I 2014 og 2015 ankom en stor mængde syriske flygtninge, der var på flugt fra en omfattende borgerkrig i deres hjemland. Antallet af syriske asylansøgere toppede i 2015 – et år, hvor syriske flygtninge på danske motorveje udløste stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Denne analyse ser nærmere på de syriske flygtninge og deres beskæftigelsesstatus ca. 5 år efter.
I 2014 og 2015 søgte hhv. ca. 7.100 og 8.600 syrere asyl i Danmark. Dette er markant højere end forudgående eller efterfølgende år, hvor der i gennemsnit har været ca. 1.000 årlige asylansøgninger. Dette har været sammenfaldende med den globale strøm af syriske flygtninge. I slutningen af 2014, rapportede UNHCR om ca. 3. mio. syrere på flugt fra den syriske borgerkrig.
Syrien var i markant grad det herkomstland med flest asylansøgere i 2015. 40 pct. af det samlede antal asylansøgere kom fra Syrien. Øvrige store herkomstlande var i 2015 Afghanistan, Eritrea, Irak og Iran samt statsløse flygtninge (primært fra Palæstina). Det bør her bemærkes, at ikke alle asylansøgere fik asyl. Mens 98 pct. af syriske asylansøgere fik asyl, fik kun 45 pct. af asylansøgere fra ’øvrige lande’ asyl i 2015.
Syriske flygtninge fra 2015 er 5 år efter, i januar 2020, i ringe grad i beskæftigelse. Kun 54 pct. af mandlige syrere og 17 pct. af kvindelige syrere er i januar 2020 i beskæftigelse. Til sammenligning har 74 pct. af mandlige eritreanske flygtninge og 36 pct. af kvindelige eritreanske flygtninge fra 2015 beskæftigelse i januar 2020.
Med flygtninge menes der i analysen både flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Det bør her bemærkes, at populationen for beskæftigelsesdata er mindre end antallet af asylansøgere. Det skyldes flere ting, bl.a. at der kan være flygtninge, der fra 2015 til 2020 har forladt Danmark igen, og at populationen her er målt på 18-66-årige, hvorved bl.a. børn er frasorteret.
Der kan være flere årsager til forskellene mellem flygtninge fra de forskellige herkomstlande. Nogle flygtningegrupper kan have særligt mange traumer, der kan være forskelle i alderssammensætning og erhvervserfaring.
Uddannelsesbaggrund kan også være en forklaringsfaktor. Der er mangelfuld data på mange flygtninges uddannelsesbaggrund. I stedet kan uddannelsesbaggrund måles ud fra hvilken danskuddannelse, nytilkomne kommer på som led i deres obligatoriske integrationsprogram. Der findes tre typer danskuddannelser:
I 2016 modtog 38 pct. af de syriske kursister danskeuddannelse 1 målrettet personer med begrænset uddannelse, mens 51 pct. af de syriske kursister modtog danskeuddannelse 2 målrettet personer med kort uddannelse. Til sammenligning var dobbelt så mange eritreanske kursister på danskuddannelse 2 som danskuddannelse 1.
Det bør her bemærkes, at kursisttallene for 2016 dækker over flygtninge fra 2015 såvel som flygtninge, der er ankommet før og som stadig modtager danskuddannelse.
Der er markante forskelle mellem kommunerne i, hvor stor en andel af syriske flygtninge, der ankom i 2015, som i dag er i beskæftigelse. For at få det bedst mulige sammenligningsgrundlag er der i nedenstående figur alene set på mandlige syriske flygtninge fra 2015. Kommuner med under 25 mandlige syriske flygtninge fra 2015 i populationen er frasorteret.
I gennemsnit er 54 pct. af de mandlige syriske flygtninge fra 2015 i beskæftigelse pr. januar 2020. I Roskilde kommune er det dog 73 pct. af denne gruppe, der er i beskæftigelse. Modsat er kun 33 pct. af denne gruppe i beskæftigelse i Assens Kommune.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].