Hvert fjerde indvandrerbarn har ikke besøgt læge i over et år

Børn med anden etnisk oprindelse har et dårligere helbred end børne med etnisk dansk oprindelse. Et studie fra Københavns Universitet (2011) viste, at børn under 5 år med anden etnisk oprindelse har en højere dødelighed end børn med etnisk dansk oprindelse – også når man tager højde for socioøkonomisk baggrund. Et skandinavisk review (2018) viste, at børn af etniske minoriteter i højere grad havde diabetes, overvægt, ringe tandstatus, psykiske udfordringer og ringere livskvalitet.

Mens andelen af efterkommerbørn, der besøger læge, er på omtrent samme niveau som blandt jævnaldrene børn med etnisk dansk oprindelse, så kommer indvandrerbørn langt sjældnere til læge. I 2020 havde 25,7 pct. af indvandrere i aldersgruppen 0-9 år ikke besøgt en almen læge. Det samme var tilfældet for 12,5 pct. af jævnaldrende efterkommere og 11,1 pct. af jævnaldrende børn med etnisk dansk oprindelse.

Gabet mellem børn med etnisk dansk oprindelse og indvandrerbørn er lidt mindre for aldersgruppen 10-17 år. Her har 27,4 pct. af indvandrerbørn ikke været til en almen læge i 2020 mod 19 pct. af efterkommerbørn og 16,4 pct. af børn med etnisk dansk oprindelse. Mens der også er gab mellem voksne indvandrere og etniske danskere, så er netop børn og unge interessante at fokusere nærmere på, da forældre og myndigheder her har et klarere ansvar for, at de får tilstrækkelig sundhedsbehandling og vejledning.

Der kan være en lang række årsager til, at færre indvandrerbørn kommer til lægen. En rapport udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (2018) konkluderer bl.a. følgende:

“Blandt børn med indvandrer- og efterkommerstatus er der en betydelig andel, som har meget unge forældre, forældre som ikke bor sammen, forældre med en kort uddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der en betydelig andel, som ikke ammes i det anbefalede omfang, som udsættes for passiv rygning hjemme, og som i sundhedsplejerskernes journaler har bemærkninger til spisning, gråd og uro, søvn, motorik, øje-hånd koordination, kommunikation, barnets signaler, forældrebarn kontakt og samspil, mors psykiske tilstand og forældrenes sociale netværk.”

Et studie fra 2008, der kigger nærmere på etniske minoriteters mindre deltagelse i forebyggende børneundersøgelser hos den praktiserende læge, finder frem til, at forældrenes socioøkonomiske baggrund er en meget stor forklaringsfaktor. Det bør dog her bemærkes, at der i de fleste undersøgelser er kigget bredt på etniske minoriteter (dvs. både efterkommere og indvandrere), hvor tallene i denne undersøgelser peger på en specifik udfordring blandt indvandrerbørn, der dermed muligvis i højere grad kan have integrationsspecifikke dimensioner f.eks. relateret til sprogbarrierer, andre sygdomsopfattelser eller mistillid til myndigheder.

Også målt på antal lægebesøg i gennemsnit per barn, haler indvandrerbørn efter. Et 0-9-årigt indvandrerbarn var i gennemsnit til lægen 2,8 gange i løbet af et år. Til sammenligning besøgte efterkommerbørn og børn med etnisk dansk oprindelse i samme aldersgruppe lægen 4,6 gange.

Bemærk at noget af forskellen kan skyldes alderssammensætningen. Der er grundet få nye indvandringer eksempelvis få nyfødte indvandrere under 1 år i Danmark (148 pr. 2. kvartal 2012), og dette kan have betydning på småbørnsbehandling i tilfælde af at disse optræder hyppigere. Der eksisterer dog også et gab for 10-17-årige, hvor sammensætningen af alder fordeler sig jævnt. Der er i alt ca. 44.000 indvandrere under 18 år i Danmark, hvoraf ca. 17.000 er under 10 år gamle.

Andelen af indvandrerbørn, der ikke har besøgt lægen et helt år, har generelt været stigende siden 2006, hvor ældst tilgængelige tal er tilgængelige. Der fokuseres nedenfor på 0-9-årige børn, da det er her, forskellen er størst.

Fra 2006 til 2020 er andelen af indvandrerbørn i aldersgruppen 0-9 år steget 4,3 pct. point fra 21,4 pct. til 25,7 pct. Til sammenligning er andelen af børn med etnisk dansk oprindelse i samme aldersgruppe steget med 0,8 pct. point fra 10,3 pct. til 11,1 pct. Det bør dog bemærkes, at der har været et fald for børn med etnisk dansk oprindelse fra 2019 til 2020, der kan skyldes COVID-19, og at forskellen i udviklingen mellem de to grupper er noget mindre, hvis der tages udgangspunkt i 2019.

Lægebesøg kan opdeles på typen af behandler. Mens der ovenfor er fokuseret på alment praktiserende læger, er der lignende tendenser blandt øvrige behandlingstyper, herunder fysioterapeuter, psykologer mv. En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration 2020 viser endvidere, at indvandrere kun besøger tandlæge halvt så ofte som personer med etnisk dansk oprindelse.

Angående speciallæge er der samme tendens. Mens børn med anden etnisk oprindelse, som beskrevet ovenfor, generelt har flere helbredsproblemer, er der enkelte typer af sygdomme som de får sjældnere. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (2007), at børn med anden etnisk oprindelse markant sjældnere får mellemørebetændelse – sandsynligvis fordi de i mindre grad kommer i daginstitution end børn med etnisk dansk oprindelse. Selvom ca. 82 pct. af 0-9-årige indvandrere ikke har være til speciallæge i 2020 (mod 72 pct. af børn med etnisk dansk oprindelse i samme aldersgruppe), så kan en stor del af dette gab sandsynligvis forklares pga. færre problemer med mellemørebetændelse, da gabet særligt er stort ift. brug af ørelæge.