Indvandrere og efterkommere er underrepræsenterede i Forsvaret

Når de militæransatte i Forsvaret trækker i uniformen, er det kun meget få af dem, der har anden etnisk herkomst end dansk. Der er i alt 14.958 uniformerede ansatte i militæret, hvoraf 13.944 har oplyst herkomst. Kun 191 ud af dem er indvandrere eller efterkommere, svarende til 1,4 pct. Ud af dem har 1 pct. oprindelse i ikke-vestlige lande, imens 0,3 pct. har oprindelse i andre vestlige lande. Det viser tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelsen fra oktober 2020, som Danmarks Videnscenter for Integration har fået aktindsigt i. Til sammenligning udgjorde indvandrere og efterkommere 13,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i 2019 ifølge Danmarks Statistik. Der kan dog være krav til ansættelse i Forsvaret, der adskiller sig fra andre typer stillinger, hvilket uddybes i afsnittet om optagelse til værnepligt.

De militæransatte fordeler sig på fire niveauer efter rang: konstabelgruppen, sergentgruppen, officersgruppen og det militære chefniveau. Der ses en tendens til, at andelen af etniske minoriteter er størst nederst i stillingshierarkiet. Andelen af etniske minoriteter er dog meget lav på alle niveauer, og en relativt stor gruppe er ikke oplyst, blandt andet på grund af diskretionering. Andelen af diskretionerede er størst på det militære chefniveau, hvor der slet ikke er oplyst nogen med anden etnisk oprindelse end dansk. På officerniveau er 20 pct. diskretioneret. Analysen tager udgangspunkt i dem med oplyst herkomst, da der er ikke oplyst noget, der indikerer, at den etniske repræsentation blandt de diskretionerede, skulle være anerledes end blandt de øvrige.

Det er en generel tendens på arbejdsmarkedet, at de beskæftigede indvandrere – og i et vist omfang også efterkommere – har jobs længere nede i stillingshierarkiet end de beskæftigede med dansk oprindelse. En medvirkende årsag til denne fordeling kan være, at gennemsnitsalderen for indvandrere og efterkommere er lavere end for den resterende befolkning. Det kan derfor være begrænset, hvor mange efterkommere af indvandrere der er gamle nok til at være nået langt op i stilllingshierarkiet.

En rapport fra Center for Militære Studier (2012) undersøgte muligheder og udfordringer ved at sikre større diversitet i Forsvaret. Rapporten anså det danske forsvar for at være bagud, i forhold til andre NATO-lande, i arbejdet med at sikre mere mangfoldighed.

Den dårlige repræsentation kan være en udfordring af flere årsager. Center for Militære Studier peger på, at det er grundlæggende nødvendigt for forsvarets legitimitet, at forsvaret afspejler samfundets sammensætning. Desuden kan indvandrere og efterkommere besidde væsentlige sproglige kompetencer og have en kulturel forståelse, der kan gavne forsvarets internationale missioner.

Kvinder udgør 10 pct. af de uniformerede militæransatte i forsvaret, og er dermed i forvejen underrepræsenterede i forhold til mænd. Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er dog endnu dårligere repræsenterede i blandt de ansatte i militæret. I alt har kun 19 kvinder anden etnisk oprindelse end dansk ud af de 13.944 uniformerede militæransatte med oplyst herkomst, hvilket svarer til 0,1 pct. 8 af disse kvinder har oprindelse i vestlige lande, imens 11 har oprindelse i ikke-vestlige lande.

For ansøgere med religiøs minoritetsbaggrund, kan en mulig barriere være, at det ikke er tilladt at bære religiøse symboler i det danske forsvar. Muslimske kvinder kan derfor heller ikke bære tørklæde sammen med deres uniform. I starten af 2020 forlod en ung muslimsk kvinde Forsvaret efter blot fire dage, fordi hun fik forbud mod at have tørklæde på. I lande som Norge, Sverige, England og USA er det tilladt at bære tørklæde i militæret. Flere lande har desuden feltimamer tilknyttet forsvaret.

Udfordringer med en krænkende adfærd i Forsvaret kan også være en mulig årsag til den lavere repræsentation af kvinder. Forsvarsministeriets Personalestyrelse undersøgte i 2019 omfanget af kønskrænkende adfærd i Forsvaret. Her svarede 11,6% af kvinderne, at de oplever en “kønskrænkende omgangstone eller kultur” på arbejdspladsen. 10,2% af kvinderne svarede, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i løbet af de seneste 12 måneder i forbindelse med deres arbejde i Forsvaret. Spørgeskemaundersøgelser af diskrimination kan dog undervurdere omfanget af problemet.

I oktober 2020 udgjorde indvandrere og efterkommere 31 ud af 2.066 værnepligtige med oplyst herkomst, svarende til 1,5 pct. 25 af dem har oprindelse i ikke-vestlige lande, imens 6 af dem har oprindelse i vestlige lande.

Forsvaret indkalder alle mænd med dansk statsborgerskab og bopæl i Danmark til Forsvarets Dag (tidligere kaldet session), når de fylder 18 år. Hvis ikke man har statsborgerskab, har man dog stadig mulighed for at melde sig til at aftjene sin værnepligt, hvis man består sessionsprøven og kan tale og forstå dansk. En stor del af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har ikke dansk statsborgerskab, hvilket kan være en af årsagerne til den lave repræsentation.

Der er ikke værnepligt for kvinder, men de modtager en invitation til Forsvarets Dag, hvor de frivilligt kan vælge at dukke op. Og det er der et stigende antal, der gør. Ifølge Forsvarets Personalestyrelse er andelen af kvinder, der starter som værnepligtige, steget fra 10 pct. i 2010 til 22 pct. i 2020. Der er dog ikke oplyst nogle kvindelige indvandrere og efterkommere blandt blandt de værnepligtige i tallene fra oktober 2020, som videnscenteret har fået aktindsigt i. Der kan dog være nogle, der ikke er oplyst på grund af diskretionering.

På en række af Forsvarets uddannelser går det en smule bedre med at rekruttere elever med etnisk minoritetsbaggrund. Tal fra Danmarks Statistik viser, at fra 2018-2020 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,6 pct. af det samlede antal elever, der gik igang med uddannelser på Forsvarsakademiet, Søværnets Officerskole, Hærens Officerskole og Flyvevåbnets Officerskole. Der findes en række andre uddannelser under Forsvaret, men de fire skoler er dem, Danmarks Statistik har offentlig tilgængelig data på. Tallene for officerskolerne går tilbage til 2006, mens tallene fra Forsvarsakademiet kun er tilgængelige fra 2018. Der ikke noget der tyder på, at der har været en markant udvikling i andelen af efterkommere og indvandrere i perioden.

Selvom det går en smule bedre med at rekruttere indvandrere og efterkommere til Forsvarets uddannelser, står tallene i kontrast til indvandrere og efterkommeres generelle repræsentation i uddannelsessystemet. I oktober 2020 udgjorde indvandrere og efterkommere 14 pct af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser og 24 pct af eleverne på de korte videregående uddannelser, viser tal fra Danmarks Statistik

Mulige forklaringer på hvorfor etniske minoriteter fravælger forsvaret

Forsvaret har i to årtier arbejdet med at rekruttere flere med etnisk minoritetsbaggrund gennem kampagner, ambassadørordninger, handleplaner og lignende. På trods af disse indsatser er repræsentationen fortsat lav. Det samme billede viser sig på Politiskolen, hvor indvandrere og efterkommere ligeledes er stærkt underrepræsenterede.

Center for Ungdomsforskning undersøgte i 2002 etniske minoritetspersoners tanker og overvejelser om uddannelse i forsvar og politi. De fandt, at unge etniske minoritetspersoner opfatter politiet og forsvaret som særlige nationale institutioner, der står for en homogen danskhed, som de har svært ved at spejle sig i. Undersøgelsen peger på en udbredt følelse af mistænkeliggørelse i det danske samfund, blandt de unge muslimer, hvilket de kæder sammen med krigen mod terror. Undersøgelsen peger på, at følelsen af at blive opfattet som “nationens fjender” kan gøre det svært for unge muslimer at identificere sig med Forsvaret som institution. I Forsvarets mangfoldighedspolitik fra 2011 peges der ligedes på “følelsesmæssige og kulturelle udfordringer ved at være forbundet med det danske forsvar”, som mulig forklaring på det lave antal ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund.