20 sep 2023
Skal din kommune med i DRC Integrations kommunale netværk om…
Knap hver tredje voksne ukrainer i Danmark har psykiske problemer svarende til en mulig PTSD eller CPTSD-diagnose. Det viser en ny undersøgelse af ukrainernes mentale helbred, som Københavns Universitet står bag.
Undersøgelsen ´Fordrevne ukrainere i Danmark´ er foretaget blandt 7. 000 ukrainske flygtninge over 18 år. De er kommet til Danmark, efter krigen i Ukraine ekskalerede for halvandet år siden.
Sektionschef i Integrationsafdelingen i DRC Dansk Flygtningehjælp, Mette Blauenfeldt, er ikke overrasket over andelen af flygtninge med traumereaktioner. Og ifølge rapporten fra Københavns Universitet bekræftes tallet også af andre undersøgelser.
”Flygtninge kommer hertil med voldsomme oplevelser i bagagen, og uden den rigtige hjælp kan det føre til psykiske problemer. Tallet bekræfter, hvor vigtigt det er at være opmærksom også på flygtninges mentale sundhed og at sætte ind i tide og forebygge, at problemerne ikke bliver vedvarende,” siger Mette Blauenfeldt.
Hun mener, at en genindførelse af en generel helbredsundersøgelse af alle nyankomne flygtninge vil kunne understøtte, at mentale udfordringer ikke udvikler sig til alvorlig mistrivsel.
Brug for større tryghed
Undersøgelsen viser også, at størstedelen af flygtningene er veluddannede og i beskæftigelse, har et upåfaldende funktionsniveau og en stor grad af tillid til danske autoriteter og institutioner.
Samtidig viser undersøgelsen, hvilke problemer, der fylder mest i hverdagen:
• 25 procent angiver bekymringer om ikke at kunne få behandling for sine sundhedsproblemer
• 22 procent svarer bekymringer om familien derhjemme
• 12 procent oplever bekymringer om ikke at kunne finde et arbejde som det største problem
• 9 procent svarer, at frygten for at blive sendt hjem til Ukraine udgør det største problem
Bekymringerne er ifølge sektionschef, Mette Blauenfeldt, helt almindelige flygtningeproblematikker, som DRC Dansk Flygtningehjælp også ser blandt andre flygtninge:
”Desværre kan vi ikke lave om på de vilkår og dilemmaer, der følger med, når man er flygtet fra krig. På at familier bliver splittet, og på savnet og uvisheden om, hvorvidt man får familie og venner at se igen. Men vi kan sikre mere ro og tryghed og mindre usikkerhed om opholdet i Danmark,” siger hun.
Hun peger på, at alle flygtninges opholdstilladelser som udgangspunkt er midlertidige. Og det er stressende:
”Som flygtning har man brug for ro og tryghed for at hele op igen, og for at kunne rådgive sine børn og give sig i kast med fx at lære dansk. Midlertidige opholdstilladelser giver usikkerhed og stress,” siger Mette Blauenfeldt.
Næsten halvdelen vil gerne blive
Rapporten viser også, at lige knap halvdelen ønsker at blive i Danmark, også når krigen ikke længere udgør en trussel mod deres hjemby.
Dem, der ønsker at blive, har generelt færre symptomer på PTSD og andre mentale sundhedsproblemer. De oplever også færre dagligdagsproblemer, føler sig sjældnere uønsket alene og har højere tillid til danske autoriteter og institutioner.
”Jo længere tid krigen varer, jo flere vil begynde at tænke på en fremtid her,” siger Mette Blauenfeldt.