Få udlændinge fra flygtningeproducerende lande bliver udsendt

Den 21. februar 2019 vedtog et flertal i Folketinget L 140 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love – bedre kendt som det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Loven medførte en række ændringer i modtagelsen og behandlingen af flygtninge, der grundlæggende havde til formål at flytte fokus for indsatsen fra integration til hjemsendelse. Loven indeholdte dels nogle symbolsker ændringer: F.eks. blev ordet integration skrevet ud af formålsparagrafen i integrationsloven, ligesom den hidtidige integrationsydelse blev omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Med loven fulgte også en række initiativer, der havde til formål at gøre det lettere at hjemsende afviste asylansøgere samt gøre det mere attraktivt for flygtninge at repatriere (frivillig hjemvenden). Et af de centrale initiativer var, at nye flygtninge kun skal kunne få en midlertidig opholdstilladelse ved ankomst. Lovens initiativer blev gennemført i forskellige stadier mellem marts og juli 2019. 

En analyse foretaget af Danmarks Videnscenter for Integration har tidligere vist, at beskæftigelsen blandt flygtninge faldt og stagnerede umiddelbart efter implementeringen af det såkaldte paradigmeskifte. Dette skal ses i sammenhæng med, at forskning viser, at midlertidighed kan sænke flygtninges beskæftigelse.

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet var der i 2019 flere med flygtningebaggrund der udvandrede end der indvandrerede. Her fremgår det bl.a., at der i 2019 udvandrede 886 syrere med flygtningebaggrund mod 563 der indvandrede. Disse tal dækker dog både over personer, der frivilligt har udvandret og personer, der er tvunget ud af danske myndigheder. Mens der generelt i udlændingeindsatsen længe har været et fokus på at øge den frivillige udrejse af flygtninge, så hviler det såkaldte paradigmeskifte dog også på et grundlag om, at afviste asylansøgere i sidste ende skal kunne sendes ud af landet ved tvang. Som motivation til loven, skrev Udlændinge- og Integrationsministeriet følgende:

“Aftalen på udlændingeområdet indeholder en ny tilgang til udlændinge- og integrationsområdet med fokus på midlertidighed og hjemsendelse, der sender et klart signal om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Med aftalen styrkes muligheden for at inddrage flygtninges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelser og sende dem hjem, så snart det er muligt, markant.”

Denne analyse vil derfor undersøge hvor ofte personer uden opholdstilladelse tvinges til at forlade Danmark: Såkaldt udsendelse.

Efter en udlænding har fået en endelig afgørelse om, at de ikke har opholdstilladelse i Danmark, vil myndighederne give personen en udrejsefrist, hvorved man senest skal være udrejst fra Danmark. Er man ikke udrejst ved denne dato, vil man blive indkvarteret i et udrejsecenter indtil myndighederne har en aftale med udlændingens hjemland. Historisk set har det dog ikke i alle tilfælde været muligt for myndighederne at lande en aftale om hjemsendelse. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet var der i april 2020 ca. 1.100 afviste asylansøgere i såkaldt udrejseposition – 200 af disse har været i udrejseposition i over fem år.

To aktindsigter, til hhv. Rigspolitiet og den nyoprettede Hjemrejsestyrelse, viser antallet af udsendelser i perioden 2015 til den 10. december 2020 opdelt på udlændingenes oprindelsesland. Her ses det, at Danmark har udvist flest afghanere, irakere og russere, hvor der i perioden er udsendt hhv. 269 afghanere, ca. 255 irakere (se anmærkning til figuren) og 239 russere.

Bemærk, at tallene fra 2015 til første halvår 2020 dækker over udsendelser af afviste asylansøgere, mens det for andet halvår 2020 inkluderer alle udsendte udlændinge. Der vil derfor i nedenstående figur optræde både afviste asylansøgere og andre personer, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Oprindelsesland er dertil ikke nødvendigvis det samme land, som der udsendes til. F.eks. vil der for udsendte syrere sandsynligvis være tale om overførsler til andre lande under Dublin-forordningen.

Hvis man zoomer ind på de oprindelseslande, hvor Danmark har modtaget flest asylansøgere fra, så ses det f.eks., at der i 2015-2020 blev udsendt 47 syrere og 13 eritreanere. Dette tal er ikke dækkende for alle udlændinge, der rejser ud af landet, da flere rejser frivilligt (f.eks. pga. forventning om udsendelse på sigt). Tallene over hjemsendte udlændinge omfatter ikke nødvendigvis kun afviste asylansøgere, ligesom der også kan være asylansøgere fra før 2015, der har fået inddraget opholdstilladelsen og derfor hjemsendes.

I samme periode har Danmark modtaget 12.139 asylansøgere fra Syrien og 3.699 fra Eritrea. Det er med andre ord i praksis kun relativt sjældent, at danske myndigheder udsender udlændinge fra typiske flygtningeproducerende lande.

Mens dette evt. kan ændres fremadrettet, sætter det beskedne omfang af udsendelser spørgsmålstegn ved, om sandsynligheden for udsendelse står på mål med vurderingen hos flygtningene selv. Ifølge Dansk Flygtningehjælp blev mange flygtninge utrygge som følge af det såkaldte paradigmeskifte og frygtede hjemsendelse. Dette, kombineret med at hvert fjerde virksomhed, ifølge et studie fra Aalborg Universitet, selv vurderer, at de vil være mere tilbageholdende med at ansætte flygtninge som følge af det såkaldte paradigmeskifte, kan føre til at nogle flygtninge i Danmark vil blive mindre integreret, på trods af at risikoen for hjemsendelse har været lav historisk set.

Bemærk, at der ikke er fuldkommen data for udsendelse af somaliere og irakere pga. diplomatiske aftaler med disse lande. Hjemsendelser for disse lande er dog inkluderet under øvrige lande i første figur, hvoraf det f.eks. kan udledes, at der højest er udsendt 102 somaliere fra 2015 til den 10. december 2020. Mens der ligesom ved ovenstående figur kan optræde både afviste asylansøgere og øvrige udsendelser (for de store flygtningeproducerende lande vurderes det dog, at der for andet halvår 2020 primært hvis ikke udelukkende er tale om afviste asylansøgere).