1. Hvem er flygtning?
• I Danmark kan personer, der anerkendes som flygtninge, få tre typer af beskyttelse og opholdstilladelse afhængig af deres individuelle sag. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark også midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen ikke er individuelt forfulgt.
• Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. De fleste europæiske lande har ligesom Danmark en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning her i landet. Siden 1989 og frem til 2016 har vi modtaget cirka 500 flygtninge om året efter denne ordning, som kaldes genbosætning eller kvoteordning. De flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge (se spørgsmål 8).
• Klimaforandringer spiller en stadig stigende rolle og tvinger mennesker på flugt verden over på grund af for eksempel oversvømmelser, tørke, storme, mangel på ressourcer, sult, fattigdom og ringe levevilkår. Klimarelaterede katastrofer og flugt som følge heraf er ikke omfattet af internationale konventioner og national lovgivning, og det giver derfor ikke mulighed
• En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning og få ophold i Danmark. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at vedkommende er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. Den danske udlændingelovgivning og praksis bygger på de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.