Nyt hæfte: 25 spørgsmål og svar om flygtninge

1. Hvem er flygtning?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, var der i slutningen af 2021 27,1 millioner flygtninge og 4,6 millioner asylansøgere i verden.
• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land - de betegnes som internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. I slutningen af 2021 var der ifølge UNHCR i alt 89,3 millioner flygtninge og internt fordrevne i verden – en markant stigning siden slutningen af 2020, hvor tallet var 82,4 millioner. Dertil kommer cirka 7 millioner internt fordrevne i Ukraine og cirka 7,5 millioner, der er flygtet fra Ukraine til nabolande i Europa i september 2022.
• I Danmark kan personer, der anerkendes som flygtninge, få tre typer af beskyttelse og opholdstilladelse afhængig af deres individuelle sag. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark også midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen ikke er individuelt forfulgt.
• Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. De fleste europæiske lande har ligesom Danmark en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning her i landet. Siden 1989 og frem til 2016 har vi modtaget cirka 500 flygtninge om året efter denne ordning, som kaldes genbosætning eller kvoteordning. De flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge (se spørgsmål 8).

2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant anvendes som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere.

• Der var i starten af 2021 omkring 281 millioner mennesker i verden, som opholdt sig uden for deres hjemland. Heraf udgjorde flygtninge og asylansøgere cirka 10 pct. De øvrige migranter betegnes ofte som indvandrere, og de regnes ikke som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom eller problemer som følge af klimaforandring, miljøforurening eller naturkatastrofer og andre på grund af arbejde, studie eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere f.eks. personer, som flytter for at arbejde eller studere, men mange bor og arbejder også illegalt.
• Danmark indførte et såkaldt indvandringsstop i 1973. I dag kan man dog fortsat få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, familiesammenført eller hvis man skal studere eller arbejde. Det gælder f.eks. forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde.
• I august 2021 overtog Taliban magten i Afghanistan, og Folketinget besluttede at evakuere de afghanere, der havde hjulpet Danmark i forbindelse med krigen i Afghanistan. I forlængelse heraf vedtog Folketinget i november 2021 en særlov, der kan give midlertidig opholdstilladelse til de evakuerede afghanere i Danmark.
• I februar 2022 invaderede russiske styrker Ukraine, og mange ukrainere er flygtet internt i landet og ud af landet bl.a. til Danmark. Folketinget vedtog i marts 2022 en særlov, der kan give midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra Ukraine - ligesom andre europæiske lande også giver midlertidig beskyttelse til ukrainere. I september 2022 har cirka 29.047 ukrainere indtil videre fået opholdstilladelse efter særloven og er blevet visiteret ud i kommunerne.
• De seneste år har indvandringen til Danmark ellers været præget af, at mange opholdstilladelser er meddelt til mennesker, der er kommet til Danmark for at arbejde eller studere. Antallet af flygtninge, der får  opholdstilladelse, er faldet de senere år. I 2021 blev der i alt givet 74.768 opholdstilladelser til udlændinge. Heraf fik 1.362 asyl, 3.926 fik familiesammenføring,16.850 fik opholdstilladelse med henblik på erhverv og 9.511 med henblik på studie, 39.963 fik opholdstilladelse som indvandrere fra EU/EØS og 3.156 på baggrund af Brexit. Og an delen, der fik opholdstilladelse på baggrund af asyl, udgjorde 2 pct. af alle opholdstilladelser i 2021. De største nationalitetsgrupper på tværs af alle typer af opholdstilladelser var i 2021: Rumænien, Polen, Tyskland, Storbritannien, Ukraine, Indien og Italien. Til sammenligning fik kun 57.926 udlændinge opholdstilladelse i 2020, hvilket bl.a. skyldes situationen med COVID-19. 

3. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge?

Danmark har gennem forskellige internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser i katastrofeog flygtningeområderne, herunder nærområderne.

4. Hvorfor hjælper vi ikke i nærområderne i stedet for her?

Det gør vi også. Omkring 72 pct. af verdens flygtninge er i nærområderne – enten i eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, er det muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.

5. Kan alle søge asyl i Danmark?

• Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres asylsag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Politiet laver også en søgning af den pågældendes fingeraftryk i Eurodac, som er et fælles europæisk fingeraftryksregister. Herefter indkvarteres asylansøgeren som udgangspunkt på et asylcenter, og Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af ansøgninger om asyl, og Flygtningenævnet er klageinstans.
• Mange flygtninge ankommer til EU over Middelhavet til Italien, Grækenland eller Spanien, og nogle er på deres vej til Danmark kommet igennem og blevet registreret i et sikkert land – dvs. et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller sendt tilbage. De kan derfor i nogle situationer sendes tilbage til dette sikre land. EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har indgået en aftale, Dublinforordningen, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af de lande, kun behandles i ét af landene. Det er ofte det første land inden for EU’s grænser, som asylansøgere har gennemrejst og er blevet registreret i. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU og de andre lande, der er med i aftalen, uden at have opnået asyl, sendes de derfor som udgangspunkt tilbage til det første land. I 2021 blev der truffet 456 afgørelser på baggrund af et andet Dublin-lands anmodning om tilbage- eller overtagelse fra andre Dublin-lande.
• I 2021 søgte 2.099 personer asyl i Danmark, hvilket er det laveste antal siden 2008. De største grupper af asylansøgere var fra Afghanistan (557), Eritrea (379), Syrien (325), Iran (67), Marokko (67) og statsløse (65). Også personer med ophold i Danmark efter en særlov - afghanere og ukrainere - har ret til at søge asyl. De senere år er antallet af asylansøgere i Danmark faldet markant – 2021 (2.099), 2020 (1.515), 2019 (2.716), 2018 (3.559), 2017 (3.500), 2016 (6.266), 2015 (21.316) og 2014 (14.792).
• Der er samtidig sket et stort fald i antallet af meddelte opholdstilladelser på asylområdet. I 2021 fik 1.362 personer asyl. Til sammenligning fik 601 personer asyl i 2020, 1.783 personer i 2019, 1.652 i 2018, 2.750 i 2017, 7.493 i 2016 og 10.849 i 2015.
• Udlændingestyrelsen anerkendte 55 pct. pct. af alle asylansøgninger i 2021. Til sammenligning var anerkendelsesprocenten 44 pct. i 2020, 57 pct. i 2019, 56 pct. i 2018 og 36 pct. i 2017. Denne ændring fra år til år skyldes først og fremmest de lande asylansøgere kommer fra – men også eventuelle praksisændringer i Udlændingestyrelsen. I 2021 var anerkendelsesprocenten højest i forhold til asylansøgere fra Eritrea og Syrien.

6. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

En asylansøgers baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af en asylansøgning – også kaldet asylproceduren. Politiet foretager den første registrering og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark. Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og  motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Her vil asylansøgeren bliver hørt om identitet, personlige forhold, rejserute og asylmotiv.

• Hvis en asylansøger er registreret eller har opholdstilladelse i et andet europæisk land (EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein) kan Udlændingestyrelsen beslutte, at han eller hun skal sendes dertil. Ansøgeren kan klage over det til Flygtningenævnet. Det kaldes Dublin- eller afvisningsproceduren. Udlændingestyrelsen kan også beslutte, at asylansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark. Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om asyl eller afslag efter første samtale, men de fleste kommer til mindst to samtaler med tolk. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.
• Oplysningerne fra samtaler og asylskema bliver sammenholdt med den viden, som Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet og Flygtningenævnets praksis. Udlændingestyrelsen vurderer, om asylansøgeren risikerer at blive udsat for individuel forfølgelse og opfylder betingelserne i FN´s Flygtningekonvention eller om asylansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus. Vurderingen af troværdighed er en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne vurderer, at ansøgerens forklaring ikke er troværdig.
• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, men pr. 1. juni 2021 trådte en ny hjemrejselov i kraft. Det betyder, at den automatiske klage udsættes i 14 dage. Udsættelsen kaldes en ”tænkepause”, og indenfor denne kan en asylansøger frafalde sin asylsag og dermed muligheden for at klage til Flygtningenævnet og til gengæld modtage en kontantbonus. Hvis den pågældende ikke gør brug af denne mulighed, så bliver afslaget om asyl fortsat automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. Man har ret til gratis hjælp fra en advokat. Asylansøgere, der får afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl i Flygtningenævnet, hvis nævnet omgør Udlændingestyrelsens afgørelse. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet var på 26 pct. i 2021.
• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i DRC Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i vurderingen, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning.
• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet af udlændingemyndighederne. Ukrainere, der er indrejst i Danmark visumfrit, har også mulighed for at være indkvarteret på et asylcenter, privat hos venner og familie og i nogle tilfælde i en kommune, mens de venter på svar på deres ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.

7. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage?

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er en påtrængende situation, herunder hvis sagen er afgjort i ”åbenbart grundløs”-proceduren.

En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke lovligt ophold i landet og skal udrejse.

Efter man får endeligt afslag på asyl, står Hjemrejsestyrelsen for at udsende den pågældende til hjemlandet,
herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står politiet for udsendelsen.

Men udsendelsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste asylansøger ikke vil samarbejde med politiet.

8. Hvordan kommer flygtninge til Danmark?

Rejsen til et sikkert land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælp med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Den eneste legale vej til Danmark som flygtning er at komme hertil via FN´s  genbosætningssystem for flygtninge.
• Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage cirka 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle har desuden brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor de opholder sig. DRC Dansk Flygtningehjælp deltager ofte i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen. Siden 1. januar 2018 har det været udlændinge- og integrationsministeren, der bestemmer om Danmark skal modtage kvoteflygtninge, og hvor mange der evt. skal genbosættes. Der tages således stilling fra år til år fremfor en på forhånd aftalt kvote. Danmark har senest besluttet at modtage 200 kvoteflygtninge i 2022 og også 200 kvoteflygtninge i 2021 og i 2020.
• Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldigt visa. De fleste flygtninge tager derfor turen til Danmark gennem Europa. I Danmark kan man søge asyl, når man møder politiet ved ankomst i Københavns Lufthavn eller ved grænsen. Man kan også henvende sig på en politistation et sted i landet eller på modtagecenter Sandholm. De omtales som spontane asylansøgere.

9. Hvor mange flygtninge er der i Danmark?

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge der i alt er kommet til Danmark gennem årene. Siden Ungarnkrisen i 1956 og frem til udgangen af 2021 har cirka 171.480 mennesker fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst tilbage til deres oprindelige hjemland eller til andre lande, andre er blevet
danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2021 har flygtninge fået cirka 65.273 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlevere og børn). Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. I 2022 har 29.047 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven frem til september 2022.

• Pr. 1. januar 2021 udgjorde flygtninge, indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. De kommer oprindeligt fra mere end 200 forskellige lande og blandt dem kommer 58 pct. fra ikke-vestlige lande. Tallet omfatter både flygtninge, indvandrere og efterkommere, da der ikke findes en særskilt opgørelse over flygtningeandelen.
• Danmark har gennem årene modtaget flygtninge fra cirka 100 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, Eritrea og Syrien.
• I 2021 blev de fleste asylopholdstilladelser givet til flygtninge fra Eritrea, Syrien og Afghanistan, som til sammen udgjorde 72,5 pct. af alle asyltilladelser givet i Danmark. I 2022 er ukrainere den største gruppe, der har fået opholdstilladelse.

10. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien. Flygtninge bidrager ligesom andre også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Samfundets udgifter til for eksempel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, uddannelse og sundhedsvæsen afhænger bl.a. af alder, helbred og muligheder for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. Flygtninges beskæftigelsesfrekvens har derfor betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien på kort og lang sigt. Der findes ikke en samlet opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

• På finansloven afsættes der hvert år midler relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. Der er udgifter til indkvartering, drift af asylcentre, underhold af asylansøgere og udgifter til Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge har fået opholdstilladelse, bliver de boligplaceret, og integrationsansvaret overgår til kommunerne. Her er der også udgifter til modtagelse, etablering i bolig, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, danskundervisning,  beskæftigelsesindsatser m.m. I finanslovsaftalen for 2023 er der afsat 3.887,5 mio. kroner til udgifter til program, danskuddannelse, ydelser mv. Det er væsentligt højere for 2023 end tidligere år, da der er kommet
  mange ukrainere til Danmark.

11. Hvad lever flygtninge af?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal de stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med danskundervisning og  beskæftigelsesrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

• Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men flere lovændringer betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter minimum 9 års ophold indenfor de seneste 10 år i Danmark og efter at have opfyldt et beskæftigelseskrav på 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder de to krav, vil i stedet modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Satserne er væsentlig lavere end  satserne for kontanthjælp.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udgør i 2022 følgende månedlige beløb (brutto før skat). Kontanthjælp i parentes.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere kan søge om en midlertidig danskbonus på 1.620 kr. om måneden i 6 måneder, når de har bestået en danskprøve på et vist niveau. Pension: Flygtninge har tidligere haft mulighed for fuld folkepension uanset opholdstid i Danmark. Lovændringer betyder, at flygtninge m.fl. fremadrettet først har optjent retten til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension, når de har haft fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes. Flygtninge skal desuden have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til førtidspension. Hvis ikke flygtninge opfylder de krav, så modtager de i stedet en procentvis pension udregnet efter, hvor mange år de har boet i Danmark. Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få flere økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere f.eks. boligstøtte. Men flygtninge m.fl. skal have haft mindst 6 års ophold eller fuldtidsbeskæftigelse

12. Kommer flygtninge i arbejde?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere. De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen de senere år. I 1. kvartal 2022 var 42 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 66 pct. af mændene og 26 pct. af kvinderne.
Der er stor variation fra kommune til kommune. Det skyldes bl.a. flygtninges baggrund, de lokale jobmuligheder, og kommunens evne til at hjælpe flygtninge i arbejde.

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af krig og flugt, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.
• Lidt mere end hver tredje flygtning er påvirket af traumesymptomer på grund af alvorlige oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumer, psykisk sårbarhed, eksilstress og socioøkonomisk stress kan påvirke flygtninges mulighed for at lære dansk
  og passe et almindeligt job.
• I slutningen af 2020 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 16-65 år på 57,7 pct, til sammenligning var den på 68,8 pct. for personer med vestlig baggrund og på 76,2 pct. for personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd med ikke-vestlig baggrund var 63,5 pct. og for kvinder med ikke-vestlig baggrund 52,3 pct. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder med dansk oprindelse henholdsvis 77,7 pct. og 74,8 pct. Der er tale om meget sammensatte indvandrergrupper, og der er derfor store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande.
• Beskæftigelsesfrekvensen er også afhængig af opholdsgrundlag, opholdstid i Danmark, sproglige kompetencer, erhvervserfaring og uddannelsesniveau. Indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien har den laveste beskæftigelse i Danmark. Flere er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, hvorfor de ofte har andre udfordringer end arbejdskraftindvandrere.
• Beskæftigelsen er generelt højest blandt ikke-vestlige indvandrere herunder flygtninge, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.

13. Lærer flygtninge dansk?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder, helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de placeres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Hver danskuddannelse består af 5-6 moduler, der hver især afsluttes med en prøve. Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.
• Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til skolegang enten på en folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, blandt andet gennem modtageklasser eller særlig sprogstøtte.
• Småbørn går typisk i daginstitutioner, hvor de deltager i sprogstimulering. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.
• Asylansøgere skal deltage i undervisning og kompetenceafklaring på asylcentrene. Undervisningen kan omfatte dansk, engelsk og fag, der gavner integrationen i Danmark eller forbereder på en tilværelse i hjemlandet. Der er også mulighed for at komme i praktik eller på visse betingelser at få tilladelse til at arbejde på normale vilkår i Danmark.
• Asylansøgerbørn går i skole på asylcentre eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

14. Hvor i Danmark bor flygtninge

Når flygtninge har fået asyl, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret og tilbyder nyankomne et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Formålet er en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. I 2021 blev i alt 820 nyankomne flygtninge boligplaceret i landets kommuner.

• Kommunen har siden den 1. marts 2019 kun været forpligtet til at anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge, men de kan fortsat vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået ordinært arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis flygtninge flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan de miste retten til beskæftigelsestilbud under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp.
• Pr. 1. juli 2022 var antallet af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af selvforsørgelsesog hjemrejseprogrammet med under 5 års ophold i Danmark i alt 3.782 personer. Dertil kommer et større antal ukrainere med ophold efter særloven.
• Den 1. januar 2022 boede der i alt 847.041 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 14,4 pct. af befolkningen. Heraf har 534.731 ikke-vestlig baggrund.
• Samlet set bor de fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere i og omkring København og de andre større byer som Aarhus, Odense og Aalborg. I 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere 26 pct. af borgerne i Københavns Kommune. Generelt set er der stor forskel mellem kommunerne - andelen er over landsgennemsnittet på 14 pct. i en række af de københavnske forstadskommuner, Aarhus, Odense, Greve, Aabenraa, Ringsted, Sønderborg og Horsens Kommune, mens andelen i andre kommuner er omkring landsgennemsnit eller under.

15. Kan flygtninge få familien hertil?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark.

• I Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal bl.a. kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse, som ikke må ligge i bestemte boligområder og være over 24 år. Parret skal samlet opfylde det såkaldte integrationskrav, der består af krav til danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse. Den herboende ægtefælle skal også opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav, selvforsørgelses- og beskæftigelseskrav. Flygtninge kan få dispensation fra disse krav, hvis de på grund af fortsat risiko for forfølgelse og overgreb ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.
• Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab.
• Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første to år efter de har fået opholdstilladelse. Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første to år, kan de opnå familiesammenføring på samme betingelser som andre flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.
• I 2021 blev der i alt givet 3.422 familiesammenføringstilladelser i Danmark, heraf 2.108 til ægtefæller og samlevere, 581 til familie efter EU-reglerne og 732 til mindreårige børn. Tilladelserne er givet til familiemedlemmer til herboende flygtninge, herboende indvandrere, EU-borgere eller herboende danske
  eller nordiske statsborgere. Ud af det samlede antal tilladelser er 355 tilladelser givet til ægtefæller eller samlevere til herboende flygtninge og 226 tilladelser til mindreårige børn til herboende flygtninge. De største nationaliteter blandt ægtefæller, samlevere og børn var USA (272), Thailand (251), Syrien (246) og Filippinerne (219) i 2021. 

16. Kan børn være flygtninge?

Ja, knap halvdelen af verdens flygtninge er børn og unge under 18 år, der flygter med eller uden deres forældre. Og hvert år kommer der også børn og unge under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. I 2021 var der 140 uledsagede mindreårige børn, der søgte asyl i Danmark. De kom primært fra Afghanistan (52), Marokko (37), Syrien (14) og Eritrea (6). Siden 2015 er antallet af uledsagede mindreårige børn, der søger asyl i Danmark, faldet år for år - i 2015 søgte 2.144 uledsagede mindreårige asyl i Danmark.

• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særligt sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger, f.eks. behandles deres ansøgninger hurtigere, og de får en personlig repræsentant. I 2021 fik 18 uledsagede mindreårige opholdstilladelse.
• Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller er for umodne til at gennemgå en asylprocedure, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er modent nok til at gennemgå en asylprocedure.
• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrene. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem sammen. UNHCR vurderer, at børn og unge under 18 år udgør cirka 30 pct. af verdens befolkning, men 41 pct. af alle, der er tvunget på flugt – både uledsagede og ledsagede børn.

17. Er flygtninge kriminelle?

Langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Blandt hele den danske befolkning bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end ældre, og der er flere mænd end kvinder, der er dømt for kriminalitet - uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlove. Og det gør sig også gældende for flygtninge og indvandrere.

• Sammenligner man kriminalitetsniveau for personer i samme aldersgruppe, så er der generelt set en større andel mænd med ikke-vestlig baggrund end mænd med vestlig baggrund eller dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet.
• Kriminalitet hænger ofte sammen med alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og socioøkonomisk status. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end gruppen med dansk oprindelse, og Danmarks Statistik har udarbejdet et indeks, der standardiserer for alder, så forskelle i alderssammensætningen ikke påvirker tallene. Det indeks viser, at kriminaliteten i 2020 er 51 pct. højere landt mandlige indvandrere og 149 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der også standardiseres for familiens uddannelsesniveau, er  kriminaliteten henholdsvis 31 pct. og 108 pct. højere.
• Ser man udelukkende på de 15-29-årige mandlige flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge med op til 5 års ophold i Danmark, så blev 3,8 pct. dømt for overtrædelse af straffeloven i 2020.
• Generelt set er kriminaliteten i Danmark faldende, og den udvikling gør sig også gældende for de unge  mænd uanset etnisk baggrund, og gabet mellem ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er formindsket.
• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles, udvises administrativt eller ved dom. Også for  butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængsel. De vil uanset en udvisning dog ikke blive udsendt før deres asylsag er afgjort.
• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan også udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på såkaldt tålt ophold i Danmark.

18. Hvem arbejder med flygtninge i Danmark?

Offentlige myndigheder, kommuner, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen og koordinerer lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet. Beskæftigelsesindsatsen efter den 5-årige introduktionsperiode, forsørgelseshjælp og de øvrige økonomiske ydelser som folkepension, SU, boligstøtte og børne- og ungeydelser hører under andre ministerier.
• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning m.v. hører derfor under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, ophold efter særlove, visum, pas, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. De behandler også sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Styrelsen varetager også andre opgaver f.eks. organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af sager vedr. familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.
• Når en flygtning har fået asyl eller ophold efter en særlov, overgår integrationsansvaret for den enkelte flygtning til en kommune. Nyankomne flygtninge fordeles til kommunerne efter et kvotesystem. Udlændingestyrelsen fastsætter kvoterne ud fra et skøn af, hvor mange flygtninge, der forventes at få
  opholdstilladelse det kommende år. Ukrainere med ophold efter særloven fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne. Formålet med begge modeller er at sikre en jævn geografisk fordeling af flygtninge for dermed at opnå bedre forudsætninger for integration og sikre, at mange kommuner deltager i integrationsopgaven.
• Kommuner skal tilbyde et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Programmet varer som udgangspunkt i et år og kan forlænges op til fem år. Programmets hovedmål er, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hovedindholdet i programmet er danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse inden for et år – opnås det ikke, så skal programmet forlænges i op til fem år. Øvrige grupper får tilbudt et introduktionsprogram eller et introduktionsforløb.
• Der findes flere typer asylcentre i Danmark: et modtagelsescenter, opholdscentre, børnecentre, og udrejsecentre. Røde Kors og enkelte kommuner driver modtagelses- og opholdscentre, hvor asylansøgerne og ukrainere bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark. Kriminalforsorgen driver desuden de to udrejsecentre, Kærshovedgård og Sjælsmark, og Røde Kors driver hjemrejsecentret Avnstrup. 
• DRC Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylproceduren – også efter endeligt afslag på asyl. Organisationen rådgiver også flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, og flygtninge og indvandrere, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelige hjemland med repatrieringsstøtte. DRC Dansk Flygtningehjælp støtter også flygtninge, når de har fået asyl med frivilligt lokalt integrationsarbejde og integrationsydelser inden for både familier, beskæftigelse, udvikling og vidensformidling til landets kommuner.

19. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset til at starte med. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil de opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark. Ukrainerne har også fået en midlertidig opholdstilladelse efter særloven i op til to år med mulighed for forlængelse med et år. Derefter kan opholdet efter særloven ikke forlænges yderligere.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis grundlaget for opholdet i Danmark ændrer sig. For eksempel hvis myndighederne vurderer, at en flygtning ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, så kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses eller hvis ægtefællen mister sin opholdstilladelse.
• Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på et falsk grundlag, så kan opholdstilladelsen også blive inddraget eller nægtet forlænget. Hvis en flygtning rejser på ferie eller andet kortvarigt ophold i sit hjemland, vil Udlændingestyrelsen også undersøge, hvorvidt der ikke længere er behov for beskyttelse i Danmark. Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager stilling til, om flygtninges
  eller familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.
• Den 1. marts 2019 trådte en ny lov i kraft, som medfører, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder, at udlændingemyndighederne vil have større fokus på at nægte at forlænge eller inddrage opholdstilladelsen, hvis de vurderer, at den enkelte flygtning ikke længere har behov for beskyttelse og ikke længere er i fare i hjemlandet. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation.
• Myndighederne vil i mindre grad end tidligere være forpligtede til at tage hensyn til flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelte sag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser dvs. de konventioner vi har underskrevet. Det betyder, at danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark fortsat spiller en rolle for muligheden for at blive i Danmark. Den nye lov ændrer ikke på, hvornår man har mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab (se spørgsmål 20 og 21).
• Efter fire års opholdstilladelse og fast bopæl i Danmark kan flygtninge stemme og opstille til kommunale og regionale valg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver derimod dansk statsborgerskab.
• En flygtning, som begår kriminalitet, kan udvises. Jo længere tid man har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet og højere straf skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder. I de senere år er der flere gange sket en skærpelse af reglerne for udvisning ved kriminalitet, og flere personer er blevet udvist. 

20. Kan flygtninge blive boende i Danmark?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde efter fire år. 

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Personer med handicap eller svært traumatiserede flygtninge kan søge om dispensation fra visse krav, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN´s Handicapkonvention, tilsiger det.
• Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat risikerer forfølgelse i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl dvs. de skal opfylde betingelserne for deres nuværende midlertidige opholdstilladelse.
• For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man opfylde en række andre krav, man skal bl.a. have bestået prøven på Danskuddannelse 2, tilsvarende eller på højere niveau. Der er også krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år, og man må ikke have modtaget bl.a. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister er undtaget fra kravet om ordinær beskæftigelse.
• I 2021 fik i alt 4.238 personer permanent opholdstilladelse, heraf 566 på baggrund af asyl, 2.224 fik på baggrund af familiesammenføring, 1.448 fik på baggrund af erhverv, studie mv. De største grupper fordelt på nationaliteter var Ukraine (350), Tyrkiet (287), Iran (282), Indien (280), Kina (205), Syrien (192). Derudover fik 7.277 permanent ophold på baggrund af ophold som EU/EØS-statsborger mv.
• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til hjemlandet, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Opholdstilladelsen kan dog inddrages inden for de første ti år, selvom den er blevet permanent, hvis flygtninge rejser på ferie i hjemlandet, og myndighederne vurderer, at risikoen for forfølgelse ikke er til
  stede mere.

21. Kan flygtninge få dansk statsborgerskab?

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal opfylde en række krav og blandt andet bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år.

• Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3, tilsvarende eller på højere niveau. Flygtninge bestemmer ikke selv indplaceringen på en danskuddannelse, det sker på baggrund af sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. Der var 2.319 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 4. kvartal 2021, der var omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, der modtog selvforsørgelsesog hjemrejseydelse og var i gang med danskundervisningen. Kursisterne på danskuddannelserne fordelte sig med 56,5 pct. på Danskuddannelse 1, 40,7 pct. på Danskuddannelse 2 og 2,8 pct. på Danskuddannelse 3. I 2022 er flere flygtninge startet på en danskuddannelse i forbindelse med deres selvforsørgelsesog hjemrejseprogram, da der er kommet en del ukrainere til Danmark.
• For at blive dansk statsborger skal man også have permanent opholdstilladelse i mindst 2 år – for flygtninge og statsløse i mindst 1 år. Man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal også have været selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtaget offentlige ydelser i 4 måneder inden for de seneste 5 år. Ansøgere skal desuden deltage i en kommunal grundlovsceremoni, inden statsborgerskabet kan tildeles. 
• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Det sker ved vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om meddelelse af indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge har de samme rettigheder og forpligtigelser som indfødte danskere.
• Siden 1. september 2015 har man kunne have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.
• Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

22. Rejser flygtninge hjem igen?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til deres (oprindelige) hjemland – at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til juni 2022 repatrierede over 6.000 flygtninge og indvandrere med repatrieringsstøtte fra Danmark.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende tilbage til hjemlandet, jo længere man har boet i Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering vil betyde for ens børn.
• Repatrieringsloven i Danmark trådte i kraft den 1. januar 2000 og giver flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab mulighed for at få økonomisk støtte til frivillig hjemvenden og etablering i hjemlandet. Loven er ændret flere gange siden bl.a. med udvidelse af målgruppen, som kan modtage støtte. Via loven støttes målgruppen til frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere  opholdsland, hvis de har til hensigt at tage varigt ophold der. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, kan ikke få økonomisk støtte.
• Ældre flygtninge kan også få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til, nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller manglende mulighed for at skabe et eksistensgrundlag. Indvandrere har ikke fortrydelsesret og giver ved repatriering endeligt afkald på deres rettigheder i Danmark.
• DRC Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet  flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste flygtninge og indvandrere er vendt tilbage til Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og Irak. I de første seks måneder af 2022 er 169 flygtninge, indvandrere og danske statsborgere repatrierede, heraf vendte de bl.a. tilbage til Syrien (37), Tyrkiet (23), Bosnien-Hercegovina (19), Thailand (11). Det samlede antal var i 2021 (426), i 2020 (348), i 2019 (502), i 2018 (360), i 2017 (341) og i 2016 (301).

23. Hvor mange flygtninge er der i verden?

Den globale flygtningesituation udvikler sig år for år. Der er ca. 89,3 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR 2021). I slutningen af 2021 havde 27,1 millioner forladt deres hjemland og de 21,3 millioner af dem levede under UNHCR´s mandat og 5,8 millioner af dem var palæstinensere, der levede under UNRWA´s mandat. Der var 4,6 millioner asylansøgere, og 53,2 millioner var flygtninge i deres eget land – såkaldt  internt fordrevne.

• I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge og internt fordrevne. I perioden fra 2013 til 2021 er antallet steget fra 51,3 millioner til 89,3 millioner mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter, kriser, forfølgelse og krænkelse af menneskerettigheder verden over i bl.a. Syrien, Afghanistan, Sydsudan, Myanmar og Somalia.
• Krigen i Ukraine har desuden medført, at flere end 7 millioner ukrainere er flygtet til andre europæiske lande i 2022. Der er over 4 millioner ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse eller lignende beskyttelse i Europa. Det estimeres, at knap 7 millioner mennesker er internt fordrevne i Ukraine. I Afghanistan overtog Taliban magten i august 2021, hvilket også har drevet mange afghanere på flugt.  Situationen i Afghanistan var i forvejen skrøbelig, da landet har været præget af vold og konflikt i mere end 40 år.

Langt de fleste flygtninge i verden kommer lige nu fra Ukraine, Syrien, Venezuela, Afghanistan, Sydsudan, Myanmar, DR Congo, Sudan, Somalia, Den Centralafrikanske Republik og Eritrea.

Cirka 41 pct. af alle flygtninge er børn og unge under 18 år – selvom de blot udgør 30 pct. af verdens befolkning.

24. Hvorfor bliver flygtninge ikke i nabolandene?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Omkring 72 pct. af verdens 27,1 millioner flygtninge opholder sig i nabolande til deres oprindelsesland, så langt de fleste søger beskyttelse i nærområdet. De største værtslande for flygtninge, asylansøgere og fordrevne på tværs af grænser er Tyrkiet (3,8 millioner), Colombia (1,8 million), Uganda (1,5 million), Pakistan (1,5 million) og Tyskland (1,3 million). Derudover har Polen modtaget og givet midlertidig beskyttelse til omkring 1,4 million ukrainere indtil videre i september 2022. Og relativt få flygtninge søger og får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien.
• I slutningen af 2021 var 53,2 millioner mennesker på flugt i deres hjemland som internt fordrevne. De lande med flest internt fordrevne er Syrien (6,9 millioner), Colombia (6,8 millioner), DR Congo (5,4 millioner) og Yemen (4,3 millioner). Derudover er der knap 7 millioner internt fordrevne i Ukraine og cirka 7,3 millioner, der er flygtet fra Ukraine til nabolandene i Europa.
• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i flygtningelejre i generationer og har opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.
• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolande til konfliktområder, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge. Måske har de allerede mange tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtningene. FN’s Flygtningeorganisation UNHCR hjælper nogle af disse flygtninge videre til et sikkert land gennem såkaldt genbosætning.

25. Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa?

Den globale flygtningesituation er stigende og de krige og konflikter, der driver mennesker på flugt, er komplekse og strækker sig ofte over mange år.

• Antallet af flygtninge, som ankommer til Europa, ændrer sig år for år. I første halvdel af 2022 har EU/EØS-landene samlet set modtaget 553.305 asylansøgninger, hvilket er en stigning på 121 pct. i forhold til første halvdel af 2021, hvor der fortsat var visse rejserestriktioner pga. COVID-19. Stigningen skyldes primært asylansøgninger fra afghanere, venezuelanere, colombianere og personer fra EU´s nærområder som Tyrkiet, Georgien, Albanien, Rusland, Moldova og også nogle asylansøgere fra Ukraine. Cirka 4,2 millioner mennesker er flygtede fra Ukraine og har fået midlertidig beskyttelse og opholdstilladelse i EU+ landene. Der er i første halvdel af 2022 ankommet flere mennesker på flugt med behov for beskyttelse end i forbindelse med krigen i Syrien i 2015-16.
• Danmark modtog 2.099 asylansøgninger i 2021. De største grupper af asylansøgere kom fra Afghanistan, Eritrea, Syrien, Iran, Marokko og statsløse.