videnscenterforintegration.dk
Efterkommere vælger erhvervsskolen fra
Det danske arbejdsmarked mangler faglærte både nu og i fremtiden, og der kan derfor være god ræson i at fokusere på specifikke grupper, der er underrepræsenteret på erhvervsuddannelserne. Vores analyse viser, at mens indvandrere i højere grad end unge med dansk etnisk oprindelse søger ind på erhvervsuddannelserne, så fravælger efterkommere i stor stil erhvervsskolen.
Arbejdsmarkedet vil i fremtiden mangle flere faglærte. En analyse fra AE-Rådet (2021) viser, at Danmark i 2030 vil mangle ca. 99.000 faglærte på arbejdsmarkedet bl.a. som følge af, at for få tager en erhvervsuddannelse. I takt med at efterkommere fylder en større del af befolkningen, er det derfor tiltagende vigtigt, at denne gruppe vælger erhvervsskolen til i mindst lige så høj grad som personer med etnisk dansk oprindelse.
Dette er allerede tilfældet med indvandrere, der er kommet til Danmark som barn. Mens ca. 20 pct. af unge med etnisk dansk oprindelse søger direkte videre fra 9. eller 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse i 2021, så er det samme tilfældet for 21 procent af både vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Der er til sammenligning ca. 1.200 og 3.000 vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der søger uddannelse, overfor ca. 89.000 personer med etnisk dansk oprindelse.
Til gengæld prioriterer efterkommere erhvervsskolen markant lavere. Kun ca. 14 pct. af ikke-vestlige efterkommere søger ind på en erhvervsuddannelse i 2021. Også vestlige efterkommere søger i lavere grad ind på en erhvervsuddannelse. Her søger 16 pct. ind på en erhvervsuddannelse. Der er i alt ca. 5.900 ikke-vestlige og ca. 500 vestlige efterkommere, der søger ind på en uddannelse i 2021.
Der er i denne analyse fokuseret på søgning. De faktiske optag kan derfor godt variere fra disse tal. Der er i de senere år små variationer i søgningen på tværs af herkomst, men i alle tilfælde søgningen blandt efterkommere lavere end øvrige grupper.
Der er for både etnisk danske unge og unge ikke-vestlige efterkommere sket et markant fald i andelen, der søger ind på en erhvervsuddannelse. I 2009 søgte 25 pct. af de etnisk danske grundskoleelever ind på en erhvervsuddannelse mens det samme var tilfældet for 22 pct. for ikke-vestlige efterkommere. I 2021 er andelene faldet til hhv. 20 pct. for etnisk danske elever og 14 pct. for ikke-vestlige efterkommere.
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2018 er der forskelle på kilderne til uddannelsesvalg mellem unge med etnisk dansk herkomst og unge med ikke-vestlig herkomst. Særligt familien spiller en større rolle. Unge med ikke-vestlig oprindelse vurderer i højere grad selv, at deres forældre eller andre i deres familie har betydning for valg af uddannelse. Desuden vurderer 35 pct. af unge med ikke-vestlig oprindelse, at deres forældre har forventninger til deres valg af ungdomsuddannelse, mens dette kun er tilfældet for 14 pct. af unge med etnisk dansk oprindelse.
Der er på tværs af herkomst markante forskelle i uddannelsesvalg mellem drenge og piger. Således valgte kun 12 pct. af piger med etnisk dansk oprindelse at søge ind på en erhvervsuddannelse mens det var tilfældet for 28 pct. af drenge med etnisk dansk oprindelse. For ikke-vestlige efterkommere gjaldt det f.eks., at 8 pct. af pigerne og 20 pct. af drengene søgte ind på en erhvervsuddannelse.
Selvom forældrenes indblanding i uddannelsesvalg er størst blandt unge med ikke-vestlig oprindelse, så er det for alle unge – uanset oprindelse – suverænt de personer, der i højest grad påvirker unges uddannelsesvalg, viser EVA-undersøgelsen. Mens 72 pct. af unge med etnisk dansk oprindelse (79 pct. for ikke-vestlig) vurderer, at deres forældre har betydning for deres uddannelsesvalg, så gælder det f.eks. kun for 25 pct., at deres lærer har betydning (36 pct. for ikke-vestlig).
Det er derfor naturligt, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund også har betydning for de unges uddannelsesvalg. Eksempelvis søgte 38 pct. af børn med etnisk dansk oprindelse, hvis forældre har grundskole som højest fuldførte uddannelse, ind på en erhvervsuddannelse, mens dette kun er tilfældet for 14 pct. af børnene af forældre med en videregående uddannelse. Det samme var tilfældet for 27 pct. af ikke-vestlige efterkommere, hvis forældre har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og kun 8 pct. for børn af forældre med en videregående uddannelse.
Mens der vil være andre medvirkende årsager til forskellene på tværs af oprindelse (f.eks. anden socioøkonomisk baggrund, geografi, kønssammensætning mv.), så kan tallene indikere, at der kan være en særlig udfordring for efterkommere. Dette kan bl.a. skyldes en anden kulturel opfattelse af erhvervsuddannelserne i udlandet end i Danmark – måske særligt i ikke-vestlige lande, hvor disse uddannelser kan have en lavere prestige. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at relativt få ikke-vestlige efterkommere søger ind på en erhvervsuddannelse, når 50 pct. af alle unge der ansøger, har forældre med grundskole eller erhvervsskole som højest fuldførte uddannelse, mens det kun er tilfældet for 35 pct. af unge med etnisk dansk oprindelse.
Ikke-vestlige indvandrere har umiddelbart lignende lavere niveauer, opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, hvilket kan indikere, at forskellig sammensætning mellem indvandrere og efterkommere kan være en af flere årsager til de forskellige søgetal. Vestlige indvandrere og efterkommere optræder ikke i figuren pga. for få observationer. Ifølge Danmarks Statistik (2020) er vestlige indvandrere den gruppe, hvor den suverænt største andel har en lang videregående uddannelse, og det er derfor sandsynligt, at denne forskel i sammensætning kan forklare dele af unge vestlige indvandreres lavere søgning til erhvervsuddannelser.
Man skal dog være varsom med at tolke for meget på tal for forældres uddannelsesmæssige baggrund, når det kommer til indvandrere og efterkommere. Det skyldes, at der i mange tilfælde ikke findes data for forældrenes uddannelse, da den ofte er taget udenfor landets grænser. Eksempelvis kender man kun forældrenes uddannelse for 38 pct. af ikke-vestlige efterkommere (i denne analyse), og kun 9 pct. for ikke-vestlige indvandrere.
