konstrueret en binær variabel, som består af ‘betydeligt værre’ samt ‘omtrent korrekt og betydeligt bedre’. Dette betyder, at den udregnede korrelationskoefficient vil være udtryk for både styrken og retningen af korrelationen. Resultaterne viser, at der findes moderate til stærke korrelationer mellem alle mulige kombinationer af spørgsmål. Dvs. at personer der svarer ‘betydeligt værre’ på ét spørgsmål også vil have en betydelig tendens til at svare ‘betydeligt værre’ på alle andre spørgsmål. Signifikansniveauet er ligeledes udregnet for alle mulige kombinationer, og er signifikant på 0,0000 niveau.

Respondenterne er blevet stillet følgende faktiske spørgsmål:


Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af Danmarks befolkning består af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? (Korrekt svar: 9 pct. (margen for omtrent korrekt: 4-14 pct.) Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1C.

I 2019 var 76 procent af 16-64-årige kvinder med dansk oprindelse i beskæftigelse. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du, var i beskæftigelse i 2019? (Korrekt svar: 52 pct. (margen for omtrent korrekt: 47-57 pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2020) (betydeligt under = betydeligt værre)

I skoleåret 2020/2021 var 63 procent af 16-19-årige mænd med dansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af de 16-19- årige mandlige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse tror du, var i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse i skoleåret 2020/2021? (Korrekt svar: 56 pct. (margen for omtrent korrekt: 51-61 pct.) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, særudtræk fra integrationsbarometer.dk) (betydeligt under = betydeligt værre)

I 2012 blev 5,4 procent af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse dømt for overtrædelse af straffeloven.  Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2019? (Korrekt svar: 3,5 pct (margen for omtrent korrekt: 2-6 pct.). Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, integrationsbarometer.dk) (betydeligt over= betydeligt værre)

I 2016 udtrykte 93 pct. af personer med dansk oprindelse opbakning til demokratiet som styreform ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets demokratiindeks. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af ikke-vestlige indvandrere tror du, udtrykte opbakning til demokratiet som styreform? (Korrekt svar: 85 pct. (margen for omtrent korrekt: 75-95 pct.) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2016 Tabel 1) (betydeligt under = betydeligt værre)

I 2020 angav 98 pct. af 18-29- årige med dansk oprindelse, at de måtte have en kæreste for deres familie. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af 18-29- årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du, der svarer, at de må have en kæreste for deres familie? (Korrekt svar: 75 pct. (margen for omtrent korrekt 65-85 pct.) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2020 baggrundstabeller side 9) (betydeligt under = betydeligt værre)

I 2020 angav 96 procent af personer med dansk oprindelse, at de er “helt enig” i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du, der svarede, at de er “helt enig” i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde? (Korrekt svar: 88 pct. (margen for omtrent korrekt (78-98 pct) Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2020 baggrundstabeller side 14) (betydeligt under = betydeligt værre)

Metode for regressionsanalyse

For hver uafhængig variabel er der udarbejdet regressioner på alle spørgsmål vedrørende opfattelser af faktiske forhold. Resultaterne præsenteres for de bivariate regressionsmodeller og de fuldt udbyggede multivariate regressionsmodeller, hvor alle kontrolvariable er inkluderet. For at imødekomme problemer med heteroskedasticitet er der anvendt robuste standardfejl.

Der er ikke udarbejdet regressioner, hvor interesseniveauet, selvvurderet viden på området og kryds ved sidste folketingsvalg fungerer som uafhængige variable. Dette skyldes risiko for spuriøsitet ved inddragelse af kontrolvariable (dvs. at der er et mellemliggende forhold, der påvirker begge variable).

Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].

<
05 dec 2021
Hver anden dansker mener, at indvandring udgør en alvorlig t…
>
13 okt 2021
Tankeeksperiment: Op mod 10.000 flere flygtninge kunne komme…