Ny rapport: I 2023 vil antallet af mennesker på flugt være fordoblet på bare et årti

I lande som Afghanistan, Sydsudan og Etiopien, vil antallet af fordrevne fortsat være højt og stigende de næste to år, og i lande som Burkina Faso og Cameroun vil vi se en foruroligende vækst i antallet af mennesker på flugt. Det er nogle af konklusionerne i DRC Dansk Flygtningehjælps nye Global Displacement Forecast-rapport, som forudsiger fordrivelsestendenser i 2022 og 2023. Prognosen, der dækker 26 lande, hvor størstedelen af verdens fordrevne er, estimerer, at det samlede antal fordrevne vil stige med 2,9 millioner i 2022 og yderligere 3,9 mio. i 2023 - en samlet stigning på 6,8 mio. Det betyder, at i en 10-årig periode fra 2014 til 2023, ser den samlede fordrivelse ud til at blive næsten fordoblet.

”Det er ekstremt bekymrende at se et så hurtigt voksende antal antal mennesker på flugt på så kort tid. Samtidig gør rapporten det meget klart, at fordrivelse påvirker fattige og konfliktramte lande, der allerede har nok at se til, disproportionalt,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp.

”Vi ser samtidig, at den humanitære finansiering er utilstrækkelig i en lang række af lande, hvor flest mennesker bliver tvunget på flugt. Det er derfor afgørende, at det internationale samfund optrapper den humanitære støtte til de lande, der er hårdest ramt af fordrivelse, eksempelvis lande som DR Congo, Sudan og Mali."

Rapporten forudsiger også, at de fleste af de fordrevne mennesker i 2022 og 2023 ikke vil krydse nogen grænser, men blive tvunget på flugt i deres hjemlande. Af de 6,8 million mennesker, vil fem millioner blive fordrevet fra lande i Afrika syd for Sahara, der altså vil opleve langt den største stigning. I modsætning hertil anslås antallet, der bliver fordrevet til Europa at være mindre end 50.000.

Dataene viser desuden hovedårsager til, at mennesker tvinges på flugt, hvor konflikt ikke overraskende står øverst på listen. Selvom fordrivelse ofte sker som følge af en række komplekse forhold som eksempelvis menneskerettighedskrænkelser, vold, økonomi og klimaforandringer, lister rapporten hvilke specifikke faktorer, der har størst betydning, når det handler om at forudse fordrivelse. Disse er ændringer i antallet af konflikthændelser og det samlede antal – især civile – dræbte. I 2021 var der en stigning på 30 % i antal dræbte som følge af konflikt i de 26 lande, rapporten omfatter, og vold mod civile steg med 22 %. Dette understreger behovet for diplomati og politisk handling for at afbøde konflikter, før de bliver voldelige og koster menneskeliv – og tvinger mennesker på flugt.

Rapporten er afgørende for at give humanitære aktører såvel som donorer mulighed for at afhjælpe og forberede sig bedre på fremtidige fordrivelseskriser, forklarer Charlotte Slente:

”Jo længere tid det tager at reagere på humanitære behov, desto større bliver udfordringerne. Hvis vi kan begrænse antallet af uger, mennesker på flugt ikke har adgang til mad og rent vand, er chancerne bedre for at forhindre flere i at blive syge eller endda dø af sult. Hvis vi kan begrænse antallet af måneder fordrevne børn er ude af skole, vil det styrke deres uddannelse og muligheder for at skabe sig en fremtid.”

Slente understreger dog også, at rapporten ikke mindst bør være et ’wakeup call’ for verdens politikere om at gøre en ekstra indsats for at forhindre fordrivelseskriserne i at opstå:

"Det er her, det internationale samfund og diplomatiet er nødt til at træde til. Desværre ser vi et faldende antal fredsaftaler og mangel på international opmærksomhed på flere af de lande, hvor fordrivelsen forventes at stige mest. Dette til trods for at rapporten viser, at de mest effektive handlinger er dem, der har fokus på at nedtrappe konflikter, forebygge vold og beskytte civile. Vi skal huske, at vi her taler om forudsigelser, der – med de rette indgreb – kan afhjælpes eller forhindres. Der er simpelthen ingen undskyldning for ikke at handle."