Fotoudstillingen MIDLERTIDIGHED tager på turné
Udstillingen MIDLERTIDIGHED tager på turné rundt i Danmark. Hvordan er det ikke at vide, om man kan blive i det land, man er flygtet til? Typisk gælder en opholdstilladelse i Danmark kun 1-2 år ad gangen. I udstillingen møder du mennesker fra hele verden, der har taget flugten til Danmark i håb om at opnå beskyttelse, tryghed og en bedre fremtid. Se tourplanen nedenfor.
Datoer20. juni 2024 - 28. november 2024
Gratis arrangement
Foreløbig tourplan for udstillingen MIDLERTIDIGHED
- 20/6 – 29/6 ODEON, ODENSE. Se adresse og åbningstider
- 12/7 – 13/7 VINGESUS (Copenhagen Jazz Festival, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og Dansk Flygtningehjælp), VED AUTOPOUL, NORDVEST. Se adresse og åbningstider
- 12/8 – 18/8 DOKK1, AARHUS. Se adresse og åbningstider
- 19/8 – 23/8 AARHUS RÅDHUS. Se adresse og åbningstider
- 24/8 – 29/8 MUSIKHUSET AARHUS. Se adresse og åbningstider
EFTERÅR: - 2/9 – 30/9 KUA (Københavns Universitet, Bygning 22, Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2 Se åbningstider
- 3/10 -9/10 Hovedbiblioteket Aalborg Se adresse og åbningstider
- 11/10 - 17/10 Trekanten Aalborg Ø Se adresse og åbningstider
- 19/10 - 27/10 Bibliotekerne Vrå og Løkken Se adresse og åbningstider
- 30/10 - 3/11 Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Gammeltoftsgade 15, bygning 35 Åbent hverdage fra kl. 06:30 - 18:00
- 4/11 - 28/11 Holbæk bibliotek Se adresse og åbningstider
Om udstillingen
Hvordan er det ikke at vide, om man kan blive i det land, man er flygtet til? Hvordan er det at frygte for sine børns fremtid? Og hvordan er et liv i midlertidighed?
Det er nogle af de spørgsmål, fotoudstillingen MIDLERTIDIGHED forsøger at afdække. Det er en fortælling om afmagt og uvished, men også – og især – om indre styrke, modstandskraft og drømme.
Typisk gælder en opholdstilladelse i Danmark kun 1-2 år ad gangen.
I udstillingen møder du mennesker fra hele verden, der har taget flugten til Danmark i håb om at opnå beskyttelse, tryghed og en bedre fremtid. Fælles for dem er, at de oplever eller har oplevet en tilværelse præget af midlertidighed og de mange bekymringer, der følger med.
På verdensplan er 108,4 mio. fordrevet fra deres hjem på grund af forfølgelse, konflikt, vold og krænkelser af menneskerettigheder.
Udstillingen er blevet til som en del af forskningsprojektet Boundary Work, der er et samarbejde mellem Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp. Projektet er støttet af Velux Fonden.
Foto: Fotojournalist Ida Guldbæk Arentsen. Tekst: Journalist Sara Nora Koust