Dansk Flygtningehjælp er med i et fælles udspil med titlen ”Et totalberedskab for alle i samfundet”. Med udspillet indbyder vi sammen med Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors, Ældre Sagen og Beredskabsforbundet til en dialog med politikere og andre samarbejdspartnere om, hvordan vi i tilfælde af en krise kan inddrage civilsamfundet og styrke fokus på sårbare grupper.
Digitalt udfordrede danskere, som primært får krisekommunikation via e-boks og mit.dk. Voksne, der er sprogligt og måske kulturelt udfordrede. Børn og unge i udsatte positioner, der ikke får hjælp i en krisesituation. Ensomme ældre, der bliver glemt af et overbelastet kommunalt system. Det er nogle af de udfordringer, vi nu vil imødegå.
Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i forhold til de udfordringer, og derfor bør et effektivt kriseberedskab for Danmark inddrage civilsamfundet og have et stærkt fokus på social robusthed.
Erfaringer fra blandt andet corona-krisen, stormfloder, stigende leveomkostninger og modtagelsen af flygtninge, herunder fordrevne fra Ukraine, har vist, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle før, under og efter kriser. Alligevel bliver civilsamfundets ressourcer i dag ikke udnyttet systematisk nok. Derfor er vores hovedbudskab, at civilsamfundet er en vigtig kapacitet – ikke en ad hoc-reserve.
Sådan lyder det fælles budskab vi nu præsenterer i et fælles politisk udspil med otte anbefalinger til regeringen.
Vores anbefalinger vil gøre social robusthed til en central del af det kommende totalberedskab, så også børn, ældre, mennesker med funktionsnedsættelse, socialt udsatte, personer med etnisk minoritetsbaggrund og danskere med psykiske sårbarheder står stærkere, når næste krise rammer.
Mennesker med flygtningebaggrund og begrænsede sprogkundskaber og netværk har ofte særlige udfordringer under kriser. Det skal afspejles i beredskabet.
/ Kenneth Flex, direktør i Dansk Flygtningehjælp.
Social robusthed handler om fællesskab og samarbejde. Social robusthed er et samfunds eller en befolknings evne til gennem sociale systemer, ressourcer og relationer at modstå, tilpasse sig og komme sig efter kriser, chok og belastninger.
Værste trusselsbillede i over 80 år
Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed (Nationalt Risikobillede 2025) står vi i det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Blandt truslerne er for eksempel cyberangreb, energikriser, pandemier, ekstremt vejr og konflikter.
Derfor er det nødvendigt at tænke beredskabet bredere end beskyttelse af Danmarks territorium, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed.
Der var allerede gode takter i den forrige regerings udspil fra starten af sidste år, hvor den tidligere regering tog de første skridt til at give civilsamfundet en central rolle i udviklingen af beredskabet, og hvor man også havde blik for udsatte grupper.
Og senest har den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, sagt, at et totalberedskab kun er totalt, hvis alle er med, og at netop civilsamfundet spiller en afgørende rolle.
Derfor er vi gået sammen med fem andre organisationer om dette udspil for netop at tage denne samtale om civilsamfundets rolle med politikere og andre samarbejdspartnere herunder, hvordan vi i tilfælde af en krise helt konkret kan inddrage civilsamfundet og styrke fokus på sårbare grupper.
Samtidig foreslår vi, at social robusthed fremover bliver en del af totalberedskabet på linje med militær sikkerhed, civil sikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Vi indbyder nu regeringen til en dialog om, hvordan anbefalingerne kan indarbejdes i det kommende arbejde med Danmarks totalberedskab.