Det meget omdiskuterede såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken fra 2019 havde til formål at dreje indsatsen for flygtninge væk fra integration og over på hjemsendelse. Mens det er usikkert om lovændringerne har medført flere hjemsendelser, så har flygtninge, såvel som virksomheder, forventet at risiko for hjemsendelse steg. Dette kan ifølge international forskning mindske flygtninges villighed til at søge uddannelse og arbejde. Denne analyse kigger nærmere på flygtninges beskæftigelse i kølvandet på det såkaldte paradigmeskifte.
21. februar 2019 vedtog et flertal i folketinget L 140 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love – bedre kendt som det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Loven medførte en række ændringer i modtagelsen og behandlingen af flygtninge, der grundlæggende havde til formål at flytte formålet med indsatsen fra integration til hjemsendelse. Bl.a. indeholdt loven nogle symbolsker ændringer, herunder blev ordet ‘integration’ f.eks. skrevet ud af formålsparagrafen i integrationsloven ligesom den hidtige integrationsydelse blev omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Med loven følger også en række initiativer, der har til formål at gøre det lettere at hjemsende flygtninge samt gøre det mere attraktivt for flygtninge at blive repatrieret (frivillig hjemsendelse). Et af de centrale initiativer var, at nye flygtninge kun skal kunne få en midlertidig opholdstilladelsse ved ankomst. Lovens initiativer blev gennemført i forskellige stadier mellem marts og juli 2019.
Det er uvist i hvilket omfang, at det såkaldte paradigmeskifte har medført flere hjemsendelser og repatrieringer. Den meget mediedækkede politiske debat vedr. paradigmeskiftet, har dog sandsynligvis medført at flere flygtninge forventede hjemsendelser. International forskning peger på en negativ side ved flygtninges midlertidighed: Flygtninge vil, ved en frygt for hjemsendelse, være mindre tilbøjelige til at investere i deres ophold – dvs. uddanne sig, lære sprog, træne til arbejdsmarkedet – hvis de vurderer, at dette vil have begrænset værdi i deres hjemland. Christian Dustmann, professor i økonomi ved University College London og direktør for Centre for Research and Analysis of Migration (CReAM) konkluderer således:
“[…] refugees who are initially offered only temporary protection but end up staying for long periods may have lower employment probabilities and lower earnings than refugees offered permanent settlement from the start.”
Hertil kommer, at det direkte incitament til beskæftigelse og uddannelse med paradigmeskiftet mindskes, da en flygtnings uddannelse og beskæftigelse med lovforslaget fremadrettet skal tillægges mindst mulig betydning i vurdering af flygtninges tilknytning til Danmark. Slutteligt vil en forventet øget risiko for hjemsendelse mindske virksomheders incitament til at ansætte flygtninge, der typisk kræver særligt meget træning efter ansættelse. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at hver fjerde virksomhed, som følge af paradigmeskiftet, selv vurderer, at de vil være mere tilbageholdende med at ansætte flygtninge.
En af de største faktorer i flygtninges beskæftigelse er opholdstid. Mens relativt få flygtninge er i beskæftigelse de første måneder efter asyl, så stiger beskæftigelsen normalt stødt med tiden til den når et loft, hvorefter den stagnerer. F.eks. for gruppen af flygtninge (og familiesammenførte til flygtninge – herefter forkortet ’flygtninge’), der fik asyl i 2015, var 2 pct. i beskæftigelse i januar 2016 mod knap 40 pct. i januar 2019.
Fra august 2019 stagnerer flygtninges beskæftigelse dog – uafhængigt af flygtninges asylår – og i flere tilfælde falder beskæftigelsen. For asylårgangen 2015 falder beskæftigelsen f.eks. fra ca. 47 pct. i august 2019 til 44 pct. i marts 2020. For asylårgangen 2018 stagnerer beskæftigelsen omkring 29 pct. Mens der jf. figuren normalt kan ses et stagnation eller mindre fald i vintermånederne er denne langvarige stagnering og fald usædvanlig. Særligt usædvanligt er udviklingen for asylårgangen 2019, da det ikke tidligere er set, at flygtninges beskæftigelse er faldende i førstkommende kvartal efter ankomst.
Der skete pr. andet halvår 2019 to særlige ændringer af indsatsen mod flygtninge. Den første er paradigmeskiftet. Den anden er udfasningen af en bonus til ordinær ansættelse af flygtninge, der løb fra 2016 til juni 2019. Denne ordning har dog været ringe brugt. I et folketingssvar fremgår det, at kun 261 virksomheder i ansættelsen af 442 flygtninge har brugt ordningen fra 2016 til oktober 2018. Afskaffelsen af denne ordning må derfor forventes at have begrænset negativ effektivt på beskæftigelsen. Udviklingen indikerer derfor, at paradigmeskiftet kan have bidraget til en lavere beskæftigelse.
Nedenfor undersøges det, om denne stagnation og fald i beskæftigelse er usædvanlig eller om der kan have været ændringer i beskæftigelser, der går udover flygtninge. Historisk har beskæftigelsen været stigende i flygtninges førstkommende helår, her målt i relation til andel i beskæftigelse i januar måned. Nedenstående tabel viser en asylårgangs beskæftigelse opdelt på måneder i det næstkommende år. Eksempelvis steg beskæftigelsen for asylårgang 2007 med 81 pct. (ikke pct. point) fra januar til december 2008. Kun én asylårgang har lignende stagnation i beskæftigelsen som ses for 2018-årgangen: Det er asylårgang 2012. Det vides ikke, hvorfor der ses en lignende stagnation i 2012-årgangen. Der blev i 2. halvår 2013 implementeret en ændring af integrationsloven, der bl.a. medførte at flygtninge skal udfylde en såkaldt integrationsplan og kommunerne skal tilbyde en mere helhedsorienteret indsats, men det vides ikke om dette har haft betydning for beskæftigelsesindsatsen.
Stagnationen er umiddelbart ikke særligt kendetegnende for nogle flygtningegrupper målt på køn og alder. De yngre flygtninges beskæftigelse ser dog i højere grad ud til at stagnere sammenholdt med ældre flygtninges. Der kan være nogle af de yngre flygtninge, der indgår i et uddannelsesforløb og derved ikke optræder i beskæftigelsesstatistikken. Der er dog ikke noget, der indikerer, at nytilkomne flygtninge i højere grad skulle søge uddannelse i halvåret 2019. Tværtimod har paradigmeskiftet mindsket det direkte incitament til at søge uddannelse ift. at opnå tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Stagnationen og faldet i beskæftigelse ser ud til at være særegen for flygtninge. Den generelle beskæftigelse har været svagt stigende i perioden og har ikke oplevet en stagnation eller fald svarende til det der ses hos flygtninge.
Stagnationen og faldet i beskæftigelse ser ud til at være særegen for flygtninge. Den generelle beskæftigelse har været svagt stigende i perioden og har ikke oplevet en stagnation eller fald svarende til det der ses hos flygtninge.
Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere i de brancher, hvor de er mest overrepræsenteret, adskiller sig i 2019 heller ikke væsentligt fra tidligere. Der sker ofte en stagnation sent på året, og denne adskiller sig i 2019 ikke fra tidligere år.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].