Spring til indholdet
Integration
Kontakt
videnscenterforintegration.dk

Sverige og Norge har flere indvandrere i job end Danmark

Ikke-vestlige indvandrere har markant lavere beskæftigelsesgrad end etniske danskere. Det kan skyldes mange forhold, der relaterer direkte til indvandrerne selv, herunder uddannelsesbaggrund, sociale vilkår og kultur. Det danske arbejdsmarked, beskæftigelses- og uddannelsessystem og andre danske forhold kan dog også have stor betydning for vejen til beskæftigelse. Derfor bør vi skele til vores nabolande for at sætte den danske integration i perspektiv til den bedste praksis og politik.

Udgivet 30 okt 2020

Analysen Kort

Analysen finder bl.a.

  • Mandlige indvandrere fra Somalia, Afghanistan, Irak, Iran og Syrien kommer, baseret på senest tilgængelig data fra 2016, generelt hurtigere i beskæftigelse i Danmark. På længere sigt er beskæftigelsen dog markant højere i Sverige og Norge for disse grupper end i Danmark.
  • Forskellen er størst blandt kvindelige indvandrere. Efter 8-15 års ophold i Norge er næsten dobbelt så stor en andel af kvindelige indvandrere fra Syrien i beskæftigelse i forhold til i Danmark.

Indvandrere fra de lande, som Danmark har modtaget flest flygtninge fra de seneste år, er i mindre grad i beskæftigelse i Danmark end i Sverige og Norge. Det gælder Somalia, Afghanistan, Irak, Iran og Syrien. Mens indvandrere fra disse lande generelt har lidt højere andel i beskæftigelse i Danmark i indvandrernes første år i landet, så har Sverige og Norge markant højere andel beskæftigede på sigt.

Eksempelvis er knap 40 pct. af mandlige somaliske indvandrere i 2016 i beskæftigelse efter 8-15 års ophold i Danmark. I Norge er 49 pct. af gruppen i beskæftigelse og i Sverige er 58 pct. Særligt mandlige flygtninge fra Syrien og Somalia har markant lavere beskæftigelse i Danmark på sigt sammenlignet med Sverige og Norge. Forskellene kan skyldes flere forskellige forhold, herunder forskelle i sammensætning af grupperne.

Forskellen i andel beskæftigede er størst blandt kvinderne, hvor beskæftigelsen generelt også er lavere. Eksempelvis er 28 pct. af somaliske indvandrerkvinder i beskæftigelse efter 8-15 års ophold i Danmark mod ca. 32 pct. og ca. 41 pct. i hhv. Norge og Sverige. Forskellene mellem landene er størst for syriske kvindelige indvandrere, hvor ca. 31 pct. er i beskæftigelse efter 8-15 års ophold i Danmark mod ca. 52 pct. og 57 pct. i hhv. Norge og Sverige. Bemærk, at der ikke i alle tilfælde er data for alle grupper af kvindelige indvandrere pga. for få observationer.

En rapport fra Nordisk Ministerråd fra 2019 undersøgte flygtninges beskæftigelse i Danmark, Sverige og Norge og konkluderede, at flygtninge i Danmark har en højere beskæftigelse i flygtninges første opholdsår, men efterfølgende bliver overhalet af Sverige og særligt Norge. Forskellige sammensætninge af flygtninge landene imellem kan, ifølge rapporten, forklare en mindre del af forskellen, men ikke alt.

 

Rapporten fra Nordisk Minsterråd viste også, at andelen af flygtninge i ordinær uddannelse er markant lavere i Danmark end i Sverige og Norge. Blandt flygtninge, der ankom i 2010 og 2012, var ca. 10 pct. af de danske flygtninge i uddannelse tre år efter ankomst. I Sverige og Norge var tallet hhv. 20 og 26 pct. Siden 2016 har der med bl.a. trepartsaftalen om integration været en bevægelse i flygtningeindsatsen mod mindre ordinær uddannelse og mere beskæftigelsesrettede indsatser.

Der er solid evidens for, at ordinær uddannelse øger flygtninges beskæftigelse. Bl.a. har Rockwool Fondens Forskningsenhed fundet, at kvindelige flygtninge, der tager en ordinær uddannelse, har en 20-30 pct. point højere beskæftigelsesgrad end kvindelige flygtninge, der ikke tager en ordinær uddannelse.

Danmarks Videnscenter for Integration

Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].

<
04 nov 2020
Unge etniske minoriteter trives mindre i skolen
>
15 okt 2020
Hver tredje SOSU-elev har udenlandsk baggrund
Læs mere om Arbejdsmarked