videnscenterforintegration.dk
Ikke-vestlige i den erhvervsaktive alder har nettounderskud på 3,5 mia. kr.
Finansministeriet anslår, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kostede den danske statskasse 33 mia. kr. i 2017. Der er dog markante forskelle på tværs af alder. Mens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fortsat er et nettounderskud for staten, så udgør de kun en brøkdel af den samlede regning.
Finansministeriet anslår, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere havde et nettounderskud på 33 mia. kr. i 2017. Dette er et fald fra 37 mia. kr. i 2016. Finansministeriet vurderer, at udviklingen særligt skyldes en stigende beskæftigelse og en ændret sammensætning ift. opholdsgrundlag. Der er dog en vigtig nuance i denne opgørelse: Voksne indvandrere og efterkommere udgør kun en brøkdel af den samlede regning.
Mens ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit koster statskassen 45.000 kr. årligt, så koster 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere 14.000 kr. Mens ikke-vestlige efterkommere i gennemsnit er en stor underskudsforretning på 118.000 kr. årligt, så har voksne ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder et nettobidrag på 6.000 kr. årligt.
Sættes enkeltpersoners nettobidrag i forhold til antal personer i herkomstgruppen, så tydeliggøres det, at erhvervsaktive ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samlet set udgør en relativt mindre regning. Ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder udgør samlet set ca. 3,6 mia. kr. ud af et nettounderskud på 15,3 mia. kr. Ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder har samlet set et nettooverskud på 166 mio. kr., mens den samlede gruppe havde et nettounderskud på 17,3 mia. kr.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør med andre ord ca. 10 pct. af det samlede nettounderskud fra gruppen. Resten kan tilskrives børn og unge under 25 år og ældre over 64 år.