Indvandrere og efterkommere fylder tiltagende mere i det danske samfund. En vigtig markør for integration er samtidig, at personer med udenlandsk oprindelse blander sig med personer med etnisk dansk oprindelse på arbejdsmarkedet, i foreninger – og ja, også i kærlighed. Andelen af børn, der har forældre, der går på tværs af etniske skel, er stigende. Og mens det som udgangspunkt er godt for integrationen, kan det rejse nye spørgsmål om national identitet og forskellige gruppers syn på kærlighed på tværs af kultur, religion og etnisk oprindelse.
Udgivet 16 jul 2021
Analysen Kort
Analysen finder bl.a.
300.000 indbyggere i Danmark har én danskfødt forælder og én udenlandskfødt forælder. Mange af de udenlandskfødte forældre kommer fra nordeuropæiske nabolande, men også forældre fra ikke-vestlige lande fylder i statistikken.
Andelen af nyfødte, der har forældre på tværs af etnisk oprindelse, er stigende. I 2009 gjaldt det for 8,2 pct. mod 10,1 pct. i 2019. Den relativt lille stigning i pct. point svarer til en stigning på 23 pct.
Det er udbredt, at personer med udenlandsk oprindelse får børn med personer med etnisk dansk oprindelse. Når personer med udenlandsk oprindelse får børn, får de det i 39 pct. af tilfældene med en person med etnisk dansk oprindelse.
Ud af 5,8 mio. indbyggere i Danmark har ca. 820.000 personer udenlandsk oprindelse pr. 1. januar 2021. Dertil kommer personer, som er statistisk defineret som danske, men som har én forælder med udenlandsk oprindelse.
I januar 2021 gjaldt det for i alt ca. 300.000 mennesker, at de havde en etnisk dansk mor og udenlandsk far eller en udenlandsk mor og etnisk dansk far. Eksempelvis har ca. 58.000 personer en far med ikke-vestlig oprindelse og en etnisk dansk mor. Det er en anelse mere udbredt, at moren har udenlandsk oprindelse, når der fødes børn på tværs af etniske oprindelsesgrupper. Bemærk, at der er en stor gruppe indbyggere, hvor der ikke findes data for forældrenes oprindelse. Det kan til dels skyldes, at der er tale om førstegenerationsindvandrere, hvorfor der ikke er registreret data om forældrene, eller det kan være ældre personer, hvor der af forskellige årsager ikke findes registerdata, der går lang nok tilbage til at definere forældrenes fødeland.
Bemærk endvidere, at nedenstående tabel er på basis af forældrenes fødeland og ikke oprindelse. Man kan godt være født i Danmark og være statistisk defineret som en person med udenlandsk oprindelse. I det tilfælde er man defineret som efterkommer. Langt størstedelen af personer i nedenstående tabel med forældre på tværs af etnisk oprindelse er dog etnisk danske. Dette gælder eksempelvis for 55.990 af børnene med etnisk dansk mor og ikke-vestlig far ud af de i alt 57.296 børn med denne kombination af forældre.
De mest udbredte forældrepar på tværs af oprindelse sker med personer fra nabolandene Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Eksempelvis har ca. 37.000 personer én forælder med etnisk dansk oprindelse og én forælder med tysk oprindelse. Blandt ikke-vestlige lande ses der særligt forældre på tværs med én forælder fra Tyrkiet, Sydkorea og Thailand. Eksempelvis har ca. 10.000 personer én forælder med etnisk dansk oprindelse og én forælder med tyrkisk oprindelse.
Omfanget af forældre på tværs af etniske oprindelsesgrupper skal naturligvis ses i forhold til antallet af indvandrere fra disse lande og hvornår indvandringen har fundet sted. Eksempelvis er den tyrkiske oprindelsesgruppe – med 65.000 personer – den største ikke-vestlige oprindelsesgruppe i Danmark, og da mange tyrkere indvandrerede allerede i 1960’erne har der samtidig været længere tid, hvor tyrkiske indvandrere kan møde etnisk danske partnere modsat f.eks. syriske indvandrere, hvor en stor del er kommet til Danmark i 2010’erne.
Mens ovenstående tal tager udgangspunkt i alle personer i Danmark – og derved også viser historiske tendenser –, er det på mange måder mere relevant at se på nyfødte børn for derved at følge nutidige tendenser.
I takt med at befolkningen bliver mere etnisk sammensat, bliver det også mere udbredt for forældre at finde sammen på tværs af etnisk oprindelse. På ti år, fra 2009 til 2019, er andelen af nyfødte børn, der har forældre på tværs af etnisk oprindelse, steget fra 8,2 pct. til 10,1 pct. Mens der er tale om en stigning på relativt små niveauer, svarer det til at andelen af børn med forældre på tværs er steget med 23 pct.
På trods af det relativt udbredte fænomen, kan der opstå udfordringer for børn med forældre på tværs af etnisk oprindelse. Der er relativt begrænset forskning i Danmark i børn med forældre m. forskellige nationaliteter. Noget forskning dog viser bl.a., at disse børn kan have meget forskellige nationale identiteter, og mens det for nogen kan være en positiv ting, kan andre føle sig “klemt” af en binær dansk national og etnisk identitet: Enten er man dansk eller udenlandsk. Forældre, hvor de etniske forskelle er tydelige, kan endvidere opleve øget opmærksomhed i det offentlige rum, og de kan opleve diskrimination, føle sig udenfor fællesskabet mv. Mediedækning viser, at der endvidere kan være voldsomme sociale følger for eksempelvis muslimske kvinder, der bliver kærester med etnisk dansk mænd.
Det er udbredt for personer med udenlandsk oprindelse at få børn med en etnisk dansker. I 2019 blev der født 15.654 børn, hvor mindst én af forældrene har udenlandsk oprindelse. 6.158 af disse børn – svarene til 39 pct. – havde én etnisk dansk forælder. Med andre ord, når indvandrere og efterkommere får børn, vil det i 4 ud af 10 tilfælde være sammen med en etnisk dansker.
Det samme er tilfældet for 12 pct. af alle børn, hvoraf mindst én af forældrene har etnisk dansk oprindelse. Disse tal afspejler ikke præferencer, da der er markant flere etniske danskere end udlændinge, og det vil derfor være en matematisk umulighed, at andelen er højere blandt forældrepar, hvor mindst én forælder er etnisk dansk.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].
