På hjørnet af Hejrevej i Nordvest ligger Dansk Flygtningehjælps Frivillighus og DFUNK’s hovedkontor med AUTOPOUL, Ungdommens Røde Kors og danseskolen Happy Feet, som naboer. I løbet af de to dage kan du som gæst opleve et musikprogram arrangeret af Copenhagen Jazz Festival og blive klogere på DRC’s, DFUNK’s og URK’s arbejde gennem talks, digte, film, lyttebiograf, udstillinger og et Frivillighjørne.
Vingesus i Nordvest: To dage med gratis musik og talks sætter spot på flugterfaringer i et nyt samarbejde mellem Copenhagen Jazz Festival, DFUNK og Dansk Flygtningehjælp
For første gang inviterer Copenhagen Jazz Festival, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og DRC Dansk Flygtningehjælp til Vingesus i Nordvest ved AUTOPOUL på Hejrevej 31 den 7. - 8. juli. Vær med til to gratis dage, hvor du kan opleve DJ’s, koncerter, talks, udstillinger, smagsprøver og danse-workshops.
/ Kenneth Flex, Direktør i DRC Dansk Flygtningehjælp Integration
Dagene byder på spændende talks med blandt andre Babak Vakili, Eliyah Mesayer, Manila Ghafuri, Nagieb Khaja og unge meningsdannere fra DFUNK, som sætter fokus på drømme, hjem, forandringer, rettigheder og solidaritet. Det musikalske spor er arrangeret i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival, og består af traditionel musik fra Syrien og Palæstina med et nordisk twist, to udforskende impro-sessioner med kollektiverne Nebula og Dose Sampu med deltagelse af blandt andet Ying-Hsueh Chen, Varnrable og John Vincent; danske storroste, fremadstormende bands i form af Tuhaf og ALAWARI samt DJ’s med musikalsk udsyn fra Mokomizik Records og Palmspree.
Talks og musikken bliver bundet sammen i en snak, hvor de to musikere Bilal Irshed og Dana Alshihaby, fortæller om brugen af musik som drivkraft for nye udtryk. Der vil være danse-workshops med dygtige undervisere arrangeret af Happy Feet.
AUTOPOUL sørger for kølige forfriskninger i baren, og du er velkommen til at medbringe din egen mad eller bruge et af de gode lokale spisesteder i Nordvest. Vingesus i Nordvest er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden og Nordea-fonden.
I kan finde det fulde program her.