Ikke-vestlige på offentlig forsørgelse koster 15 mia. kr.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er sjældnere i arbejde og oftere på offentlig forsørgelse end etniske danskere. I takt med at der bl.a. er kommet flere flygtninge, og at flere ikke-vestlige efterkommere bliver voksne, udgør gruppen dermed også en større andel af det offentlige forsørgelsessystem.
Udgivet 17 jul 2020
Analysen Kort
Analysen finder bl.a.
Udgifterne til ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget med ca. 5 mia. kr. fra 2004 til 2019. Samtidig udgør udgifter til gruppen nu 15 pct. af de samlede udgifter til offentlig forsørgelse.
Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder er stødt stigende. Der er i 2019 60 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 450 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder.
Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er faldet markant, men den er fortsat på et højere niveau end for etniske danskere.
Regningen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er generelt stigende. Mens offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund i 2004 kostede de offentlige kasser knap 10 mia. kr., var den samlede udgift steget til 15 mia. kr. i 2019.
Andelen af samlede ydelsesudgifter, der går til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, har i samme periode været stigende. I 2004 gik 9 pct. af samlede ydelsesudgifter til ikke-vestlige. I 2019 er andelen steget til knap 15 pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indtager med andre ord derfor en stadigt større rolle i forsørgelsessystemet. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019 10 pct. af den 16-66 årige befolkning.
Mens der har været et mindre fald i andelen fra 2016 til 2019, er der en risiko for, at andelen fortsat kan stige som følge af COVID-19. En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har oplevet den største stigning i ledighed under coronakrisen.
Udviklingen i ikke-vestliges andel af offentlig forsørgelse er i høj grad båret af den demografiske udvikling. Dels er der færre etniske danskere i den erhvervsaktive alder, dels er der i perioden indvandreret flere personer – særligt flygtninge – fra ikke-vestlige lande, og dels er flere ikke-vestlige efterkommere kommet i den erhvervsaktive alder.
I 2004 var der ca. 3.300.000 etniske danskere i den erhvervsaktive alder. Dette tal er faldet til godt 3.150.000 i 2019, svarende til et fald på 4 pct. I den samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder steget fra ca. 190.000 til godt 300.000, svarende til en stigning på 60 pct. Antallet af ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder er mere end firedoblet fra 17.000 til 78.000.
Stigningen i udgifter til offentlig forsørgelse sker samtidig med, at en lavere andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på offentlig forsørgelse. I 2014 var 42 pct. af gruppen på offentlig forsørgelse mod 26 pct. i 2019. Andelen af etniske danskere på offentlig forsørgelse har i samme periode været faldende, men dog langt fra så markant som for ikke-vestlige. I 2004 var forsørgelsesgabet – dvs. differencen i andel på offentlig forsørgelse – mellem de to grupper på 18 pct. point. Dette er i 2019 halveret til ca. 9 pct. point.
Det er dog vigtigt at bemærke her, at mens forsørgelsesgabet i dag er relativt begrænset, så er dette ikke tilfældet for beskæftigelsesgabet. Her er andelen af etnisk danskere i beskæftigelse markant højere end for ikke-vestlige. I 2018 var beskæftigelsesgabet på 23 pct. point.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].
