Historisk få udlændinge fik dansk statsborgerskab i 2019

Er man indvandret til Danmark eller barn af forældre uden dansk statsborgerskab, skal dansk statsborgerskab (også kaldet dansk indfødsret) tildeles af Folketinget via lov. For at få en ansøgning om dansk statsborgerskab godkendt, skal man som ansøger opfylde en række kriterier. Dette inkluderer:

• En afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark.
• En tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.
• En ren straffeattest, og at man ikke er sigtet for en lovovertrædelse ved ansøgningstidspunktet.
• Ingen forfalden gæld til det offentlige.
• At man ikke har modtaget en kontanthjælpsydelse inden for de sidste 2 år, og maks. 4 måneder inden for de sidste 5 år.
• En bestået prøve i Dansk 3 (alternativt en bestået prøve svarende til Dansk 2 og samtidig maks. har modtaget en kontanthjælpsydelse i 6 måneder inden for de seneste 9 år).
• Bestået indfødsretsprøven.

Folketinget har løbende strammet kriterierne for, at udlændinge kan opnå dansk statsborgerskab. Bl.a. er der i det seneste år også indført krav om deltagelse i en såkaldt grundlovsceremoni, hvor der bl.a. stilles krav om håndtryk. Dette krav er dog midlertidigt suspenderet grundet risiko for coronasmitte.

Antallet af udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, er samtidig med stramningerne af kriterierne faldet markant. Fra 2008 til 2018 blev i gennemsnit knap 5.600 udlændinge tildelt dansk statsborgerskab årligt. I 2019 er det tal faldet til 1.781 personer. Der er her tale om et historisk lavpunkt: Så lavt antal udlændinge har ikke fået tildelt statsborgerskab siden 1979, som er ældst offentlig tilgængelig data fra Danmarks Statistik. Kun i 2013 lå niveauet nær 2019, hvor 1.863 udlændinge fik tildelt dansk statsborgerskab. Det særligt høje antal tildelte danske statsborgerskaber i 2016 skyldes formentlig, at dobbelt statsborgerskab blev en mulighed i september 2015. Samtidig kan årstallet være afhængigt af hvor mange behandlinger folketinget har af sagerne i løbet af et år og hvornår de ligger på året. Folketinget stemmer to gange årligt om nye statsborgerskab. Ligger behandlingen sent, kan det i nogle tilfælde først blive registreret i CPR-registreret året efter. Folketingsvalget i 2019 kan derfor være årsag til det særligt lave tal for nye statsborgere i 2019, da forårets folketingsbehandling blev forkastet og udsat til efteråret.

Mens spørgsmålet om statsborgerskab primært handler om rettigheder, kan der være afledte effekter af statsborgerskab på udlændinges integration. Flere studier, bl.a. fra det internationale forskningsprojekt MiLifeStatus, påviser en positiv effekt på lønninger og beskæftigelse for udlændinge, der tildeles statsborgerskab. Et studie fra projektet viser en begrænset stigning i løn (1,4 pct. for kvinder og 1,8 pct. for mænd). Studiet konkluderer, at det bl.a. skyldes, at statsborgerskab både kan sende et positivt signal til eksisterende og potentielle arbejdsgivere, og at arbejdet hen imod et statsborgerskab endvidere reflekterer en investering i personens humankapital, f.eks. ved at personen dygtiggør sig sprogligt eller fagligt. Et andet studie fra projektet viser, at sandsynligheden for beskæftigelse stiger i forbindelse med tildeling af statsborgerskab (12 pct. for mænd og 14 pct. for kvinder).

Også studier fra Stanford Immigration Policy Lab viser positive effekter af statsborgerskab. Et studie viser en gevinst i merløn på 13 pct. ved at få statsborgerskab – mere for kortuddannede grupper. Mens et andet og tredje studie viser, at den sociale og politiske integration fremmes af statsborgerskab.

Et studie fra Aarhus Universitet konkluderer, at statsborgerskab øger national tilknytning i lande, hvor befolkningen tillægger statsborgerskab betydning for national identitet. Samtidig viser et studie baseret på data fra Danmark og andre europæiske lande, at der ikke er påviselige positive effekter på integrationen ved at forhøje barrierer til statsborgerskab. Af ovennævnte krav til statsborgerskab, så viser forskning fra Aalborg Universitet, at særligt sprogkravet er en væsentlig barriere for mange til statsborgerskab grundet indvandrernes uddannelsesniveau.

Tildelingen af dansk statsborgerskab kan opdeles på personernes oprindelsesland. Nedenfor er udviklingen opgjort på verdensdel. Her ses det, at mens relativt flere personer fra EU (inkl. Storbritannien), Nordamerika og Oceanien (landene i Stillehavet samt Australien, New Zealand og Ny Guinea) i 2019 fik dansk statsborgerskab sammenlignet med det gennemsnitlige niveau de sidste årtier, så er den generelle tendens blandt personer fra øvrige verdensdele, at tildelingen af dansk statsborgerskab er faldende.