Regeringens forslag om 37 timers aktivering af flygtninge og indvandrere giver grund til fornyet fokus på de beskæftigelsesindsatser, der har til formål at få flere i målgruppen i arbejde. Der er dog store forskelle på omfanget af aktiveringsindsatser, som nytilkomne flygtninge får, når man sammenligner med kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund eller ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som har været længe i landet.
Regeringen har i sit lovprogram for folketingsåret 2020-2021 bebudet et krav om 37 timers aktivering til “nyankomne flygtninge og indvandrere med et fortsat integrationsbehov” på offentlig forsørgelse. Det nye krav skal ledsages af en ny ydelsesmekanik, så indvandrere kun får ydelse svarende til det omfang aktivering, de deltager i (op til 37 timer ugentligt). Mens det endnu ikke er helt specificeret hvem, der bliver omfattet af de nye krav, så er det væsentligt at bemærke, at der i dag er store forskelle på mængden af aktivering som indvandrere får i beskæftigelsessystemet.
Aktiveringsgraden måler andelen af en arbejdsuge, som en ledig bruger på aktivering – f.eks. virksomhedspraktikker, kurser, danskuddannelse mv.
Gruppen, der får mest aktivering, er nytilkomne flygtninge (ikke-vestlige indvandrere, som er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram – det der tidligere hed integrationsydelse). Med en aktiveringsgrad på 49 pct. fik de i gennemsnit, hvad der svarer til 19 timers aktivering ugentligt. 2019 er valgt som udgangspunkt for analysen, da aktivering under coronakrisen ligger markant lavere end tidligere år. Nytilkomne flygtninge møder som eneste gruppe af ledige lovfastsatte krav om aktivering – det gælder krav om tidlig og vedvarende virksomhedsrettet aktivering og danskundervisning.
Til sammenligning har kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund en aktiveringsgrad på 17 pct. – svarende til ca. 6 timer ugentligt i gennemsnit. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er den gruppe, der får mindst aktivering. De har en aktiveringsgrad på 11 pct. – svarende til kun 4 timer ugentligt i gennemsnit.
Danmarks Videnscenteret for Integration har tidligere undersøgt omfanget og typen af aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Her fremgår det, at forskellen mellem kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund og ikke-vestlig baggrund bl.a. afspejles i, at ikke-vestlige indvandrere får mindre virksomhedsrettet aktivering.
Mængden af aktivering fordeler sig skævt blandt ydelsesmodtagerne. Blandt nytilkomne flygtninge (ikke-vestlige indvandrere, som er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram) har 90 pct. i 2019 fået en aktiveringsindsats (andel aktiveringsberørte), mens 10 pct. ikke har fået aktivering. I modsætning til dette har hele 42 pct. af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp ikke fået aktivering i løbet af 2019. Der kan være forskellige årsager til manglende aktivering – bl.a. at personen kun har været kortvarigt på ydelsen.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].