I takt med et voksende antal af ældre, er der et stigende behov for mere kvalificeret personale i ældreplejen. Samtidig får relativt få nytilkomne flygtninge uddannelse, og få kvindelige flygtninge er i job selv efter flere år i landet. Plejesektoren kan dermed være en vigtig brik i at løse en integrationsudfordring og samtidig bidrage til at løse et konkret behov for at få flere kvalificerede medarbejdere i plejesektoren. Denne analyse undersøger indvandrere og efterkommeres rolle i sektoren og blandt SOSU-eleverne.
Analysen finder bl.a.
5 pct. af ældre over 64 år har udenlandsk baggrund. En rapport fra AKF (nu VIVE) fra 2009 viste, at indvandrere i langt lavere omfang gør brug af offentlige pleje- og omsorgsydelser end etniske danskere. En forklaring på dette, vurderer rapportens forfattere, kan være en kombination af, at indvandrere har mindre kendskab til mulighederne, samt at de i højere grad end etniske danskere modtager hjælp fra slægtninge.
I kontrast til dette udgør indvandrere og efterkommere en stigende andel af beskæftigede i plejesektoren. I 2008 var 7 pct. af alle ansatte på plejehjem indvandrere eller efterkommere. I 2018 var andelen steget til 11 pct. Kvinder udgør 82 pct. af plejehjemspersonalet, og den etniske fordeling er ligelig på tværs af køn. Størstedelen af personer med udenlandsk oprindelse er indvandrere fra ikke-vestlige lande. De udgjorde i 2018 6,7 pct. af de kvindelige ansatte på plejehjem.
Mens Danmark har relativt få ældre med udenlandsk baggrund, forventes antallet og andelen af ældre med udenlandsk baggrund at stige markant, da gennemsnitsalderen blandt indvandrere og efterkommere er lavere end for etniske danskere. I 2018 udgjorde indvandrere og efterkommere 14 pct. af den danske befolkning. Dette tal inkluderer dog også personer, som er i Danmark midlertidigt for at arbejde og studere og derfor ikke forventes at benytte offentlige pleje- og omsorgsydelser.
Andelen af social- og sundhedspersonale med udenlandsk baggrund kan forventes at stige markant i de kommende år. I skoleåret 2018/2019 udgjorde indvandrere og efterkommere 30 pct. af alle optagne elever på social- og sundhedsuddannelserne, hvoraf 25 pct. havde ikke-vestlig baggrund og ca. 5 pct. vestlig baggrund.
Andelen var højest på social- og sundhedshjælper-linjen, hvor 38 pct. af de optagne elever havde udenlandsk baggrund, mens det samme var tilfældet for 25 pct. af de optagne elever på social- og sundhedsassistent-linjen.
Elever med udenlandsk baggrund udgjorde i skoleåret 2018/2019 en højere andel af færdiggjorte på social- og sundhedshjælper-linjen sammenholdt med optag, men en lavere andel af færdiggjorte på social- og sundhedsassistent-linjen. Dette kan bl.a. skyldes et lavere frafald blandt elever med udenlandsk baggrund på SOSU-hjælper-linjen end blandt danske elever og det omvendte for elever på SOSU-assistent-linjen, der har et højere akademisk niveau.
Andelen af optagne elever på SOSU-uddannelserne med ikke-vestlig baggrund er stødt stigende. Mens de i 2012 udgjorde 18 pct. af eleverne, er tallet nu steget til 25 pct. Tallene dækker over, at der er færre etniske danskere på uddannelsen. I 2012 havde ca. 11.700 af SOSU-eleverne dansk baggrund, mens tallet i 2019 var 10.400.
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør dermed en tiltagende andel af fremtidens plejesektor. Det er på den ene side nødvendigt, at der er personale, der taler ældre indvandreres sprog, men nyuddannede indvandrere kan på den anden side have væsentlige sprogbarriere i forhold til ældre med dansk baggrund. Fagforbundet FOA vurderer, at der i 2028 vil mangle ca. 41.000 ansatte i sektoren. Flere indvandrere og efterkommere i faget kan være en del af løsningen på dette problem.
Eleverne med udenlandsk baggrund på SOSU-uddannelserne kommer primært fra ikke-vestlige lande. Ud af ca. 3.700 ikke-vestlige elever i 2019 udgør personer med tyrkisk baggrund som den største gruppe knap 400 af eleverne. En stor del af eleverne med udenlandsk baggrund kommer fra lande, hvor Danmark i de senere år har modtaget mange flygtninge: Syrien, Irak, Afghanistan, Somalia, Libanon og Iran. Dette tyder på, at mange af disse elever har flygtningebaggrund.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].