Færre anbringelser af ikke-vestlige børn i udsatte boligområder

Regeringen foreslår i nyt udspil “Børnene Først” en række ændringer, der skal forbedre kårene for udsatte børn og unge. Udspillet har et særskilt fokus på omsorgssvigt i ikke-vestlige familier. I udspillet henvises bl.a. til en undersøgelse fra Børnerådet fra 2016, der bl.a. viser, at mens børn med udenlandsk baggrund sjældnere udsættes for mindre grov fysisk vold i hjemmet, så er de oftere udsat for grov vold i hjemmet. Det er ifølge undersøgelsen tilfældet for 15 pct. af børn med udenlandsk baggrund mod 9 pct. af børn med etnisk dansk baggrund.

Kommunen modtager samtidig flere underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund. Mens kommunerne i 2018 fik en underretning om 5 pct. af børn med etnisk dansk baggrund, så var det tilfældet for 11 pct. af børn med ikke-vestlig baggrund. Det omvendte er dog tilfældet i udsatte boligområder. Her fik kommunerne underretninger om 19 pct. af børn med etnisk dansk baggrund mod 13 pct. af børn med ikke-vestlig baggrund.

Kommunen modtager imidlertid underretninger om en højere andel af børn med etnisk dansk baggrund i såkaldte ghettoområder og hårde ghettoområder sammenlignet med resten af landet, mens underretningen for børn med ikke-vestlig baggrund kun er en anelse højere i udsatte boligområder sammenlignet med resten af landet.

I tilfælde af mistrivsel i et sådant omfang, at der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan kommunen træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet.

Mens andelen af børn, der bliver anbragt, er på samme niveau for børn med etnisk dansk og ikke-vestlig baggrund, er forskellen markant anderledes for børn af forældre, der bor i udsatte boligområder. I 2018 var 6 pct. af børn med etnisk dansk baggrund, hvis forældre bor i udsatte boligområder, anbragt. Det samme er tilfældet for 1 pct. af børn med ikke-vestlig baggrund. Der er kun marginalt flere anbringelser boligområder for børn med ikke-vestlig baggrund (1,1 pct. og 1,2 pct. i hhv. udsatte boligområder og såkaldte hårde ghettoer mod 1,0 pct. i hele landet).

Udsatte børn vil oftere modtage andre sociale foranstaltninger end anbringelser, som f.eks. en fast kontaktperson, familiebehandling, misbrugsbehandling, praktikophold el.lign. En større andel af børn med ikke-vestlig baggrund modtager sådanne øvrige foranstaltninger (8 pct.) end børn med etnisk dansk baggrund (4 pct). Det modsatte gælder dog for børn fra udsatte boligområder, hvor 14 pct. af børn med etnisk dansk baggrund modtager øvrige foranstaltninger mod 9 pct. af børn med ikke-vestlig baggrund. Andelen af børn, der modtager øvrige foranstaltninger, er i øvrigt lavere i såkaldte ghettoer og såkaldte hårde ghettoer uagtet herkomst – dette på trods af at udsatte boligområder, der kategoriseres som ghettoer og hårde ghettoer, er defineret ved at have mere kriminalitet, arbejdsløshed mv. end i øvrige udsatte boligområder.

Der er to interessante forhold ved forskellene i anbringelser. For det første, kunne man umiddelbart forvente, at andelen af børn med ikke-vestlig baggrund, der anbringes, var noget højere i udsatte boligområder end i hele landet – særligt når kommunerne modtager flere underretninger om børnene i disse områder. Kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er ifølge Transport- og Boligministeriet markant højere i udsatte boligområder end i resten af landet, og ifølge en undersøgelse fra VIVE fra 2018 er andelen af ikke-vestlige forældre, der får behandling for misbrugsproblemer, ligeledes (en anelse) højere i udsatte boligområder end i resten af landet.

For det andet er det bemærkelsesværdigt, at børn med etnisk dansk baggrund, fra udsatte boligområder, i så højere en grad anbringes end børn med ikke-vestlig baggrund. En årsag til dette kan være, at børn med etnisk dansk baggrund er relativt mere socialt udsatte i udsatte boligområder, end i resten af landet, i forhold til børn med-ikke vestlig baggrund. Førnævnte undersøgelse fra VIVE (2018) viser, at andelen af børn med forældre i behandling for misbrugsproblemer eller med en psykisk diagnose er markant højere for børn med etnisk dansk baggrund, i udsatte boligområder, end for børn med ikke-vestlig baggrund. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der sandsynligvis er en underbehandling blandt ikke-vestlige indvandrere. En ældre undersøgelse fra Als Research (2005) viser, at andelen af ikke-vestlige misbrugere, der søger behandling, er lavere blandt ikke-vestlige indvandrere end etniske danskere. Tilsvarende vurderer DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, at mange flygtninge har PTSD efter torturtraumer, som de ikke modtager behandling for.

Forskellene kan bl.a. skyldes, at kommunen i højere grad modtager underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund, hvor omfanget af deres sociale udsathed er begrænset. En anden forklaring kan være, at myndighederne i mindre grad benytter sig af foranstaltninger efter serviceloven, f.eks. hvis det er sværere at finde plejefamilier til børn med ikke-vestlig baggrund.

En analyse fra Social- og Indenrigsministeriet fra 2020 viser bl.a., at blandt 0-5-årige børn, hvor kommunen har modtageret mere end to årlige underretninger, har 27 pct. af børn med etnisk dansk baggrund efterfølgende været anbragt mod 18. pct. af børn med ikke-vestlig baggrund.