Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Vores arbejde

Kvoteflygtninge

Er I klar til at modtage kvoteflygtninge i din kommune? Kvoteflygtninge er altovervejende enlige kvinder med børn, der har boet i flygtningelejre i mange år. Det er en stor og krævende omvæltning for familierne at lande i Danmark. DRC Integration kan hjælpe din kommune med at få flygtninge godt i gang i lokalsamfundet og med beskæftigelse, trivsel og støtte fra frivillige. Du kan også få gratis rådgivning og viden og redskaber til dit arbejde.

Vi hjælper med god modtagelse og integration

Mange kvoteflygtninge har oplevet voldsomme begivenheder og har levet under meget vanskelige vilkår. En del er traumatiserede og er mærket af strabadserende levevilkår. Som kvinder har de været særligt udsatte for overgreb og udnyttelse. Desuden lever nogle med ubehandlede sygdomme.

DRC Integration er klar til at hjælpe kommuner med god modtagelse og integration. Vi hjælper flygtningene godt i gang i lokalsamfundet og med beskæftigelse og trivsel.

Vi tilbyder pædagogisk støtte og familiebehandling, mentorordninger og beskæftigelsesindsatser og støtte fra frivillige. 

Vi har en mangeårig og aktuel viden om at modtage og integrere flygtninge i samarbejde med landets kommuner.

Sådan hjælper vi kvoteflygtninge med at falde til i din kommune

  • At finde sig til rette i en ny bolig og lære lokalområdet at kende

  • Opstart i daginstitution og skole

  • Struktur på hverdagen med plads til sprogskole og praktik

  • Kommunikation fra myndigheder og andre, fx e-boks, Jobnet, Skat og Aula

  • Forståelse af dansk kultur og danske normer, herunder arbejdspladskultur

  • Traumehåndtering

  • Trivsel hos børn og voksne

  • Materiale på flygtningenes modersmål om det danske samfund

  • Netværk og praktisk støtte fra en frivillig i DRC Dansk Flygtningehjælp. Det kan være en hjælp til, at familien kommer hurtigere på plads 

Skal din kommune modtage kvoteflygtninge? Kontakt os for et uforpligtende møde

Mentorer sikrer en tryg opstart på arbejdspladsen

Mentorer sikrer en tryg opstart på arbejdspladsen

DRC Integration tilbyder mentorforløb, der hjælper kvoteflygtninge godt i gang med livet og arbejdet i Danmark på deres modersmål og med individuel støtte. Vi tilbyder hjælp til:

  • Indflytning og introduktion til kommunen

Vi sikrer en tryg start ved at hjælpe med bolig, tilmelding til lokale tilbud og introduktion til kommunens services.

  • Samarbejde med jobcenter

Mentoren fungerer som bindeled mellem borgeren og jobcenteret, så kommunikationen bliver lettere, og borgeren får den rette støtte til job- eller uddannelsesplaner.

  • Udplacering i praktik

Vi hjælper med at finde relevante praktikpladser, der matcher borgerens kompetencer, og sikrer en god opstart med fokus på integration på arbejdspladsen.

Mentoren har fokus på at gøre borgeren selvhjulpen og tryg i det nye liv i Danmark.

Vi har stor erfaring med at skabe gode rammer, hvor den enkelte opnår viden om det danske samfund og får let adgang til hjælp og vejledning.

Få hjælp til beskæftigelse og integration

Vi støtter familier i at skabe trivsel og stabilitet

Vi støtter familier i at skabe trivsel og stabilitet

Børn & Familie i DRC Integration støtter børnefamilier i at skabe trivsel og stabilitet i hverdagen.

Vi arbejder traumeinformeret og med en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for de erfaringer, familierne bærer med sig fra krig og udsathed.

Vores indsats bygger på tværfaglig viden om børns udvikling, mental sundhed og forældreskab under belastning.

Vi matcher familierne med medarbejdere, der har samme baggrund sprogligt og kulturelt. Det fremmer et familieliv i trivsel og god integration. I forbindelse med kvoteflygtninge arbejder vi bl.a. tæt sammen med vores beskæftigelsesafdeling og frivilligafdeling for at styrke tilknytning og lokal forankring.

Se vores ydelser

Ring til vores rådgivningstelefon og få gratis rådgivning om udsatte flygtninge
Få viden, inspiration og redskaber

Få viden, inspiration og redskaber

I Center for Udsatte Flygtninge i DRC Integration kan du få viden, inspiration og redskaber til dit arbejde.

Vi har håndbøger og film om kvoteflygtninge til dig, der arbejder med integration - og vi har også film og materialer om Danmark på  flygtningenes modersmål, som du kan bruge i dit arbejde.

Du kan også få gratis rådgivning eller bestille et oplæg.

Center for Udsatte Flygtninge er et videnscenter om integration og rehabilitering af flygtninge med traumer og andre udsatte flygtninge.

 

Se vores materialer om kvoteflygtninge

Frivillige hjælper med tryghed, nærvær og praktiske ting

Frivillige hjælper med tryghed, nærvær og praktiske ting

DRC Dansk Flygtningehjælps flere tusinde frivillige spiller en afgørende rolle i modtagelsen af kvoteflygtninge.

De skaber tryghed, nærvær og hjælper med praktiske ting i den første tid i Danmark. 

Som frivillig hjælper man familier og voksne flygtninge med at finde sig til rette i den nye hverdag – fx gennem hjælp til at forstå breve og digitale løsninger, øve dansk, finde fritidsaktiviteter og skabe netværk i lokalområdet.

Frivillige tilbyder ikke myndighedsopgaver, men menneskelig støtte, relationsarbejde og fællesskab. De bidrager til at mindske isolation, styrke trivsel og opbygge tillid, så flygtningene får et godt fundament for deres nye liv i Danmark.

 

Se hvad frivillige kan hjælpe med

Læs mere om Kvoteflygtninge