FAQ: Kvoteflygtninge

Flygtninge, som er anerkendte af FN's flygtningeorganisation UNHCR, kan af UNHCR blive indstillet til at blive genbosat i andre lande. Flygtninge genbosættes som regel fra lande, som har modtaget mange flygtninge og ikke har mulighed for at tilbyde dem varige løsninger.

Danmark samarbejder med UNHCR om at modtage et årligt antal flygtninge via FN’s genbosætningsprogram. I Danmark omtales disse flygtninge som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er udsatte flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle har desuden brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme.

Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor de opholder sig. DRC Dansk Flygtningehjælp deltager typisk på disse rejser som uafhængig humanitær organisation.

Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen. De kommer således direkte ud i den kommune, de er blevet visiteret til.

Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage cirka 500 flygtninge om året via FN’s genbosætningsprogram.

Siden 2018 har det været udlændinge- og integrationsministeren, der bestemmer, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge, og hvor mange der evt. skal genbosættes. Der tages således stilling fra år til år fremfor en på forhånd aftalt kvote. Danmark har siden 2020 besluttet at modtage 200 kvoteflygtninge om året. I nogle år er den besluttede kvote ikke blevet fyldt op i praksis.

De seneste år har det desuden været sådan, at når den politiske beslutning om kvoten træffes et givent år, udvælges de enkelte flygtninge i praksis det efterfølgende år.

Siden 2020 er de kvoteflygtninge, som Danmark har modtaget, fra flygtningelejre i Rwanda. De fleste er fra DR Congo, og enkelte er fra Burundi.

De udvalgte kvoteflygtninge er altovervejende kvinder uden mandligt netværk, de fleste med børn. Der er desuden enkelte, der er udvalgt på baggrund af, at de er LGBT+.

I 2023 og 2024 er det blevet besluttet, at Danmark skal modtage kvoteflygtninge fra Rwanda, Afghanistan og Eritrea. I praksis er de enkelte kvoteflygtninge for 2023- og 2024-kvoten endnu ikke udvalgt.

Kvoteflygtninge har samme opholdstilladelse som andre flygtninge. Typisk får de opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, der svarer til § 7, stk. 1, dvs. konventionsstatus. Opholdstilladelsen er – som for andre flygtninge – midlertidig og skal forlænges efter to år.

Kvoteflygtninge er desuden omfattet af integrationsloven med samme rettigheder og pligter som andre flygtninge. Det er dog obligatorisk for kommunerne at henvise de nyankomne kvoteflygtninge til en sundhedsundersøgelse.