Hvordan vælger man sit hjemland?
3 Fil(er)
'At vælge sit hjemland' er en undersøgelse af, hvordan deltagelse i en afklaringsrejse for nogen er et skridt i retningen mod en endelig repatriering og for andre en afklaring om, at Danmark også i fremtiden forbliver deres hjemland.
Undersøgelsen er udarbejdet af DRC Integration i regi af projekt 'Frivillig hjemvenden og styrket integration'.
Afklaringsrejsen kan for professionelle rådgivere og sagsbehandlere bruges som et redskab til at understøtte det frivillige valg, der skal træffes i forbindelse med repatriering.
Hvad er et hjemland?
I foråret 2022 udkom undersøgelsen, 'Hvordan vælger man sit hjemland II - En undersøgelse af forskellige perspektiver på hjemlandet'. I denne undersøgelse afdækkes forskellige borgeres opfattelse af, hvad der for dem udgør et hjemland samt, hvordan de opfatter henholdsvis Danmark og deres oprindelsesland som deres respektive hjemland.
Rapporten inddeler borgere, der alle dækkes af repatrieringspersonkredsen, i fire typer: familiesammenførte, immigranter, borgere med flugtbaggrund og borgere fra Irak.
Rapporten kan læses for sig selv, men kan med fordel læses som et supplerende element til rapporten 'At vælge sit ‘hjemland’. En undersøgelse af afklaringsrejser'.
3 Fil(er)