25 spørgsmål og svar om flygtninge
Kan alle søge asyl i Danmark? Og hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Det er bare to ud af 25 spørgsmål, som du kan få svar på i hæftet "25 spørgsmål og svar om flygtninge".
Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge
Hvem er flygtning? Hvor kommer flygtninge i Danmark fra? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt i verden? Kan flygtninge blive i Danmark?
Flygtningespørgsmålet er et emne, der fylder meget i den politiske debat, i danske og internationale medier og bliver også hyppigt debatteret i skoler, på uddannelsesinstitutioner, til familiefester, på arbejdet og blandt frivillige i civilsamfundet. Ikke mindst nu, hvor mange ukrainere er flygtet til Danmark. Men der er generelt stor interesse for emnet, der vedrører os alle.
Målet med denne publikation er at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge og dermed bidrage med fakta og viden. Publikationen kan bruges af alle, der vil vide mere om flygtninges forhold i Danmark.
Lovgivning og statistik på dette område ændres løbende. Publikationen er redigeret september 2023 med de nyeste tilgængelige informationer.
I stedet for at downloade hæftet kan du også se alle 25 spørgsmål og svar her.