Mange efterkommere dropper ud af gymnasiale uddannelser

Ikke-vestlige efterkommere falder i højere grad fra på de gymnasiale uddannelser sammenlignet med etnisk danske elever. Drenge har generelt en højere frafaldsprocent på alle gymnasiale uddannelser, uagtet herkomst.

For eksempel var 13,3 pct. af de ikke-vestlige efterkommerdrenge i gennemsnit faldet fra inden for det første år på STX i skoleårene 2015/2016-2018/2019. Det samme var tilfældet for 8,5 pct. af de etnisk danske drenge og 7,2 pct. af de etnisk danske piger. Blandt pigerne falder ikke-vestlige efterkommere også i højere grad fra sammenlignet med etnisk danske piger.

I en rapport fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) fra 2017 præsenteres forskellige tilgange til at forstå drenges tendens til at falde fra på uddannelser. For eksempel påpeges det i rapporten, at kønnede forestillinger og forventninger til skoleliv særligt kan påvirke drenges faglige præstationer negativt. Dette kan være forestillinger om at være en “rigtig dreng”, hvor dét at være for engageret i skolearbejde kan give risiko for at miste status som dreng.

STX er den uddannelse med det laveste frafald og det største optag. Vores beregninger viser, at i skoleårene 2015/2016-2018/2019 udgjorde optaget på STX 55,9 pct. af det samlede optag på de gymnasiale uddannelser.

En tidligere analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viste, at efterkommere i højere grad vælger erhvervsskolen fra, og at en større andel (80 pct.) søgte ind på gymnasiale uddannelser sammenlignet med etnisk danske elever (71 pct.). Samtidig er der dog flere ikke-vestlige efterkommere, der starter på en gymnasial uddannelse, selvom de er erklæret ikke-uddannelsesparate.

Når man kigger på andelen af ikke-uddannelsesparate ansøgere til de gymnasiale uddannelser, så er der markante forskelle mellem etniske danskere og ikke-vestlige efterkommere. For eksempel var 14,2 pct. af de ikke-vestlige efterkommerdrenge, som søgte om optagelse på STX, erklæret ikke-uddannelsesparate. Det samme gjaldt for 2,4 pct. af de etnisk danske drenge. Forskellen er dog særligt høj på HF. Blandt ansøgere til HF var 40,9 pct. af efterkommerdrengene med ikke-vestlig herkomst erklæret ikke-uddannelsesparate. Det samme var gældende for 11,9 pct. af de etnisk danske drenge..

At så stor en andel ikke-vestlige efterkommere vælger gymnasiale uddannelser, kan til dels skyldes familiens forventninger. I en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2018 rapporteres der, at 93 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere oplever, at deres forældre forventer, at de tager en gymnasial uddannelse. Dette tal er markant lavere for etnisk danske elever, hvor 73 pct. af eleverne oplever, at deres forældre forventer, at de tager en gymnasial uddannelse.

En ofte anvendt indikator på frafald er derudover karakterer i grundskolen. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet fra 2017 påpegede, at elever med lave karakterer i grundskolen er langt mere tilbøjelige til at falde fra på en ungdomsuddannelse end elever med høje karakterer. For efterkommere med ikke-vestlig herkomst er dette særligt relevant, da der er en overrepræsentation af ikke-vestlige efterkommere med et gennemsnit på under 4 i folkeskolen. I skoleårene 2015/2016-2018/2019 havde 26 pct. af ikke-vestlige efterkommerdrenge et gennemsnit på under 4. For etnisk danske drenge var tallet 11,1 pct..

Lave karakterer i grundskolen kan påvirke ens livschancer negativt. Når der forekommer en så markant overrepræsentation af ikke-vestlige efterkommerelever med lave karakterer, så kan der være større risiko for chanceulighed mellem ikke-vestlige efterkommerelever og etnisk danske elever.

Overrepræsentationen af ikke-vestlige efterkommere med lave karakterer i folkeskolen kan også ses blandt de elever, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i skoleårene 2015/2016-2018/2019. Blandt disse elever kan man på alle uddannelserne se, at en høj andel af ikke-vestlige efterkommere havde et karaktergennemsnit på under 4 i folkeskolen, da de startede på uddannelsen, uagtet køn. For eksempel kan man se, at 6,0 pct. af de ikke-vestlige efterkommerdrenge, som påbegyndte en STX, havde et karaktergennemsnit på under 4 i folkeskolens bundne prøver. Det samme var gældende for 0,6 pct. af de etnisk danske drenge. På HF findes de højeste andele elever med lave karakterer i folkeskolen. Her havde 28,6 pct. af de ikke-vestlige efterkommerdrenge et karaktergennemsnit på under 4. For de etnisk danske drenge var tallet 14,7 pct..

Vi har foretaget samme beregninger, hvor elever fra 9. samt 10. klasse er inkluderet. I det tilfælde stiger andelene af elever, som påbegynder en gymnasial uddannelse med lave karakterer i folkeskolen, på alle gymnasiale uddannelser, uagtet køn og herkomst. For eksempel vokser andelen af ikke-vestlige efterkommerdrenge, som påbegynder en STX med et karaktergennemsnit på under 4 i folkeskolen, fra 6,0 pct. til 10,7 pct.. For etnisk danske drenge vokser andelen fra 0,6 pct. til 1,6 pct.

Sammenholder man frafaldet med karakterniveauet i folkeskolen, ses det, at der forekommer et markant højere frafald for de ikke-vestlige efterkommere, som havde et karaktergennemsnit på under 4 i folkeskolen. Dette gælder for alle de gymnasiale uddannelser, men gælder især for efterkommerdrenge med ikke-vestlig herkomst på STX. Her faldt 35 pct. af eleverne med et gennemsnit på under 4 i folkeskolen fra inden for det første år på uddannelsen. Når der samtidigt forekommer en overrepræsentation af ikke-vestlige efterkommere med disse karakterer, kan det tyde på, at fagligt svage ikke-vestlige efterkommere i for høj grad starter på gymnasiale uddannelser.

Faglige kompetencer er dog ikke alene forklarende for frafald i gymnasiet. Trivsel og socioøkonomiske forhold er tidligere blevet påvist at være tæt forbundet med frafald på gymnasiale uddannelser. En undersøgelse fra VIVE (2018) har dog vist, at der forekommer en stærk sammenhæng mellem karakterniveau og socioøkonomiske forhold i hjemmet samt trivsel i grundskolen. Det er derfor relevant at have særligt fokus på elever med faglige udfordringer i forbindelse med uddannelsesvejledningen, da et lavt fagligt niveau kan være udtryk for dårlig trivsel samt komplekse problemstillinger udenfor skolen. Fundene i denne analyse indikerer, at disse udfordringer ikke imødekommes tilstrækkeligt i forbindelse med at hjælpe ikke-vestlige efterkommere med at finde den rigtige uddannelse. Dette kommer til udtryk ved, at fagligt svage ikke-vestlige efterkommere i højere grad vælger erhvervsskolen fra, samtidigt med at de også i markant højere grad falder fra på de gymnasiale uddannelser.