Nyt hæfte: 25 spørgsmål og svar om flygtninge

1. Hvem er flygtning?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, var der i slutningen af 2023 i alt 43,4 millioner flygtninge i verden, heraf 31,6 millioner flygtninge under UNHCR´s mandat og 6 millioner flygtninge under UNRWA´s mandat og 5,8 millioner andre, som havde brug for international beskyttelse.

• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land - de betegnes som internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. I slutningen af 2023 var der ifølge UNHCR i alt 117,3 millioner flygtninge og internt fordrevne på flugt i verden – en markant stigning siden slutningen af 2022, hvor tallet var 108,4 millioner.

• I Danmark kan personer, der anerkendes som flygtninge, få tre typer af beskyttelse og opholdstilladelse afhængig af deres individuelle sag. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark også midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen ikke er individuelt forfulgt.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
  
  De fleste europæiske lande har ligesom Danmark en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning her i landet.  Siden 1989 og frem til 2016 har vi modtaget cirka 500 flygtninge om året efter denne ordning, som kaldes genbosætning eller kvoteordning. De flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge. I dag genbosættes ca. 200 årligt (se mere spørgsmål 8).

• Klimaforandringer spiller en stadig stigende rolle og tvinger mennesker på flugt verden over på grund af for eksempel oversvømmelser, tørke, storme, mangel på ressourcer, sult, fattigdom og ringe levevilkår. Klimarelaterede katastrofer og flugt som følge heraf er ikke omfattet af internationale konventioner og national lovgivning, og det giver derfor ikke mulighed for at blive anerkendt som klimaflygtning. Danmark giver heller ikke asyl til mennesker, der alene er flygtet på grund af klimaforandringer, fattigdom eller ringe levevilkår i øvrigt. Men klimaforandringer og kamp om ressourcer kan være grundlag for krige og konflikter.

• En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning og få ophold i Danmark. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at vedkommende er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. Den danske udlændingelovgivning og praksis bygger på de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant anvendes som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere.

• Det skønnes, at der er omkring 281 millioner internationale migranter i verden, som opholder sig uden for deres fødeland, hvilket svarer til 3,6 pct. af verdens befolkning. Nogle er flygtninge, og de øvrige migranter betegnes ofte som indvandrere og regnes ikke som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom eller problemer som følge af klimaforandring, miljøforurening eller naturkatastrofer - og andre på grund af arbejde, studie eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere f.eks. personer, som flytter for at arbejde, studere eller gifte sig, men mange bor og arbejder også illegalt.

• Danmark indførte et såkaldt indvandringsstop i 1973. I dag kan man dog fortsat få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, familiesammenført eller hvis man skal studere eller arbejde, hvor Danmark mangler arbejdskraft eller særlig ekspertise. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde.

• I august 2021 overtog Taliban magten i Afghanistan, og Folketinget besluttede at evakuere de afghanere, der havde hjulpet Danmark i forbindelse med krigen i Afghanistan. I forlængelse heraf vedtog Folketinget i november 2021 en særlov, der kan give midlertidig opholdstilladelse til de evakuerede afghanere i Danmark.

• Siden eskaleringen af konflikten i Ukraine i februar 2022 er mange ukrainere flygtet internt i landet og ud af landet bl.a. til Danmark. Folketinget vedtog i marts 2022 en særlov, der kan give midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra Ukraine - ligesom andre europæiske lande også giver midlertidig beskyttelse til ukrainere. I starten af september 2024 har 47.019 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven og er visiteret ud i kommunerne.

• De seneste år har indvandringen til Danmark ellers været præget af, at de fleste opholdstilladelser er meddelt til mennesker, der er kommet til Danmark for at arbejde eller studere. Antallet af flygtninge, der får opholdstilladelse, er faldet de senere år. I 2023 blev der i alt givet 96.954 opholdstilladelser til udlændinge. Heraf fik 1.343 asyl, 4.266 fik familiesammenføring, 21.577 fik opholdstilladelse med henblik på erhverv og 19.356 med henblik på studie, 41.829 fik opholdstilladelse som indvandrere fra EU/EØS og 200 på baggrund af Brexit og 8.383 var flygtninge fra Ukraine. Andelen, der fik opholdstilladelse på baggrund af asyl, udgjorde 1 pct. og flygtninge fra Ukraine udgjorde 9 pct. af alle opholdstilladelser i 2023.

De største nationalitetsgrupper på tværs af alle typer af opholdstilladelser var i 2023: Ukraine, Rumænien, Polen, Tyskland, Indien, USA og Italien. Til sammenligning fik 126.869 udlændinge opholdstilladelse i 2022.

3. Hvorfor tager Danmark i mod flygtninge?

Danmark har gennem forskellige internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser i katastrofe- og flygtningeområderne, herunder nærområderne.

• Danmark har tilsluttet sig FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor der står ”enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse“. Danmark har også underskrevet FN’s Flygtningekonvention (1951). Dermed har Danmark bl.a. forpligtet sig til at opfylde konventionens betingelser og ikke sende mennesker, der er på flugt, tilbage til deres hjemland. Også FN’s Torturkonvention (1984) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre alvorlige overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.

• Det såkaldte ’non-refoulement-princip’ om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international uskreven ret og gælder således for alle lande, uanset hvilke internationale konventioner et land har underskrevet.

4. Hvorfor bliver flygtninge ikke i nabolandene?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Omkring 69 pct. af verdens 43,4 millioner flygtninge og andre personer med behov for international beskyttelse opholder sig i nabolande til deres oprindelsesland. De største værtslande for flygtninge og fordrevne på tværs af grænser er Iran (3,8 millioner), Tyrkiet (3,3 millioner), Colombia (2,9 millioner), Tyskland (2,6 millioner) og Pakistan (2 millioner). Relativt få flygtninge søger og får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien.

• I slutningen af 2023 var 68,3 millioner mennesker på flugt i deres hjemland som internt fordrevne. De lande med flest internt fordrevne er Sudan (9,1 millioner), Syrien (7,2 millioner), Colombia (6,9 millioner), DR Congo (6,3 millioner) og Yemen (4,5 millioner).

• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i flygtningelejre i generationer og har opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.

• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolandene, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge. Måske har de allerede tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtninge.
  
  Nabolandene også kaldet nærområderne er ofte fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, og det er derfor muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.

• Danmark støtter FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR’s opgave er at sikre flygtninge beskyttelse og koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugtsituation – bl.a. gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN’s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De vestlige lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragsyder. Sættes landenes bidrag i forhold til deres bruttonationalindkomst (BNI), er Danmark, Norge og Sverige blandt de største bidragsydere.

• Danmarks arbejder via Danida med at forebygge flygtningekatastrofer rundt i verden. Det sker bl.a. ved hjælp af udviklingsbistand, ved at bekæmpe fattigdom, fremme af bæredygtig vækst og stabilitet, arbejdet for lige rettigheder og muligheder i udviklingslande, fremme respekten for menneskerettigheder og styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Det er alle områder, som bidrager til at forebygge de grundlæggende årsager til flugt og migration.

• DRC Dansk Flygtningehjælp er en af verdens største humanitære organisationer og arbejder i 40 lande. Organisationen uddeler akut nødhjælp til flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte, etablerer og driver flygtningelejre, fjerner miner og ueksploderet ammunition, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje. Derudover støtter organisationen uddannelse, iværksætteri og andre aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt.

5. Kan alle søge asyl i Danmark?

• Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres asylsag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Politiet laver også en søgning af den pågældendes fingeraftryk i Eurodac, som er et fælles europæisk fingeraftryksregister. Herefter indkvarteres asylansøgeren som udgangspunkt på et asylcenter, og Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af ansøgninger om asyl, og Flygtningenævnet er klageinstans.

• Mange flygtninge ankommer til EU over Middelhavet til Italien, Grækenland eller Spanien, og nogle er på deres vej til Danmark kommet igennem og blevet registreret i et sikkert land – dvs. et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller sendt tilbage. De kan derfor i nogle situationer sendes tilbage til dette sikre land. EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har indgået en aftale, Dublinforordningen, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af de lande, kun behandles i ét af landene. Det er ofte det første land inden for EU's grænser, som asylansøgere har gennemrejst og er blevet registreret i. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU og de andre lande, der er med i aftalen, uden at have opnået asyl, sendes de derfor som udgangspunkt tilbage til det første land. I 2023 blev der truffet afgørelse om overførsel til et andet Dublin-land i 575 personers sager.

• I 2023 søgte 2.479 personer asyl i Danmark. De største grupper af asylansøgere var fra Syrien (483), Afghanistan (443), Eritrea (202), Rusland (141) og Iran (128). Også personer med ophold i Danmark efter en særlov - afghanere og ukrainere - har ret til at søge asyl.
  
  Det samlede antal asylansøgere i Danmark varierer år for år afhængig af krige og konflikter i verden, flygtninges rejseruter og om de søger beskyttelse her.  Antallet af asylansøgere var i 2023 (2.479), 2022 (4.597), 2021 (2.099), 2020 (1.515), 2019 (2.716), 2018 (3.559), 2017 (3.500), 2016 (6.266) og 2015 (21.316).

• I 2023 fik 1.343 personer asyl. Til sammenligning fik 1.403 personer asyl i 2022, 1.097 i 2021, 601 i 2020, 1.783 i 2019, 1.652 i 2018, 2.750 i 2017, 7.493 i 2016 og 10.849 i 2015.

• Udlændingestyrelsen anerkendte 72 pct. af alle asylansøgninger i 2023. Til sammenligning var anerkendelsesprocenten 59 pct i 2022, 55 pct. i 2021 og 44 pct. i 2020. Denne ændring fra år til år skyldes først og fremmest de lande asylansøgere kommer fra – men også eventuelle praksisændringer i Udlændingestyrelsen. I 2023 var anerkendelsesprocenten højest i forhold til asylansøgere fra Afghanistan (96 pct.), Eritrea (96 pct.) og Syrien (92 pct.).

6. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

En asylansøgers baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af en asylansøgning – også kaldet asylproceduren. Politiet foretager den første registrering og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark. Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Her vil asylansøgeren bliver hørt om identitet, personlige forhold, rejserute og asylmotiv.

• Hvis en asylansøger er registreret eller har opholdstilladelse i et andet europæisk land (EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein), kan Udlændingestyrelsen beslutte, at pågældende skal sendes dertil. Ansøgeren kan klage over afgørelsen til Flygtningenævnet. Det kaldes Dublin- eller afvisningsproceduren. Udlændingestyrelsen kan også beslutte, at asylansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark. Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om asyl eller afslag eft­er første samtale, men de fleste asylansøgere kommer til mindst to samtaler med tolk. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.

• Oplysningerne fra samtaler og asylskemaet bliver sammenholdt med Udlændingestyrelsens viden og baggrundsoplysninger om situationen i asylansøgerens hjemland og Flygtningenævnets praksis mv. Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, om asylansøgeren risikerer at blive udsat for individuel forfølgelse og opfylder betingelserne i FN´s Flygtningekonvention eller om asylansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus. Vurderingen af asylansøgerens troværdighed er en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne vurderer, at ansøgerens forklaring ikke er troværdig.

• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, men pr. 1. juni 2021 trådte en ny hjemrejselov i kraft. Det betyder bl.a., at den automatiske klage udsættes i 14 dage. Udsættelsen kaldes en ”tænkepause”, og indenfor denne kan en asylansøger frafalde sin asylsag og dermed muligheden for at klage til Flygtningenævnet og til gengæld modtage en kontantbonus. Hvis den pågældende ikke gør brug af den mulighed, så bliver afslaget om asyl fortsat automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. Man har ret til gratis hjælp fra en advokat. Asylansøgere, der får afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl i Flygtningenævnet, hvis nævnet omgør Udlændingestyrelsens afgørelse. Omgørelsesprocenten i asylsager i Flygtningenævnet var på 47 pct. i 2023.

• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i DRC Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i vurderingen, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning.

• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet af udlændingemyndighederne. Ukrainere, der er indrejst i Danmark visumfrit, har også mulighed for at være indkvarteret på et asylcenter, privat hos venner og familie, mens de venter på svar på deres ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.

7. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage?

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er en påtrængende situation, herunder hvis sagen er afgjort i ”åbenbart grundløs”-proceduren. En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke lovligt ophold i landet og skal udrejse. Eft­er man får endeligt afslag på asyl, står Hjemrejsestyrelsen for at udsende den pågældende til hjemlandet, herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står politiet for udsendelsen. Men udsendelsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste asylansøger ikke vil samarbejde med politiet.

• Forholdene i hjemlandet kan være så vanskelige og landets myndigheder så dårligt fungerende, at det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere tilbage. Nogle lande nægter helt at tage udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte uden gyldig rejsedokumentation. En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse, er i såkaldt ”udsendelsesposition”, hvis udrejsefristen er overskredet, og den pågældende ikke har processuelt ophold på grund af andre verserende sager. I perioden januar til april 2024 var der 376 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Det er bl.a. personer fra Iran, Irak, Marokko og statsløse.

• Afviste asylansøgere er af forskellige årsager ofte bange for at rejse tilbage til hjemlandet, og nogen nægter derfor at samarbejde med politiet om udsendelsen. Hvis en afvist asylansøger ikke medvirker til udrejsen, vil myndighederne iværksætte en række såkaldte ”motivationsfremmende tiltag”. De skal som udgangspunkt indkvarteres på et udrejsecenter som Sjælsmark og Kærshovedgård, der drives af Kriminalforsorgen eller Avnstrup, der drives af Røde Kors. Afviste asylansøgere kan også få frataget deres lommepenge eller ikke have mulighed for at deltage i skole, praktik eller arbejde, og de kan også blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.

• Der kan også være situationer, hvor der er givet afslag på asyl, men den tvangsmæssige udsendelse er stillet i bero i en kortere eller længere periode, fordi det ikke er sikkert at sende asylansøgere retur til deres hjemland.

• Hvis man som asylansøger eller flygtning begår kriminalitet i Danmark, risikerer man at blive dømt til udvisning af Danmark. Udlændingemyndighederne vil her undersøge om man risikerer forfølgelse, hvis man bliver sendt tilbage til hjemlandet. Danmark er ligesom andre lande forpligtet til at overholde non refoulement-princippet, som betyder, at et land ikke må udsende til et andet land, hvor den pågældende er i risiko for forfølgelse eller krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder. I de tilfælde bliver de derfor i Danmark på såkaldt tålt ophold, hvilket betyder de ikke får en opholdstilladelse, ikke frit kan vælge, hvor de vil bo og ikke har ret til at arbejde, og de vil være forsørget af Udlændingestyrelsen.

8. Hvordan kommer flygtninge til Danmark?

Rejsen til et sikkert land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælp med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med stor fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Den eneste legale vej til Danmark som flygtning er derfor at komme hertil via FN´s genbosætningssystem for flygtninge.

• Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage cirka 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle har desuden brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor de opholder sig. DRC Dansk Flygtningehjælp deltager ofte i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen.
  
  Det har siden 1. januar 2018 været udlændinge- og integrationsministeren, der bestemmer om Danmark skal modtage kvoteflygtninge og hvor mange, der skal genbosættes. Der tages således stilling fra år til år fremfor en på forhånd aftalt kvote. Danmark har senest besluttet at modtage 200 kvoteflygtninge om året i 2024, i 2023, i 2022, i 2021 og i 2020.

• Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldigt visa. De fleste flygtninge tager derfor turen til Danmark gennem Europa. I Danmark kan man søge asyl, når man møder politiet ved ankomst i Københavns Lufthavn eller ved grænsen. Man kan også henvende sig på en politistation eller på modtagecenter Sandholm, men man kan ikke søge asyl fra udlandet. De flygtninge omtales som spontane asylansøgere.

9. Hvor mange flygtninge er der i Danmark?

Det vurderes, at der siden Ungarn-krisen i 1956, hvor DRC Dansk Flygtningehjælp blev stiftet og frem til udgangen af 2023 er cirka 174.226 mennesker, der har fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst tilbage til deres oprindelige hjemland eller til andre lande, nogle har fået permanent opholdstilladelse og er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2023 har flygtninge fået cirka 66.137 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlever og børn). Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke findes opgørelse fra Danmarks Statistik eller Udlændinge- og Integrationsministeriet, der går så langt tilbage. Derudover har 41.298 personer fra Ukraine fået opholdstilladelse efter særloven i 2022 og 2023.

• Pr. 1. januar 2024 udgjorde flygtninge, indvandrere og efterkommere 15,8 pct. af befolkningen i Danmark. De kommer oprindeligt fra mere end 200 forskellige lande. Tallet omfatter både flygtninge, indvandrere og efterkommere, da der ikke findes en særskilt opgørelse over flygtningeandelen. Langt de fleste indvandrere er nordiske statsborgere eller EU-borgere, og mange har arbejde eller studie som opholdsgrundlag, mens færre har asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag i Danmark.

• Danmark har gennem årene modtaget flygtninge fra omkring 100 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, Eritrea, Syrien og Ukraine.

• I 2023 blev langt de fleste asyltilladelser givet til personer fra Afghanistan, Syrien og Eritrea, som til sammen udgjorde 80,9 pct.

10. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien.

• Flygtninge bidrager ligesom andre også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Samfundets udgifter til for eksempel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger bl.a. af alderssammensætning, helbredstilstand og muligheder for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. Flygtninges beskæftigelse har derfor betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien på kort og lang sigt. Der findes ikke en samlet opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

• På finansloven afsættes der hvert år midler relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. Der er udgifter til indkvartering og drift af asylcentre, underhold af asylansøgere og udgifter til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge har fået opholdstilladelse, bliver de boligplaceret, og integrationsansvaret overgår til kommunerne. Her er der også udgifter til modtagelse, etablering i bolig, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser m.m. I finansloven for 2024 er afsat 1.625,9 mio. kroner til udgifter til modtagelse af flygtninge, program, danskuddannelse, ydelser mv.

11. Hvad lever flygtninge af?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal de stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

• Flygtninge uden egen indkomst har først ret til kontanthjælp efter minimum 9 års ophold indenfor de seneste 10 år i Danmark og efter at have opfyldt et beskæftigelseskrav på 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder de to krav, vil i stedet modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Satserne er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp.

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udgør i 2024 følgende månedlige beløb (brutto før skat). Kontanthjælp i parentes.
  
  

Forsørgere, gift                                               9.170 kr. (16.382 kr.)

Forsørgere, enlige                                          13.105 kr. (15.658 kr.)

Ikke forsørgere over 30 år                               6.553 kr. (12.326 kr.)

Hjemmeboende under 30 år                             2.823 kr.  (3.834 kr.)

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere kan søge om en midlertidig danskbonus på 1.705 kr. om måneden i 6 måneder, når de har bestået en danskprøve på et vist niveau.                       

• Pension: Flygtninges ret til folkepension, ældrecheck og førtidspension afhænger af antallet af år de har boet i Danmark. De skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes, for at opnå retten til den fulde pension mv. Flygtninge skal desuden have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til førtidspension. Hvis ikke flygtninge opfylder de krav, så modtager de i stedet en procentvis pension udregnet efter, hvor mange år de har boet i Danmark. En brøkpension eller en procentandel af fuld pension kan suppleres op med kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller personligt tillæg.

• Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få flere økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere f.eks. boligstøtte. Men flygtninge m.fl. skal have haft mindst 6 års ophold eller fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år for at opnå retten til de fulde børne- og ungeydelser. Hvis de ikke kan opfylde de krav, så modtager de en procentvis del af børne- og ungeydelsen udregnet efter, hvor lang tid de har boet i Danmark.

• Asylansøgere er normalt under Udlændingestyrelsens forsørgelse medmindre de kan forsørges af en ægtefælle med fast ophold i Danmark. Forsørgelsen omfatter bl.a. nødvendig sundhedsbehandling og sociale foranstaltninger, indkvartering på asylcenteret, transport, kontante ydelser til tøj, hygiejneartikler, børn og mad, hvis den pågældende ikke bor på et center med cafeteria. Beløbet afhænger af bl.a. alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret – f.eks. rengøring, deltage i undervisning og aktivering. I 2024 er satserne for nogle af ydelserne: tøjpakke (661,16 kr.), hygiejnepakke (133,90 kr.), baby-tøjpakke (3.322,32 kr.), børnetøjpakke pr. barn hver 6. måned (780,83 kr.) og børnepakke hver 14. dag (177,63 kr.).

12. Kommer flygtninge i arbejde?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere. De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen de senere år. 

I 1. kvartal 2024 var 36 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 67 pct. af mændene og 24 pct. af kvinderne. I maj 2024 var 57 pct. af 18-64-årige ukrainere med ophold efter særloven i beskæftigelse, heraf 62 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne. Der er stor variation fra kommune til kommune. Det skyldes bl.a. flygtninges baggrund, de lokale jobmuligheder og kommunens evne til at hjælpe flygtninge i arbejde. 

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer, sprogkompetencer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af krig og flugt, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer også den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.

• Lidt mere end hver tredje flygtning er påvirket af traumesymptomer på grund af alvorlige oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumer, psykisk sårbarhed, eksilstress og socioøkonomisk stress kan påvirke flygtninges mulighed for at lære dansk og passe et almindeligt job.

• Siden 2015 er beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige og vestlige lande steget meget. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2021 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 16-65 år på 62,4 pct, til sammenligning var den 71,7 pct. for personer med vestlig baggrund og 78,6 pct. for personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd med ikke-vestlig baggrund var 68 pct. og for kvinder med ikke-vestlig baggrund 57 pct. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder med dansk oprindelse henholdsvis 81 pct. og 78 pct.

• Beskæftigelsen er generelt højest blandt ikke-vestlige indvandrere herunder flygtninge, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.

13. Lærer flygtninge dansk?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder, helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de placeres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Hver danskuddannelse består af 5-6 moduler, der hver især afsluttes med en prøve. Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.

• Børn og unge har ret til at komme i folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, bl.a. gennem modtageklasser eller særlig sprogstøtte.

• Småbørn går typisk i daginstitutioner, hvor de deltager i sprogstimulering. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.

• Asylansøgere skal deltage i undervisning og kompetenceafklaring på asylcentrene. Undervisningen kan omfatte dansk, engelsk og fag, der gavner integrationen i Danmark eller forbereder på en tilværelse i hjemlandet. Der er også mulighed for at komme i praktik eller på visse betingelser at få tilladelse til at arbejde på normale vilkår i Danmark.

• Asylansøgerbørn går i skole på asylcentre eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

14. Har flygtninge særlige sundhedsudfordringer?

• Ja, mange har. Flygtninge har fysiske og psykiske lidelser ligesom andre borgere. Men mange flygtninge har også særlige sundhedsudfordringer på grund af deres baggrund i lande med dårligere adgang til sundhedsydelser og de ofte voldsomme oplevelser, de har fået under krig, konflikt, forfølgelse, flugt og efterfølgende eksilstress.

• Det påvirker deres mentale sundhed og trivsel, og det anslås, at 25-45 pct. af flygtninge i Danmark lever med traumer eller PTSD og en del også med andre psykiske lidelser som depression eller angst.

• Når asylansøgere kommer til Danmark, så bor de typisk på et asylcenter, mens deres asylsag bliver behandlet af udlændingemyndighederne. Ved modtagelsen bliver evt. akutte skader behandlet, og sundhedspersonalet spørger ind til fysiske og psykiske problemer, så de kan vurdere om der er brug for at henvise til speciallæge, psykolog eller anden nødvendig behandling. De voksne asylansøgere har ret til akut og nødvendig, uopsættelig og smertelindrende behandling, mens børn ifølge FN´s Børnekonvention har ret til samme sundhedsbehandling som danske børn.

• Når flygtninge har fået en opholdstilladelse og er blevet visiteret til en kommune, så overgår sundhedsopgaven til kommunen og sundhedsvæsnet. Kommunen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering til nyankomne flygtninge, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere afdækning af deres helbredsforhold. Kvoteflygtninge skal derimod altid tilbydes en helbredsmæssig vurdering ved ankomst i kommunen. Tilbuddet omfatter både voksne og børn.

• Helbredsundersøgelsen skal gennemføres af en læge og har til formål at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer, så relevant udredning og behandling kan igangsættes og indgå i den kommunale planlægning af integrationsindsatsen.

• Flygtninge har generelt en dårligere sundhedstilstand end borgere med dansk baggrund. Det er der flere forklaringer på. Flygtninge har ofte ikke kendskab til de muligheder og rettigheder, de har i forhold til sundhedsvæsnet, de kan mangle viden om symptomer og have en anden forståelse af sygdom og sundhed end den, der praktiseres i det danske sundhedsvæsen. Mange oplever også sprogbarrierer i forhold til kontakten til sundhedsvæsnet.

• Flygtninge har ret til at få stillet en professionel tolk til rådighed i sundhedsvæsnet, hvis de har svært ved at kommunikere med deres praktiserende læge, en speciallæge eller på hospitalet. Men efter tre års bopæl i Danmark skal man selv betale for tolkning i sundhedsvæsnet. Dog kan patienter, der på grund af alder eller som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mistet evnen til at tilegne sig, opretholde eller anvende deres tilegnede danskkundskaber blive fritaget for selv at betale. Børn er altid fritaget for egenbetaling på tolkebistand.

• Flygtninge med traumer og traumerelaterede problemer kan blive henvist til tværfaglig og specialiseret behandling på et rehabiliteringscenter, der findes i alle regioner.

15. Hvor i Danmark bor flygtninge?

Når flygtninge har fået asyl eller ophold efter særlove, vil Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om, hvilken kommune de skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret og tilbyder nyankomne et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Flygtninge er siden 1999 blevet boligplaceret af Udlændingestyrelsen med det formål at sikre en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. I 2023 blev i alt 651 nyankomne flygtninge og 7.865 ukrainere boligplaceret i landets kommuner.

• Kommunen er forpligtet til at anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge, men de kan også vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået ordinært arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis flygtninge flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan de miste retten til beskæftigelsestilbud under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp.

• Pr. 1. januar 2024 boede der i alt 943.066 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 15,8 pct. af befolkningen. Heraf har 600.531 ikke-vestlig baggrund.

• Der er en tendens til, at flere flygtninge, indvandrere og efterkommere bor i nærheden af de store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I Region Hovedstaden var andelen 23 pct. af befolkningen, mens den var 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland, 12 pct. i Region Sjælland og 10 pct. i Region Nordjylland. I 2. kvartal 2024 udgjorde indvandrere og efterkommere 28 pct. af borgerne i Københavns Kommune.

Generelt set er der stor forskel mellem kommunerne - andelen er over landsgennemsnittet på 15,8 pct. i en række af de københavnske forstadskommuner, Aarhus, Odense, Greve, Aabenraa, Ringsted, Sønderborg og Horsens Kommune, mens andelen i andre kommuner er omkring landsgennemsnittet eller under.

16. Kan flygtninge få familien hertil?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark som familiesammenført.

• I Danmark skal man opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle eller fast samlever til Danmark. Man skal bl.a. være fyldt 24 år, kunne forsørge sin ægtefælle eller samlever, have egen bolig af en vis størrelse, som ikke ligger i bestemte boligområder. Parret skal samlet set opfylde et såkaldt integrationskrav, der består af krav til danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse. Den herboende ægtefælle eller samlever skal også opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav, selvforsørgelses- og beskæftigelseskrav. Flygtninge kan dog blive undtaget for en række krav, hvis myndighederne vurderer, at de fortsat er i risiko for forfølgelse og derfor ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.

• Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første to år efter de har fået opholdstilladelse. Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første to år, kan de imidlertid opnå familiesammenføring på samme betingelser som andre flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.

• I 2023 blev der i alt givet 4.266 familiesammenføringstilladelser i Danmark, heraf 1.667 til ægtefæller og samlevere, 541 til familie efter EU-reglerne og 825 til mindreårige børn. Tilladelserne er givet til familiemedlemmer til herboende flygtninge, herboende indvandrere, EU-borgere eller herboende danske eller nordiske statsborgere. Ud af det samlede antal tilladelser er 407 tilladelser givet til ægtefæller eller faste samlevere til herboende flygtninge og 184 tilladelser til mindreårige børn til herboende flygtninge. De største nationaliteter blandt ægtefæller, faste samlevere og børn var Syrien (217), Tyrkiet (152), Eritrea (143), Thailand (192) og Filippinerne (204). Derudover er der også givet opholdstilladelse til familiemedlemmer fra Ukraine efter særloven.

17. Kan børn være flygtninge?

Ja, omkring 40 pct. af verdens flygtninge er børn og unge under 18 år, der flygter med eller uden deres forældre. Og hvert år kommer der også børn og unge under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. I 2023 var der 229 uledsagede mindreårige børn, der søgte asyl i Danmark. De kom primært fra Afghanistan (76), Syrien (42), Marokko (27), Eritrea (19) og Sudan (14). Siden 2015 er antallet af uledsagede mindreårige børn, der søger asyl i Danmark, faldet år for år - i 2015 søgte 2.144 uledsagede mindreårige asyl i Danmark.

• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særlig sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger, f.eks. behandles deres ansøgninger hurtigere, og de får en personlig repræsentant, der skal varetage deres interesser og yde støtte under behandlingen af asylsagen, f.eks. ved at være til stede til alle møder med myndigheder. I 2023 fik 54 uledsagede mindreårige opholdstilladelse.

• Uledsagede mindreårige børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller som vurderes for umodne til at gennemgå en asylprocedure, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er modent nok til at gennemgå en asylprocedure.

• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrene. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle tilbage til hjemlandet sammen.

18. Er flygtninge kriminelle?

Langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker, og oftere af mænd end kvinder, - uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller andre love.  Det gør sig også gældende for flygtninge og indvandrere.

• Sammenligner man kriminalitetsniveau for personer i samme aldersgruppe, så er der generelt set en større andel mænd med ikke-vestlig baggrund end mænd med vestlig baggrund eller dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet.

• Kriminalitet hænger ofte sammen med alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og socioøkonomisk status. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end gruppen med dansk oprindelse, og Danmarks Statistik har udarbejdet et indeks, der standardiserer for alder, så forskelle i alderssammensætningen ikke påvirker tallene. Det indeks viser, at kriminaliteten i 2022 er 44 pct. højere blandt mandlige indvandrere med ikke-vestlig baggrund og 137 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der også standardiseres for familiens uddannelsesniveau, er kriminaliteten henholdsvis 25 pct. og 100 pct. højere for de to grupper sammenlignet med hele den mandlige befolkning.

• Ser man udelukkende på de 15-29-årige mandlige flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge med op til 5 års ophold i Danmark, så blev 2,2 pct. dømt for overtrædelse af straffeloven i 2022.

• Generelt set er kriminaliteten i Danmark faldende, og den udvikling gør sig også gældende for de unge mænd uanset etnisk baggrund, og gabet mellem ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er formindsket.

• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles, udvises administrativt eller ved dom. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængsel. De vil uanset en udvisning dog ikke blive udsendt før deres asylsag er afgjort.

• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan også udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på såkaldt tålt ophold i Danmark.

19. Hvem arbejder med flygtninge i Danmark?

Offentlige myndigheder, kommuner, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen og koordinerer lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet. Beskæftigelsesindsatsen efter den 5-årige introduktionsperiode, forsørgelseshjælp og de øvrige økonomiske ydelser som folkepension, SU, boligstøtte og børne- og ungeydelser hører under andre ministerier.

• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning m.v. hører derfor under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, ophold efter særlove, visum, pas, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. De behandler også sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Styrelsen varetager også andre opgaver f.eks. organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af sager vedr. familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.
  
  
• Når en flygtning har fået asyl eller ophold efter en særlov, overgår integrationsansvaret for den enkelte flygtning til en kommune. Nyankomne flygtninge fordeles til kommunerne efter et kvotesystem. Udlændingestyrelsen fastsætter kvoterne ud fra et skøn af, hvor mange flygtninge, der forventes at få opholdstilladelse det kommende år. Ukrainere med ophold efter særloven fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne. Formålet med begge modeller er at sikre en jævn geografisk fordeling af flygtninge for dermed at opnå bedre forudsætninger for integration og sikre, at mange kommuner deltager i integrationsopgaven.
  
  
• Kommuner skal tilbyde et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Programmet varer som udgangspunkt i et år og kan forlænges i op til fem år. Programmets hovedmål er, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hovedindholdet i programmet er danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse inden for et år – opnås det ikke, så skal programmet forlænges i op til fem år. Øvrige grupper får tilbudt et introduktionsprogram eller et introduktionsforløb.
  
  
• Der findes flere typer asylcentre i Danmark: et modtagelsescenter, opholdscentre, børnecentre, og udrejsecentre. Røde Kors og enkelte kommuner driver modtagelses- og opholdscentre, hvor asylansøgerne og ukrainere bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark. Kriminalforsorgen driver desuden de to udrejsecentre, Kærshovedgård og Sjælsmark, og Røde Kors driver hjemrejsecentret Avnstrup.
  
  
• DRC Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylproceduren – også efter endeligt afslag på asyl. Organisationen rådgiver også flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, og flygtninge og indvandrere, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelige hjemland med repatrieringsstøtte. DRC Dansk Flygtningehjælp støtter også flygtninge, når de har fået asyl med frivilligt lokalt integrationsarbejde og integrationsydelser inden for både familier, beskæftigelse, udvikling og vidensformidling til landets kommuner.

20. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil de opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark. Ukrainerne får også en midlertidig opholdstilladelse efter særloven.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis grundlaget for opholdet i Danmark ændrer sig. For eksempel hvis udlændingemyndighederne vurderer, at en flygtning ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, så kan opholdstilladelsen i nogle situationer inddrages eller nægtes forlænget. Familiesammenførte ægtefæller og faste samlevere kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet eller samlivet ophører eller hvis ægtefællen eller samleveren mister sin opholdstilladelse.
  
  Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager i 1. og 2. instans stilling til, om flygtninges eller familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

• Den 1. marts 2019 trådte en ny lov i kraft, som medfører, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder, at udlændingemyndighederne vil have større fokus på at nægte at forlænge eller inddrage opholdstilladelsen, hvis de vurderer, at den enkelte flygtning ikke længere er i fare i hjemlandet og dermed ikke længere har behov for beskyttelse. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation.

• Myndighederne vil i mindre grad end tidligere være forpligtede til at tage hensyn til flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelte sag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark fortsat spiller en rolle for muligheden for at blive i Danmark. Den nye lov ændrer ikke på, hvornår man har mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab (se spørgsmål 20 og 21).

• Efter fire års opholdstilladelse og fast bopæl i Danmark kan flygtninge stemme og opstille til kommunale og regionale valg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver derimod dansk statsborgerskab.

21. Kan flygtninge blive boende i Danmark?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde kan man søge efter fire år.

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Personer med handicap eller svært traumatiserede flygtninge kan søge om dispensation fra visse krav, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN´s Handicapkonvention, tilsiger det.

• Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat risikerer forfølgelse i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl.

• For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man have bestået prøven på Danskuddannelse 2, tilsvarende eller på højere niveau. Der er også krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år ud af de seneste 4 år, og man må ikke have modtaget bl.a. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister er undtaget fra kravet om ordinær beskæftigelse.

• I 2023 fik i alt 7.893 personer permanent opholdstilladelse, heraf 2.242 på baggrund af asyl, 3.515 fik på baggrund af familiesammenføring, 2.136 fik på baggrund af erhverv, studie mv. De største grupper fordelt på nationaliteter var Syrien (1.391), Indien (542), Ukraine (505), Tyrkiet (369) og Afghanistan (349). Derudover fik 6.709 personer permanent ophold på baggrund af EU-reglerne. De største grupper fordelt på nationaliteter var her Rumænien (1.311), Polen (1.054), Tyskland (436) og Litauen (422).

• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til deres oprindelige hjemland, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere.

Opholdstilladelsen kan dog inddrages i nogle situationer, selvom den er blevet permanent, hvis flygtninge rejser på ferie eller andre kortere ophold i hjemlandet i de første 10 år efter den første opholdstilladelse blev givet, og udlændingemyndighederne vurderer, at risikoen for forfølgelse ikke er til stede mere og tilknytningen til Danmark ikke er tilstrækkelig til at bevare opholdstilladelsen.

22. Kan flygtninge få dansk statsborgerskab?

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal opfylde en række krav og bl.a. bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år.

• Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3, tilsvarende eller på højere niveau. Flygtninge bestemmer ikke selv indplaceringen på en danskuddannelse, da det sker på baggrund af sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. Der var 1.282 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 4. kvartal 2023, der var omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og i gang med danskundervisning. Disse kursister fordelte sig med 50,5 pct. på Danskuddannelse 1, 44,5 pct. på Danskuddannelse 2 og 5 pct. på Danskuddannelse 3. Derudover var 10.680 ukrainere i gang med en danskuddannelse i 4. kvartal 2023, og de fordelte sig med 16 pct. på Danskuddannelse 1, 70 pct. på Danskuddannelse 2 og 14 pct. på Danskuddannelse 3.
  
  
• For at blive dansk statsborger skal man også have permanent opholdstilladelse i mindst 2 år – for flygtninge og statsløse i mindst 1 år. Man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal også have været selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtaget offentlige ydelser i 4 måneder inden for de seneste 5 år. Ansøgere skal desuden deltage i en kommunal grundlovsceremoni, inden statsborgerskabet kan tildeles.
  
  
• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Det sker ved vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om meddelelse af indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge har de samme rettigheder og forpligtigelser som andre danskere.
  
  
• Siden 1. september 2015 har man kunne have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.
  
  
• Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have udfordringer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

23. Rejser flygtninge hjem igen?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til deres (oprindelige) hjemland– at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til juni 2024 repatrierede knap 7.000 flygtninge- og indvandrere med repatrieringsstøtte fra Danmark.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende tilbage til hjemlandet, jo længere man har boet i Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering vil betyde for ens børn.

• Repatrieringsloven i Danmark trådte i kraft den 1. januar 2000 og giver flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab mulighed for at få økonomisk støtte til frivillig hjemvenden og etablering i hjemlandet. Loven er ændret flere gange siden bl.a. med udvidelse af målgruppen, som kan modtage støtte. Via loven støttes målgruppen til frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland, hvis de har til hensigt at tage varigt ophold der. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, kan ikke få økonomisk støtte.

• Ældre flygtninge kan også få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til, nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller manglende mulighed for at skabe et eksistensgrundlag. Indvandrere har ikke fortrydelsesret og giver ved repatriering endeligt afkald på deres rettigheder i Danmark.

• DRC Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste flygtninge og indvandrere er vendt tilbage til Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og Irak. I første halvår af 2024 er 172 flygtninge, indvandrere og danske statsborgere repatrieret, heraf vendte de bl.a. tilbage til Syrien (51), Afghanistan (21), Tyrkiet (20), Bosnien-Hercegovina (18) og Thailand (15). Det samlede antal var i 2023 (304), i 2022 (315), i 2021 (426), i 2020 (348), i 2019 (502), i 2018 (360), i 2017 (341) og i 2016 (301).

24. Hvor mange flygtninge er der i verden?

Den globale flygtningesituation udvikler sig år for år. Der er ca. 117,3 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR 2023). I slutningen af 2023 havde 43,4 millioner flygtninge forladt deres hjemland, heraf levede 31,6 millioner under UNHCR´s mandat og 6 millioner af dem var palæstinensere, der levede under UNRWA´s mandat og 5,8 millioner andre, der også havde brug for international beskyttelse.  Derudover var der 6,9 millioner asylansøgere, og 68,3 millioner var internt fordrevne – flygtninge i deres eget land.

• I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge og internt fordrevne. I perioden fra 2013 til 2023 er antallet steget fra 51,3 millioner til 117,3 millioner mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter, kriser, forfølgelse og krænkelse af menneskerettigheder verden over i bl.a. Syrien, Ukraine, Afghanistan, Venezuela, Sydsudan og Myanmar.

• Krigen i Ukraine har desuden medført, at omkring 6 millioner ukrainere er flygtet til andre europæiske lande. Der er over 4 millioner ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse eller lignende beskyttelse i Europa. Det vurderes, at ca. 3,5 millioner mennesker er internt fordrevne i Ukraine.

Omkring 73 pct. af alle flygtninge og andre, som har behov for international beskyttelse, kommer fra fem lande – Afghanistan, Syrien, Venezuela, Ukraine og Sudan.

25. Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa?

Den globale flygtningesituation forværres og de krige og konflikter, der driver mennesker på flugt, er komplekse og strækker sig ofte over mange år.

• Antallet af flygtninge, som ankommer til Europa, ændrer sig år for år. I 2023 har EU/EØS-landene samlet set modtaget 1.129.800 asylansøgninger, hvilket er en stigning i forhold til 2022 og 2021. Asylansøgerne er kommet fra næsten 140 forskellige lande. Stigningen skyldes primært asylansøgninger fra syrere, afghanere, tyrkere, venezuelanere, colombianere, bangladeshere, pakistanere, marokkanere og egyptere. Der er cirka 6 millioner, der er flygtet fra Ukraine til nabolandene i Europa.

• Danmark modtog 2.479 asylansøgninger i 2023. De største grupper af asylansøgere kom fra Syrien, Afghanistan, Eritrea, Rusland, Iran og Ukraine.