FAQ: LGBTQI+ personer med flugtbaggrund

LGBTQI er en international betegnelse, som dækker over lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, queers og interkønnede. Når der tilføjes et ”+” er det for at inkludere flere grupper (f.eks. aseksuelle eller non-binære).

LGBTQI+ personer kan risikere grove overgreb både fra myndigheder, lokalbefolkning og deres familier. Fængslinger, tortur, voldtægt eller æresdrab. Bare for at være den, de er. Og når de flygter, er de oftest alene og fortsat udsatte.

Homoseksualitet er kriminaliseret i 69 lande. Det betyder, at LGBTQI+ personer risikerer lange fængselsstraffe og ligefrem dødsstraf i nogle lande. Og i mange lande er stærkt negative holdninger mod LGBTQI+ personer meget udbredt.

LGBTQI+ personer risikerer derfor at blive udsat for forfølgelse og grove overgreb også fra lokalbefolkningen eller deres egne familier. Og oftest er det i sådanne tilfælde ikke muligt at få beskyttelse hos myndighederne.

Særligt personer, der har et kønsudtryk, der skiller sig ud fra normen for, hvordan en mand eller en kvinde skal se ud eller opføre sig, kan være udsatte i det offentlige rum.

Nogle LGBTQI+ personer er flygter på grund af forfølgelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Andre LGBTQI+ personer flygter af andre grunde – det kan være fordi, der er krig i deres hjemland.

LGBTQI+ personer er en særligt udsat gruppe af flygtninge. De flygter oftest alene og er uden netværk eller forbindelse med familien. Og under flugten kan de være lige så udsatte for overgreb – som chikane, afpresning, vold eller voldtægt – fra lokale myndigheder, lokalbefolkning eller andre flygtninge, som de var i deres hjemland.

Og ofte kan de være tilbageholdende med at søge hjælp hos eksempelvis sundhedspersonale eller humanitære organisationer på grund af mangel på tillid og angst for diskrimination. Det kan derfor være meget svært at bo som LGBTQI+ person i en flygtningelejr eller på et asylcenter.

LGBTQI+ flygtninge har først og fremmest brug for beskyttelse, så de kan være i sikkerhed. LGBTQI+ flygtninge er ofte alene og kan have nogle særlige udfordringer hvad angår manglende netværk, social isolation og oplevet diskrimination eller chikane.

Desuden kan mange have et negativt selvbillede efter mange års internaliseret homofobi eller transfobi. Og mange kender ikke deres rettigheder. Derfor har LGBTQI+ flygtninge også brug for netværk, støtte og rådgivning i sikre og trygge rammer.

Når LGBTQI+ flygtninge bliver boligplaceret i en kommune, kan det være vigtigt at være opmærksom på, om den anviste bolig opleves tryg og sikker, og det kan være en god ide at være behjælpelig med at etablere kontakt til LGBTQI+ netværk lokalt.

Ja. FN's flygtningekonvention er fra 1951, og heri står, at en flygtning er en person, der "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe..." befinder sig udenfor sit hjemland og ikke kan vende tilbage dertil. Det afgørende for LGBTQI+ flygtninge er her ordene "en særlig social gruppe".

Lige siden konventionen blev skabt, har domstole skullet tage stilling til, hvad dette begreb dækker. Med tiden kom der afgørelser, som konkluderede, at LGBT+ personer er omfattet af denne betegnelse. Og sådanne sager om LGTBQI+ flygtninge indgår nu i FN’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus.

Nogle af de FN-kvoteflygtninge, der kommer til Danmark i disse år, er udvalgt til genbosættelse i Danmark, fordi de er LGBTQI+.