Et nyt notat fra Statens Serum Institut viser, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt coronasmittede. Denne analyse undersøger, hvad der kan ligge til grund for overrepræsenationen.
Analysen finder bl.a.
18 pct. af alle, der – pr. d. 6 maj 2020 – er blevet smittet med COVID-19, er ifølge Statens Serum Institut ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Dette er en væsentlig overrepræsentation, da gruppen kun udgør 9 pct. af Danmarks befolkning.
Opgjort i antal smittede per 100.000 personer i befolkningen har 292 personer med ikke-vestlig herkomst COVID-19, mens det samme er tilfældet for 128 personer med dansk herkomst. Det er derved 2,3 gange mere sandsynligt, at en person med ikke-vestlig herkomst smittes med COVID-19.
Også i andre lande opleves en overrepræsentation af etniske minoriteter blandt de smittede og døde med corona. Bl.a. viser en opgørelse fra amerikanske Centers for Disease Control and Prevention, at sorte og hispanics var overrepræsenterede blandt både indlagte og døde. En rapport fra det britiske Office for National Statistics viser, at sorte personer i England og Wales har over 4 gange større sandsynlighed for at dø af COVID-19. Der er i Danmark ikke offentliggjort dødstal opdelt på herkomst.
Enkelte studier har analyseret socioøkonomiske faktorer som årsagsforklaringer til etniske minoritets overrepræsentation. En rapport fra det britiske Institute for Fiscal Studies viser, at etniske minoriteter har større sandsynlighed for at bo i områder med høj COVID-19 smitte. Føromtalte rapport fra Office for National Statistics viser, at overdødeligheden blandt etniske minoriteter halveres, når der tages højde for personernes baggrund.
Et nyt forskningspapir fra d. 7. Maj fra OpenSAFELY (et midlertidigt COVID-19 samarbejde mellem bl.a. University of Oxford og London School of Hygiene på vegne af det britiske sundhedsvæsen) er gået skridtet videre ift. at identificere baggrundsfaktorer for overdødelighed blandt etniske minoriteter. Studiet finder bl.a., at personer fra de mest socialt udsatte områder har dobbelt så stor risiko for at dø af COVID-19 som personer fra velstillede områder.
Nedenfor gennemgås studiets baggrundsfaktorer (dvs. Ikke eksisterende sygdomme) med det formål at identificere, hvorvidt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er særligt udsat for COVID-19 som mulig forklaring på overrepræsentationen blandt personer med ikke-vestlig herkomst. Rygning er fravalgt her, da studiet ikke finder stor øget risiko forbundet med denne faktor. Mens studiet fra OpenSAFELY beskæftiger sig med overdødelighed, så kan der være en sammenhæng mellem faktorer for øget risiko for smitte og overdødelighed.
18-39-årige har under en tiendedel risiko for COVID-19 død sammenlignet med 50-59-årige. 60-69 årige, har dog dobbelt så stor risiko som 50-59-årige, mens 70-79-årige har næsten 5 gange større risiko. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er markant yngre end etniske danskere. Mens 57 pct. af etniske danskere f.eks. er under 40 år, så er det samme tilfældet for 73 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
30 pct. af etniske danskere er, med en alder over 60 år, i særligt øget risiko for COVID-19. Kun 13 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i den aldersgruppe. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er derved ikke, målt på alder, i øget risiko for COVID-19.
Studiet fra OpenSAFELY viser, at mænd har dobbelt så stor risiko for COVID-19 død sammenlignet med kvinder.
Andelen af mænd er lidt højere blandt ikke-vestlige personer end blandt etniske danskere. For ikke-vestlige er andelen 51,1 pct., mens den for etniske danskere er 50,7 pct. Forskellen er dog så begrænset, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ikke kan siges at være i markant større risiko for COVID-19 målt på køn.
Overvægtige har op til 2,3 gange øget risiko for COVID-19 død. En rapport, udarbejdet af arbejdsgruppen Partnerskabet for undersøgelse af etniske minoriteters sundhed fra 2008, viser, at der blandt indvandrere fra udvalgte herkomstlande er signifikant øget risiko for overvægt.
Eksempelvis er 40 pct. af irakiske indvandrere moderat overvægtige (BMI-25-29,9) og 23 pct. svært overvægtige (BMI > 30), mens det kun er tilfældet for hhv. 31 og 11 pct. af etniske danskere.
Nyere undersøgelser tegner et lignende billede. En analyse fra KL i 2018 viser, at 17 pct. af ikke-vestlige indvandrere og 21 pct. af ikke-vestlige efterkommere er overvægtige i 0.-1. klasse mod 11 pct. af etnisk danske elever. Et studie fra SDU fra 2010 viser ligeledes markant overrepræsentation for overvægt blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er derfor i øget risiko for COVID-19 målt på overvægt.
Det britiske boligministerium opgør et såkaldt deprivation index, som udgøres af en række sociale faktorer til et beskrive, hvorvidt et boligområde er præget af socialt udsathed. Indekset består af følgende faktorer og vægte:
Personer, der bor i områder der er præget af mest social udsathed (målt i kvintiler), har 1,75 gange større sandsynlighed for COVID-19 død end personer, der bor i områder er præget af mindst social udsathed.
Da der ikke findes lignende opgørelser som det britiske deprivation index, forsøges det her i stedet at opgøre socialt udsathed på individniveau, hvorfor to sidste faktorer (fysisk og finansiel tilgængelig af bolig og indendørs og udendørs klima) ikke medtages.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande har markant lavere indkomst end etniske danskere. I 2018 havde en gennemsnitlig etnisk dansker en disponibel indkomst på knap 250.000 kr. Til sammenligning havde en ikke-vestlig indvandrer en disponibel indkomst på ca. 175.000 kr. Ikke-vestlige efterkommeres indkomst er endnu lavere, men kan i endnu lavere grad sammenlignes med etniske danskere, da aldersgennemsnittet er meget lavere. Dette tæller i retning af, at ikke-vestlige personer i gennemsnit er mere socialt udsatte end etniske danskere.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har også markant lavere beskæftigelse end etniske danskere. I 2018 havde 77 pct. af etniske danskere i den erhvervsaktive alder et arbejde. Tilsvarende havde kun 56 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere arbejde.
Dette indikerer, at ikke-vestlige personer i gennemsnit er mere socialt udsatte end etniske danskere.
Ikke-vestlige indvandrere har generelt kortere uddannelser end etniske danskere. 31 pct. af ikke-vestlige, mandlige indvandrere har kun grundskole som højest fuldførte uddannelse mod 19 pct. af etniske danskere. Der er ikke væsentlige forskelle mellem køn, men det bør bemærkes, at en relativ stor andel af ikke-vestlige indvandrere har en lang videregående uddannelse. Dette skyldes formentlig, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere består af udenlandsk arbejdskraft (der generelt har længere uddannelse) og flygtninge (der generelt har kortere uddannelse).
Da en markant større andel af ikke-vestlige indvandrere er ufaglærte, indikerer dette, at ikke-vestlige personer i gennemsnit er mere socialt udsatte.
Partnerskabet for undersøgelse af etniske minoriteters sundhed har også undersøgt indvandreres selvvurderede helbred ud fra udvalgte herkomstlande. En markant højere andel af indvandrere vurderer, at de har dårligt helbred. Eksempelvis vurderer næsten halvdelen af indvandrere fra Irak, at de har dårligt helbred mod 10 pct. af danskerne. Forskelle kan skyldes forskelle i helbredsopfattelse, men trækker jf. indekset i retning mod, at ikke-vestlige generelt er mere socialt udsatte.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har markant større risiko for at blive ofre for kriminalitet. Standardiseret for alder har ikke-vestlige indvandrermænd 51 pct. større risiko for at blive ofre for en straffelovsforbrydelse end en gennemsnitlig mand. En etnisk dansk mand har 5 pct. lavere risiko end gennemsnitsmanden. Ikke-vestlige mandlige efterkommere har endnu højere overrepræsentation blandt ofre.
Ikke-vestlige kvinder har 33 pct. større risiko for at blive ofre for straffelovsovertrædelser end gennemsnitskvinden, mens etnisk danske kvinder har 3 pct. mindre risiko.
Dette indikerer, at ikke-vestlige generelt er mere socialt udsatte.
Alle ovennævnte faktorer peger, samlet set, entydigt i retning af, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er mere socialt udsatte og derfor i øget risiko for COVID-19.
Beboelsestæthed og ’front line workers’ nævnes i OpenSAFELY-studiet som en yderligere risikofaktor. Først undersøges beboelsestæthed: Tilgængeligt data indikerer, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere også her er overrepræsenteret. De fem kommuner med størst andel af boliger med 5 personer eller flere i husstanden har også overrepræsentation af personer med ikke-vestlig herkomst – i nogle tilfælde markant overrepræsentation.
Hver tiende bolig i Ishøj Kommune har 5 eller flere personer boende. 34 pct. af kommunens indbyggere har ikke-vestlig baggrund. I hele Danmark er der gennemsnitligt 5 pct. af boliger med 5 eller flere personer boende, mens 9 pct. af Danmarks befolkning har ikke-vestlig baggrund.
Ikke-vestlige indvandrere er særligt overrepræsenteret i fag med høj personkontakt, f.eks. transportbranchen, hvor 30 pct. af branchen består af personer med ikke-vestlig herkomst.
På trods af at en større andel af ikke-vestlige mænd f.eks. arbejder i sundhedsbranchen end etnisk danske mænd, så medvirker den generelt lave beskæftigelse til, at disse ikke er overrepræsenteret i det fag.
Slutteligt kan personer, ifølge britiske The Health Foundation, i tætbefolkede områder have forhøjet smitterisiko. Ikke-vestlig indvandrere bor i højere grad i landets største byer, hvor 15 pct. af indbyggerne i Københavns Kommune eksempelvis har ikke-vestlig baggrund. Hertil bør nævnes, at der i forstæderne til København, særligt Vestegnskommunerne, er en særligt høj overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].