Etniske minoriteter på SOSU-skolerne

Denne rapport er en del af projektet “Social inklusion med fokus på interkulturalitet” støttet af Region Midtjyllands uddannelsespulje. Rapporten har til henblik at kortlægge de midtjyske sosu-skolers potentielle udfordringer med elevernes tværkulturelle sammensætning. Projektets overordnede formål er at bidrage til at øge den sociale inklusion på tværs af kulturelle skel og udvikle pædagogiske værktøjer til at navigere i et flerkulturelt undervisningsmiljø.

I løbet af det sidste årti har elevsammensætningen på sosu-skolerne i hele landet ændret sig markant. Repræsentationen af elever med udenlandsk baggrund er steget fra 22 pct. af alle elever i 2012 til 32 pct. i 2020. Hver tredje sosu-elev har nu udenlandsk baggrund, og der er elever fra 109 forskellige lande repræsenteret på sosu-uddannelserne.

Dette er som udgangspunkt godt nyt, da der forventes at mangle hænder i plejesektoren i fremtiden. Dermed kan eleverne med udenlandsk baggrund være med til at løse fremtidige rekrutteringsudfordringer. Samtidig kan sosu-skolerne bidrage med at løse en integrationsopgave.

En markant ændring af elevsammensætningen kan dog give nye udfordringer og kalde på nye pædagogiske redskaber i undervisningen. Derfor vil denne rapport kaste lys over hvilken betydning, den tværkulturelle elevsammensætning har for elevernes trivsel, faglighed samt den sociale sammenhængskraft i klasserne. De udfordringer, der kan opstå på sosu-skolerne, kan få konsekvenser, hvis de står uløste hen. Det har betydning for landets plejehjem mv., og kan bl.a. medvirke til højere frafald og dårligere indlæring, hvorfor det er vigtigt at håndtere eventuelle udfordringer så tidligt som muligt.

Sosu-skolerne kan møde konsekvenserne af manglende integration. Det er f.eks. tilfældet med dårlige danskkundskaber blandt en del af eleverne med udenlandsk baggrund, der ikke alene kan påvirke elevens egen indlæring, men også øvrige elever. Hvor skolerne kan have et vist handlerum til at håndtere denne udfordring, så vil det også være relevant at se på om øvrige institutioner, herunder kommuner, sprogcentre mv. kan spille en mere aktiv rolle for at løse udfordringerne.

For at indhente viden om potentielle udfordringer, er der foretaget fire undersøgelser:

(1) Et litteraturstudie af relevant forskning indenfor området

(2) En deskriptiv analyse af registerdata om elevsammensætning, (3) En spørgeskemaundersøgelse sendt ud til eleverne på de deltagende sosu-skoler

(4) Fokusgruppeinterviews med elever fra to af de deltagende sosu-skoler

Det er ambitionen med rapporten, at denne både kan danne grundlag for en større forståelse for integrationsspecifikke udfordringer og samtidig give et godt udgangspunkt for i højere grad at arbejde interkulturelt på landets sosu-skoler. Selvom rapportens fokusområde er sosu-skoler forventes det, at mange af resultaterne også vil være relevante på øvrige ungdomsuddannelser – herunder specifikt erhvervsuddannelser.

Etniske minoriteter på SOSU -skolerne

Opsummering af resultater

Litteraturstudiet af den eksisterende forskning viser, at der kan opstå udfordringer på en tværkulturel uddannelse relateret til tre hovedområder: Elevernes sprogkompetencer, lærernes interkulturelle kompetencer, og familiemæssige og trivselsmæssige forhold for elever med udenlandsk baggrund. Løsninger på disse udfordringer kan findes i bedre sprogundervisning, opkvalificering af lærerkompetencer og individuel vejledning og støtte til eleverne.

Den deskriptive statistiske analyse af nationale registerdata viser, at ikke-vestlige indvandrere udgør den største elevgruppe efter etnisk danske elever. Repræsentationen af ikke-vestlige indvandrere stiger med alderen og er størst i aldersgruppen 30-39 år. Blandt disse elever har 46 pct. af eleverne udenlandsk baggrund. Ikke-vestlige indvandrere er særligt højt repræsenteret blandt elever over 25 år, der hverken har relevant erhvervserfaring eller uddannelse.

Langt de fleste frafald sker på uddannelsernes grundforløb. Der ses en tendens til, at ikke-vestlige efterkommere har en højere frafaldsprocent end de resterende elevgrupper. Dog adskiller de sig ikke væsentligt fra elever med etnisk dansk baggrund, der også falder fra i højere grad end indvandrere. Indvandrere har en tendens til i højere grad at gennemføre sosu-uddannelserne sammenlignet med de andre elevgrupper.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene viser, at langt de fleste af eleverne på de midtjyske sosu-skoler trives og har gode sociale relationer til andre elever på skolen. De savner dog, at skolerne faciliterer flere sociale aktiviteter for eleverne, hvilket potentielt kunne danne grobund for flere tværkulturelle relationer.

Sprog lader til at være en af de væsentligste udfordringer for den tværkulturelle inklusion. 61 pct. af eleverne med udenlandsk baggrund oplever, at sprog er en barriere for at deltage socialt, og 51 pct. oplever, at sprog er en barriere for deltagelse i undervisningen. Det samme gælder for henholdsvis 26 pct. og 16 pct. blandt de etnisk danske elever.

Der findes dog tydelige forbedringspotentialer i henhold til undervisernes interkulturelle kompetencer. Det kommer primært til udtryk ved at eleverne efterspørger et fælles sprog for etnicitet samt mere dialog omkring kulturelt betingede udfordringer i undervisningen.

En række udfordringer knytter sig særligt til elever med udenlandsk baggrund. Flere af eleverne med udenlandsk baggrund oplever, at lærerne har lavere forventninger til dem end til andre elever. 17 pct. af eleverne med udenlandsk baggrund har oplevet at føle sig udsat for racisme på skolerne. 11 pct. af eleverne med udenlandsk baggrund har oplevet at føle sig mobbet på skolen. Interviewundersøgelsen indikerer desuden at social udsathed og psykiske lidelser såsom traumer kan være et problem for flere af eleverne med udenlandsk baggrund, hvilket kalder på yderligere afdækning.

Der findes betydelige signifikante forskelle blandt etnisk danske elever og elever med udenlandsk baggrund i forhold til sandsynligheden for at overveje at droppe ud af uddannelsen. Elever med udenlandsk baggrund har 18 pct. lavere sandsynlighed for at overveje at droppe ud sammenlignet med etnisk danske elever efter kontrol for relevante parametre. Køn, alder, sociale forhold, oplevet racisme samt undervisernes evne til at håndtere elevernes forskelligheder har ligeledes betydelige signifikante indvirkninger på sandsynligheden for at overveje at droppe ud.