Spring til indholdet
Integration
Kontakt
videnscenterforintegration.dk

Flere ikke-vestlige efterkommere har fritidsjob

Fritidsjob kan føre til bedre karakterer og mindre kriminalitet, og det indgår derfor også i flere kommuners socialarbejde. Ikke-vestlige efterkommere i 20’erne er overrepræsenteret i gruppen af unge, der hverken er i uddannelse eller job, hvorfor det kan være relevant at se på nye måder at forbedre ikke-vestlige folkeskoleelevers chancer senere i livet.

Udgivet 28 jul 2020

Analysen Kort

  • Mens flere etnisk danske 13-15-årige har et fritidsjob end øvrige herkomstgrupper i aldersgruppen, så ligger ikke-vestlige efterkommere i top blandt de 16-17-årige.
  • Andelen af ikke-vestlige efterkommere med fritidsjob er steget fra et lavpunkt i 2011 på 41 pct. til 50 pct. i 2018 (blandt de 16-17-årige drenge).

Efterkommeres fritidsjob

Unge kan have gavn af at have et fritidsjob ved siden af skolen. En undersøgelse fra Aarhus Universitet konkluderer bl.a., at fritidsjob fører til højere karakterer, lavere risiko for at ende i kriminalitet og hurtigere start på ungdomsuddannelse. I gennemsnit har ca. hver tredje 13-17-årig et fritidsjob. Der er dog væsentlige forskelle på køn, alder og herkomst.

Blandt 13-15-årige har 21 pct. af etnisk danske drenge, 21 pct. af vestlige efterkommere og 15 pct. af ikke-vestlige efterkommere et fritidsjob. Niveauerne er lidt højere blandt piger i samme aldersgruppe med samme tendenser. Fælles for begge køn er, at efterkommerne i højere grad har beskæftigelse end jævnaldrende indvandrere.

Beskæftigelsen er for alle grupper markant højere for 16-17-årige. Her har knap hver anden et fritidsjob. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at både mandlige og kvindelige ikke-vestlige efterkommere ligger over etniske danskeres niveau.

Unge efterkommere i 20’erne er oftere hverken i uddannelse eller arbejde, hvorfor der jf. forskningen kan være særligt behov for gevinsterne ved et fritidsjob blandt efterkommerne. Ovenstående undersøgelse beskæftiger sig dog med unge generelt og har ikke undersøgt om fritidsjob kan have en anden effekt for efterkommere

Fritidsjob er her defineret som al lønmodtagerbeskæftigelse for unge under 18 år. Samme afgrænsning bruges af Danmarks Statistik her. Der kan være personer under 18 år, som har fuldtidsbeskæftigelse. Tal for personer under uddannelse indikerer dog, at der her ikke er væsentlige forskelle på tværs af herkomst.

Andelen af 16-17-årige med fritidsjob faldt markant i kølvandet på finanskrisen – mere for efterkommere og indvandrere end for etnisk danske unge. Det er dog lykkedes for særligt ikke-vestlige efterkommere at hale ind og overhale de etnisk danske unge. Andelen af unge med fritidsjob er dog fortsat under niveauet i 2008.

Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].

<
30 jul 2020
Syriske flygtninge er bagud på beskæftigelse
>
17 jul 2020
Ikke-vestlige på offentlig forsørgelse koster 15 mia. kr.
Læs mere om Arbejdsmarked