04 maj 2023
Er din kommune med i det kommunale netværk for integration?
Kender du én, som vil have glæde af at få en bisidder, så kontakt vores bisidderkorps.
Vores frivillige bisiddere kan blandt andet hjælpe med:
🔹 At blive forberedt til mødet med myndighederne
🔹 At bevare overblikket over sagen
🔹 At lytte med og høre, hvad der bliver sagt under samtalen med myndighederne
🔹 At stille opklarende og uddybende spørgsmål
🔹 At forstå hvilken betydning samtalen og en evt. afgørelse har
DRC Dansk Flygtningehjælps Bisidderkorps kan tilbyde støtte til samtaler i Nordjylland, på Fyn og Sjælland, i Østjylland og i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.
Da det er frivillige, der hjælper, kan vi ikke garantere, at der kan findes en bisidder til hver sag, men lige nu har vi mange frivillige, der står klar særligt på Fyn og Sjælland/Hovedstadsområdet.
Flygtninge, som er i risiko for at få inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse, og som skal til samtale med Udlændingestyrelsen kan også få en bisidder.