Beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge har været stigende siden flygtningekrisen. Én ting, der har defineret udviklingen, har været, at den har været skarpt stigende jo længere flygtningene har været i landet. Denne udvikling er dog i høj grad bremset i 2020 under coronakrisen.
Under flygtningekrisen i 2015-2016 kom der et ekstraordinært stort antal flygtninge til Danmark. I årene efter steg flygtninges beskæftigelse markant. Stigningen skyldes formentlig, at den danske økonomi i disse år var i højkonjunktur og der dermed var stor efterspørgsel på bl.a. ufaglært arbejdskraft. Der blev umiddelbart efter flygtningekrisen igangsat en række politiske initiativer, der kan have haft nogen effekt. Bl.a. viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (2020), at kravene til at flygtninge hurtigt skulle ud i virksomhedsrettet aktivering har haft positiv effekt på at få flygtninge hurtigere i beskæftigelse. Lavere ydelser kan ligeledes have haft en begrænset effekt på, hvor hurtigt flygtninge kommer i arbejde (Rockwool Fondens Forskningsenhed 2020).
Nytilkomne flygtninges beskæftigelse er generelt kendetegnet ved, at den stiger markant over tid. Det kan skyldes flere forhold, men øget netværk, flere fagfaglige kompetencer og bedre dansksproglige kompetencer kan være nogle af årsagerne. Som beskrevet i en anden analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, sker der et “knæk” i kurven i 2019 – umiddelbart samtidig med indførslen af det såkaldte paradigmeskifte, der – med et øget fokus på midlertidighed frem for integration – kan have haft negative effekter på flygtninges beskæftigelse.
I første halvår af 2020 faldt beskæftigelsen på tværs af forskellige asylårgange. Faldet er størst fra marts til april og skyldes formodentlig den første nedlukning af Danmark grundet corona, der fandt sted i marts 2020. Efterfølgende er beskæftigelsen steget igen – dog i et lavere tempo end tidligere. Denne tendens går igen på tværs af køn, om end kvindelige flygtninges beskæftigelse ligger markant lavere end hos mandlige flygtninge.
Flygtninges beskæftigelsestilvækst – dvs. hvor hurtigt flygtninge kommer i arbejde – er faldet markant i 2020. Det er en udfordring for integrationen, da lange perioder med ledighed generelt kan få varig betydning for sandsynligheden for beskæftigelse (se f.eks. EU-kommissionen 2014). Derfor er en høj beskæftigelsesvækst et godt fundament for flygtninges videre beskæftigelse i Danmark.
Flygtninge, der kom til Danmark i 2019, har fra januar til december året efter (dvs. 2020) oplevet en beskæftigelsesfremgang på 7 pct. Det er knap det halve af, hvad flygtninge, der ankom i 2018, oplevede i 2019. Man skal tilbage til før flygtningekrisen for at se så lav beskæftigelsestilvækst. Tilvæksten skal naturligvis ses i forhold til beskæftigelsesfrekvensen, da det må antages, at det alt andet lige er lettere at øge beskæftigelsen fra et lavt niveau end fra et højere niveau.
Sammensætningen af flygtninge ændrer sig fra år til år, hvormed dette kan have betydning for udviklingen. En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration har bl.a. vist, at særligt syriske og statsløse flygtninge har en lavere beskæftigelsesgrad end øvrige nytilkomne flygtninge. Sammensætning ift. køn er særlig vigtig. Ovennævnte analyse viser markante forskelle på tværs af køn. F.eks. var 17 pct. af kvindelige syriske flygtninge fra analysemålgruppen i beskæftigelse efter ca. 5 år mod 54 pct. af mandlige syriske flygtninge. Erfaringsmæssigt kan andelen af kvinder godt stige i kølvandet på en stor indvandringsbølge – i takt med at der opnås familiesammenføring – og derved trække beskæftigelsen ned for den samlede gruppe.
Tendensen vist i ovenstående figur går dog igen blandt både kvinder og mænd, om end i forskelligt omfang målt på pct. point.
Beskæftigelsestilvæksten skal, som nævnt ovenfor, ses i forhold til den faktiske andel i beskæftigelse. Denne er på tværs af årgangene generelt stagnerende i 2020, med en svag stigning for flygtninge 1, 2 og 5 år efter ankomst og et fald for flygtninge 3 og 4 år efter ankomst. Mens det er vanskeligt at vurdere, hvordan udviklingen vil være i 2021, kan endnu et år under corona meget vel medføre, at 2020 bliver vendepunktet for flygtninges beskæftigelse.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].