Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Nyheder

Tre ting der kan hjælpe dig i dit arbejde

Tre ting der kan hjælpe dig i dit arbejde Ferien er forbi. Du er tilbage på arbejde, og du har travlt. Her er tre ting, der kan lette dit arbejde, hvis du er i kontakt med flygtninge i dit arbejde.

Udgivet 11 aug 2022

Skrevet af Annemette Grant Larsen

  1. Få hjælp til at introducere til livet i Danmark og til lovgivning
    Hvordan kommer man til lægen, og siger man 'Hr.' til sin kollega? Og hvad betyder undervisningspligt? Er du i kontakt med ukrainske flygtninge, og skal du ind imellem forklare om lovgivning og livet i Danmark, så er der hjælp at hente på ukrainian-in-denmark.dk

    Her kan ukrainske flygtninge få en nem og samlet indgang til viden om danske samfundsforhold. Hjemmesiden er på ukrainsk, russisk og dansk.


  2. Få sparring på hotlinen for fagpersoner
    Møder du flygtninge med traumer eller andre udsatte flygtninge i dit arbejde, kan du få gratis rådgivning hos Center for Udsatte Flygtninge, som er DRC Dansk Flygtningehjælps videnscenter om integration og rehabilitering. Rådgivningen er målrettet fagpersoner, men er åben for alle.

    Du kan ringe til Center for Udsatte Flygtninge på +45 33735339 (man-fre kl. 9-16) eller skrive dine spørgsmål til [email protected] og få grundige svar.


  3. Få hjælp til den gode modtagelse: Håndbog og oplæg
    Mange ukrainske børn starter lige nu i folkeskolen og i daginstitutioner. Center for Udsatte Flygtninge i DRC Dansk Flygtningehjælp har lavet en håndbog til lærere og pædagoger med råd og anbefalinger til at tage godt imod. Vil du hellere have et trykt eksemplar, kan du bestille et gratis. Desuden holder Center for Udsatte Flygtninge skræddersyede arrangementer for fagprofessionelle på skoler og i daginstitutioner om modtagelsen af børn og unge med flugtbaggrund.

    Kontakt os på 3373 5339 eller [email protected] hvis du vil bestille bogen eller høre nærmere om et kursus, oplæg eller fyraftensmøde.
<
17 aug 2022
Samtaler der giver mening: Erfaringer fra MindSpring for ukr…
>
11 aug 2022
Anbefal syrere at ringe til vores asylrådgivning
Læs mere om Materialer Ukraine