Indvandreres – og dermed også Danmarks – religiøse sammensætning er under konstant forandring. Når nye grupper af indvandrere kommer til Danmark, opstår der nye kirker og trossamfund. Én af de helt store bevægelser de seneste tyve år er den store stigning i østeuropæisk arbejdskraft, der i høj grad er ortodokse kristne. Mens mange kommer til Danmark midlertidigt, bliver en del dog alligevel i Danmark på sigt og skal dermed integreres i det danske samfund.
Udgivet 16 sep 2021
Skrevet af Analysen er udarbejdet i samarbejde med Emil Hilton Saggau, forsker ved Lunds Universitet.
Analysen kort
Analysen finder bl.a.:
Antallet af indvandrere og efterkommere fra primært ortodoks kristne lande er steget markant de seneste tyve år. I 2001 var der ca. 31.000 indvandrere og efterkommere fra disse lande. I 2021 er tallet steget til ca. 112.000.
Antallet af ortodokse kristne i Danmark er fra 1998 til 2018 steget fra ca. 10.000 til ca. 87.000.
Gruppen af indvandrere og efterkommere i Danmark er yderst divers – også når det gælder den religiøse sammensætning. En analyse fra Videnscenteret i 2020 viser, at knap 80.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er kristne – svarende til ca. 20 pct. af ikke-vestlige indvandrere og 10 pct. af ikke-vestlige efterkommere.
Danmarks religiøse sammensætning bliver påvirket af mange forskellige typer indvandring. Det gælder bl.a. det store antal østeuropærere fra Bulgarien, Ukraine og Rumænien m.m., der i udbredt grad er ortodokse kristne. Denne nye kristne minoritet er på nuværende tidspunkt spredt i landet. Flere landdistrikter i Vestjylland har fået en befolkningssammensætning hvor op mod 20 pct. – dvs. en ud af fem indbyggere – er migrant med en ortodoks kulturbaggrund. Det betyder, at lokalsamfund særligt i Vestjylland og Sønderjylland oplever migrationen langt mere direkte end eks. syriske flygtninge, der ikke er spredt efter samme mønster.
Lande, hvor størstedelen af indbyggerne er ortodokse kristne, omfatter: Bulgarien, Cypern, Grækenland, Belarus (tidl. Hviderusland), Moldova, Rumænien, Ukraine, Eritrea, Etiopien, Georgien, Rusland (inkl. Sovjet), Serbien, Montenegro og Nordmakedonien (tidl. Jugoslavien). Bemærk at Eritrea og Etiopien også optræder på listen idet disse to lande er primært kristne lande med nogle af Afrikas ældste kirker. Eksempelvis er 92 procent af Moldovas befolkning ortodokse kristne, mens det samme er tilfældet for 63 pct. af befolkningen i Eritrea.
Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i primært ortodokse kristne lande er steget markant de seneste år. I 2001 havde knap 31.000 personer med baggrund i disse lande opholdstilladelse i Danmark. I 2021 er dette tal steget til ca. 112.000 – gruppen er dermed mere end tredoblet. Stigningen kan bl.a. forklares i østudvidelsen af EU og den markante stigning i brugen af arbejdskraft fra andre EU-lande i perioden. Dette viser sig også i statistikken, da størstedelen af migrationen sker via arbejdstilladelser for både ukrainere, rumænere, bulgarer og hviderussere efter 2004.
Et af de primært ortodokse lande, hvor der er sket den største stigning ift. antal indvandrere, er Rumænien. I 2001 havde ca. 2.000 personer med rumænsk baggrund opholdstilladelse i Danmark. I 2021 er dette tal steget til ca. 35.000 – en stigning på ca. 1.700 pct. I den samme periode er hele tyve rumænske ortodokse menigheder grundlagt i Danmark, som betjenes af rumænske præster. Disse menigheder er spredt ud over landet og fordelt på provinsbyer som Tønder, Horsens og den måske mest kendte ved Isenvad udenfor Ikast, hvor et mindre rumænsk kloster også er at finde.
Stigningen i indvandrere fra primært ortodokse lande er interessant fra et integrationsperspektiv, fordi meget tyder på, at de bliver længe i Danmark. Tal fra 2018 viste, ud af de ca. 127.000 østeuropæere, der var beskæftiget i Danmark i løbet af 2017, havde ca. 53.000 haft lovligt ophold i Danmark i mindst tre år. Dette indikerer en begyndende permanentgørelse af arbejdsmigrationen, som også opleves i lokalsamfund i Vestjylland, hvor tidligere ortodokse migranter slår sig ned eller stifter familie i små landsbysamfund.
En indikator, for at disse primært arbejdsmigranter er ved at blive en permanent minoritet, er oprettelen af de godt 40 nye ortodokse og orientalske kirker de seneste 20 år.
Beregningen af ortodokse kristne migranter i Danmark er baseret på den religiøse sammensætning i oprindelseslandet. Det antages, at migranterne generelt set har samme religiøse fordeling som i deres hjemland. Dog siger det intet om, hvorvidt de kommer i kirke hver søndag, lidt på samme måde som mange danskeres medlemskab af folkekirken siger meget lidt om deres tilknytning. Tallet viser den kirkelige kulturelle baggrund for migranterne og indikerer deres religiøse udgangspunkt for eksempelvis videre integration. Emnet er uddybende beskrevet i Emil Hilton Saggaus (red.) Moderne Ortodokse kirker (udkommer 16. juni 2021).
Ifølge opgørelsen er antallet af ortodokse kristne i Danmark steget fra ca. 10.000 i 1998 til ca. 87.000 i 2018 – dvs. knap en nidobling af denne religiøse minoritet på bare 20 år. Denne udvikling fortæller, hvilken kulturel baggrund den nye minoritet har, men siger ikke nødvendigvis noget om religiøsiteten. Væksten i ortodokse kristne har dog medført en lang række nye kristne menigheder og præster, der er ved at slå rod gennem køb af missionshuse og Folkekirkens aflagte kirker. Ortodokse kirker kan derfor i dag findes i Isenvad, Aarhus, Silkeborg samt i Københavns Sydhavn.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].