Det er tydeligt belyst, at indvandrere og efterkommere oftere begår kriminalitet. Problemet er størst blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Denne erkendelse kan dog medføre, at politiet i højere grad er opmærksomme på indvandrere og efterkommere og dermed risikerer i højere grad at anholde uden udsigt til dom – og i værste fald anholde grundløst. Denne analyse undersøger forholdet mellem anholdelser og domme af indvandrere og efterkommere.
Analysen har tidligere optrådt med tal for anholdelser i 2019. Dette er rettet til 2018 for at der er sammenlignelighed med tal for domme.
Analysen finder bl.a.:
I 2018 blev der anholdt 34.000 personer. Af dem var ca. 15.500 relateret til straffelovsovertrædelse, ca. 13.000 til en færdselslovsovertrædelse og ca. 5.300 relateret til overtrædelse af særlove.
Af disse anholdelser var fordelingen således: 17.500 var anholdelser af etniske danskere, 4.800 var anholdelser af indvandrere, 3.900 var anholdelser af efterkommere og 7.800 var anholdelser af personer uden bopæl i Danmark. Personer uden bopæl i Danmark frasorteres i kommende figurer af hensyn til sammenlignelighed med dømte personer, hvor der her ikke opgøres personer uden CPR-nummer. Andelen af anholdte, der er udlændinge, er derfor også højere end angivet, når disse ikke indgår. 33 pct. af alle anholdte med bopæl i Danmark var i 2018 indvandrer eller efterkommer.
Blandt straffelovsovertrædelser udgør indvandrere og efterkommere 37 pct. af alle anholdelser (af personer med bopæl i Danmark). Indvandrere og efterkommere udgør til sammenligning 13 pct. af Danmarks befolkning. Det er med andre ord knap tre gange mere sandsynligt, at en indvandrer eller efterkommer anholdes for en straffelovsovertrædelse end en dansker.
Undersøgelser på området viser entydigt, at indvandrere er relativt mindre repræsenteret i domme. Eksempelvis viser tal fra Danmarks Statistik i 2014, som DR har behandlet, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere havde 65-70 pct. større sandsynlighed for at blive sigtet for noget, som man efterfølgende ikke bliver dømt for. Det Kriminalpræventive Råd skriver i 2019: ”Etniske minoriteter anholdes og sigtes oftere, uden at det fører til en dom sammelignet med andre danskere. Studier af politiets praksis peger på, at etniske minoriteter oftere mistænkes og stoppes af politiet, hvilket kan virke ekskluderende og diskriminerende.”. En ofte citeret undersøgelse fra Justitministeriet i 2001 viser, at frifindelsesprocenten er markant højere for indvandrere og efterkommere end etnisk danskere.
I 2018 blev 21.000 dømt for brud på straffeloven, 90.000 for brud på færdselsloven og 43.000 for brud på særlove. Antallet af domme er ikke direkte henførbare til anholdelser, da der her ikke følges personer fra anholdelse til dom. Der er her domme, hvor der ikke optræder anholdelser, og anholdelser der ikke fører til dom.
Domsdata kan dog bruges til at sammenligne den etniske repræsentation med anholdelsesdata. Hvis indvandrere og efterkommere udgør en større del af anholdelser end domme, er dette en klar indikator for, at der fortsat er færre anholdelser af indvandrere og efterkommere, der fører til dom.
Det er her vigtigt at sammenligne indenfor type af overtrædelse.
Indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i anholdelser er særligt høj ved særlove (lov om euforiserende stoffer, udlændingeloven, våbenloven mv.). Her var 44 pct. af de anholdte indvandrere og efterkommere. Omvendt stod de kun for 21 pct. af dommene inden for færdselslov. Forskellen mellem anholdelser og domme er størst inden for særlove, hvor indvandrere og efterkommere udgør 44 pct. af de anholdte, men kun 22 pct. af de dømte. Indenfor straffelov udgør indvandrere og efterkommere 37 pct. af de anholdte og 29 pct. af de dømte.
Det bør i øvrigt nævnes her, at danskere og indvandrere/efterkommere ikke her er direkte sammenlignelige, da der retteligt bør tages højde for sammensætning. Dette har Danmarks Statistik bl.a. gjort i deres kriminalitetsindeks.
En vigtig detalje er også, at anholdelser i 2018 ikke nødvendigvis fører til dom i 2018, da der vil være en forsinkelse fra anholdelse til dom. Fra 2016 til 2018 er forholdet mellem domme og anholdelser dog relativt uændret.
Der kan være en ulige fordeling blandt typer af forseelser indenfor de forskellige typer af overtrædelser. Hvis indvandrere og efterkommere f.eks. i højere grad kører langt over fartgrænsen, kan det medføre flere anholdelser på trods af, at de udgør en mindre del af de dømte.
Denne usikkerhed mindskes, når der ses nærmere på straffelovsforseelser på underkategorier. Her har alle overtrædelserne i de fleste tilfælde en mere alvorlig karakter, der kan føre til anholdelse.
Her er billedet det samme. Ved seksualforbrydelser er 32 pct. af anholdte indvandrere og efterkommere, hvor de udgør 21 pct. af de dømte. Kun ved andre straffelovsforbrydelser er forskellen lille. Her udgør gruppen 37 pct. af de anholdte mod 33 pct. af de dømte.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].