Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Nyheder

Ny rapport: Borgere med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund har den dårligste sundhed 

Der er stor ulighed i sundheden i Danmark. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Værst ser det ud for borgere med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund. Mange er flygtninge fra Syrien, Irak og Libanon.

Udgivet 19 jun 2023

Skrevet af Annemette Grant Larsen

Borgere med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund er hårdest ramt på sundheden. De trives dårligere og er mere ensomme, nedtrykte og stressede. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der har undersøgt sundheden blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 

Mange af borgerne med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund er flygtninge fra Syrien, Irak og Libanon. 

Flygtningene kommer med voldsomme oplevelser i bagagen og lider ofte af psykiske udfordringer og fysiske mén. Samtidig oplever de usikkerhed om fremtiden, kommer uden et netværk og er bekymrede for familien i hjemlandet.

Som land skal vi gøre mere for at komme uligheden i sundhed til livs, mener DRC Dansk Flygtningehjælp.

Lad os starte med at:
  • tilbyde gratis tolkebistand til alle, der har brug for det

  • genindføre kommunernes forpligtelse til at tilbyde en generel helbredsundersøgelse til alle nyankomne flygtninge

  • og sørge for gode forebyggende foranstaltninger, så mentale udfordringer ikke udvikler sig til alvorlig mistrivsel. Der er brug for flere forebyggende foranstaltninger


Se rapporten ´Stor forskel i sundheden blandt borgere med etnisk moinoritetsbaggrund´ på sundhedsstyrelsen hjemmeside

 

<
27 jun 2023
Vingesus i Nordvest: To dage med gratis musik og talks sætte…
>
15 jun 2023
Tre skarpe om børn og svære følelser
Læs mere om Mental sundhed Trivsel