Kommunalvalg 2025 - her er spørgsmål, du kan stille politikerne

Fakta om boligplacering

Udlændingestyrelsen meddeler opholdstilladelse til flygtninge, der har fået asyl eller ophold efter særloven for ukrainere. De træffer samtidig en visiteringsafgørelse om, i hvilken kommune den enkelte skal bo i introduktionsperioden de første fem år.

Formålet er at sikre en jævn geografisk fordeling af flygtninge for at opnå bedre forudsætninger for en vellykket integration og at sikre, at flere kommuner deltager i integrationsopgaven.

Efter visiteringen overtager kommunen integrationsansvaret for den enkelte flygtning og igangsætter modtagelse og integration i kommunen.

Kommunen skal hurtigst muligt anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted, som er indrettet med de mest basale møbler, køkkenredskaber mv. Det er kommunen, der vurderer, hvad der er nødvendigt, og de bevilliger enkeltydelser til indkøb af diverse ting. Derfor er der stor forskel i niveauet fra kommune til kommune.

Kommunen bestemmer selv, hvor i kommunen nyankomne flygtninge bliver anvist et midlertidigt opholdssted. Der er ikke fastsatte regler om standard og kvalitet af de midlertidige opholdssteder, men de skal dog være lovlige til beboelse.

Kommunen er kun forpligtet til at tilbyde midlertidig indkvartering til flygtninge. Der er ikke fastsat en tidsgrænse for, hvor længe en midlertidig indkvartering kan vare, så flygtninge kan bo der, indtil de selv finder en bolig, eller kommunen eventuelt tilbyder en permanent bolig.

Kommunen kan i stedet for et midlertidigt opholdssted vælge at anvise en permanent bolig. Det gør flere kommuner, når flygtninge har fået ordinært arbejde og kan betale huslejen.

Kommuners pligt til at anvise en bolig omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at bo sammen med den person, der er givet familiesammenføring med.

Læs mere om modtagelse og integration af flygtninge 

Læs mere om lovgivningen på integrationsområdet

Nyankomne flygtninge kan læse og se film om det danske samfund og livet i Danmark generelt og få viden om børn, pasning og skole, sundhedsvæsenet og arbejde i Danmark på udvalgte sprog. Få information og se film  

Det mener vi om boligplacering

Vi mener, at flygtninge skal boligplaceres i større byer med god adgang til sprogskole, arbejdspladser, Jobcentret, indkøbsmuligheder, frivillige aktiviteter og lokale fællesskaber samt gode transportmuligheder.

Vi mener, at flygtninge skal have indflydelse på, hvor i landet de ønsker at etablere sig – som andre borgere.

Vi mener, at flygtninge skal sikres bedre vilkår i forhold til deres boligsituation både boligens standard, og der skal indføres en minimumstandard for, hvilke møbler, inventar og køkkenudstyr nyankomne flygtninge skal modtage.

Vi mener, at flygtninge skal have ret til at få anvist en permanent bolig, når de har mulighed for at betale huslejen.

Fakta om sundhed og trivsel

Asylansøgere på asylcentre 

Alle asylansøgere får tilbud om en sundhedsundersøgelse, når de kommer til Danmark og bor på et asylcenter. Der er læger og sygeplejersker tilknyttet centrene, og de kan henvise til speciallæger og psykologer, når det er nødvendigt.  

Børn på asylcentre har adgang til samme sundhedsydelser som danske børn. Voksne har ret til at få akut, uopsættelig og smertelindrende behandling. Familier med børn får også tilbud om screening hos en psykolog.  

Flygtninge, der har fået opholdstilladelse 

Kommunen overtager integrationsansvaret for de asylsøgere, som har fået meddelt en opholdstilladelse som flygtninge og er visiteret til deres kommune.  

Kommunen skal her ud fra en samlet vurdering af flygtningens fysiske og psykiske helbred beslutte, om de skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Tilbuddet kan gives til både voksne og børn, og det kan også gives til familiesammenførte. 

Kvoteflygtninge, der har fået opholdstilladelse 

En kvoteflygtning er en flygtning, der opholder sig uden for sit hjemland, og som efter aftale med FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR bliver genbosat i Danmark. Kvoteflygtninge er ofte særligt udsatte, da mange har levet store dele af deres liv i flygtningelejre uden for deres hjemland. 

Det er obligatorisk for kommunen at tilbyde alle kvoteflygtninge en helbredsmæssig vurdering. Tilbuddet skal gives til både voksne og børn.  Det skal ske inden for de første 6 måneder efter flygtningens modtagelse i kommunen. 

Den helbredsmæssige vurdering for alle, som får tilbuddet 

Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte en lægefaglig vurdering af flygtningens fysiske og psykiske helbredstilstand samt en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling. 

Formålet er at sikre, at kommunen så tidligt som muligt får viden om nyankomne flygtnings eventuelle fysiske eller psykiske helbredsproblemer og behov for videre udredning eller behandling. Den viden er også vigtig, når kommunen skal planlægge integrationsindsatsen. 

Alle regioner tilbyder flygtninge gratis behandling for traumer på rehabiliteringscentre og i psykiatrien. 

Læs mere om udsatte flygtninge, traumer, kvoteflygtninge og helbredsmæssige undersøgelser 

Det mener vi om sundhed og trivsel

Alle nyankomne flygtninge skal tilbydes den særlige helbredsundersøgelse af en læge, når de ankommer i kommunen.  

Vi mener, at en tidlig opsporing af fysiske og psykiske helbredsproblemer giver bedre mulighed for støtte, udredning og behandling, som kan forbedre flygtninges trivsel og livskvalitet samt forebygge en forværring af deres situation. 

Traumatiserede flygtninge skal have adgang til kvalificeret behandling uden lange ventetider. Det er vigtigt, at flygtninge berørt af traumer får den rette støtte så tidligt som muligt, så problemer ikke udvikler sig til det værre og i værste fald bliver kroniske. 

Alle flygtninge skal tilbydes et forløb med fokus på kulturformidling, identitetsforandring og handlemuligheder i et nyt liv i eksil, så de støttes og styrkes i at skabe en værdig og aktiv hverdag i Danmark. Det skal ske med den rette viden og respekt for deres baggrund, oplevelser og vilkår i eksil.  

Der er brug for helhedsorienterede løsninger, der bidrager positivt til flygtninges sundhed, sociale og familiemæssige trivsel.  

Alle flygtninge skal have adgang til kvalificeret tolkning i mødet med sundhedsvæsnet uden egenbetaling.  

Fakta om samarbejde med civilsamfundet

Der er en bred enighed i samfundet om, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle i forhold flygtninges modtagelse, integration og trivsel i Danmark.  

Mennesker, der har fået beskyttelse og opholdstilladelse i Danmark som flygtninge, har ofte glæde og stort udbytte af at tage del i frivillige tilbud, hvor de har mulighed for at tale dansk, knytte kontakter til lokalsamfundet og få adgang til viden og netværk, der styrker deres muligheder for at finde et arbejde, tage del i foreningslivet og lære det danske samfund at kende. Med frivillige tilbud, der styrker flygtninges tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked, bidrager frivillige til at mindske risikoen for udvikling af parallelsamfund. 

Man skal være 18 år, have fast bopæl i Danmark og have boet i Danmark uden afbrydelse i mindst 4 år for at have stemmeret og være valgbar til et kommunalvalg.

Læs mere i Det Nationale Integrationsråds pjece ”Det er dit valg”, som de har udgivet op til kommunal- og regionsvalget 2025.

Læs mere om vores frivillige aktiviteter og indsatser rundt i landet

Det mener vi om samarbejde med civilsamfundet

Modtagelse og integration af nyankomne flygtninge i lokalsamfundet er ikke noget en myndighed eller en kommune kan klare alene. Det er afgørende, at civilsamfundet bidrager og inddrages - ellers lykkes det ikke. 

Civilsamfundsorganisationer løfter mange typer samfundsopgaver, og vi skaber rum, fællesskaber og relationer, som støtter og hjælper flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund og styrker deres mulighed for at tage del i samfundet.  

Den frivillige indsats styrker blandt andet flygtninges kendskab til det danske samfund og deres rettigheder. Flygtninge får styrket deres sprog og muligheder på i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De får netværk og oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet. Det bidrager til deres generelle trivsel i Danmark. 

Civilsamfundsorganisationerne, som organiserer og driver de frivillige indsatser, er derfor et vigtigt bidrag til kommuners og styrelsers integrationsarbejde.  

Der er et bredt politisk ønske om, at vi har et stærkt civilsamfund i Danmark – også på integrationsområdet, men de politiske ambitioner følges ikke altid op af økonomiske prioriteringer. 

Vi mener, at det er afgørende, at der sikres gode rammer, stabilitet og finansiering af civilsamfundsorganisationer og deres integrationsindsatser. 

Vi mener, at den lave deltagelse og repræsentation af flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund i kommunalvalg og hverdagsdemokratiske fora er en udfordring for både samfundet og den enkelte borger.  

På individniveau viser forskning, at deltagelse i demokratiske processer styrker selvtilliden og tilliden til samfundets institutioner. Omvendt kan fravær af deltagelse føre til lav selvtillid, en oplevelse af eksklusion og i yderste konsekvens mistillid til samfundet. På samfundsniveau kan det føre til øget polarisering og marginalisering samt en svækkelse af den sociale sammenhængskraft.  

Vi mener samtidig, at der går vigtig viden tabt, når der er stemmer i samfundet, vi ikke hører fra i kommunalvalg mv.