Efterkommere er overrepræsenteret på flere videregående uddannelser
Der er fortsat udfordringer med ikke-vestlige efterkommeres uddannelse, f.eks. et lavere karaktergennemsnit i folkeskolen eller fravalget af erhvervsuddannelser på trods af stor efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. Blandt de videregående uddannelser fylder efterkommere dog mere og mere. Denne analyse kigger derfor nærmere på efterkommernes valg af videregående uddannelse.
Udgivet 28 apr 2021
Analysen Kort
Analysen finder bl.a.
En større andel af unge efterkommere er under uddannelse end jævnaldrende med etnisk dansk oprindelse.
Blandt videregående uddannelser er der sket en stigning af andel optagne, der er efterkommere, som overstiger andelen af unge efterkommere i befolkningen. I 2020 udgjorde efterkommere 7,1 pct. af de optagne på landets universiteter og erhvervsakademier, mens de udgjorde 6 pct. af alle unge.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er særligt overrepræsenteret på fag, der generelt har lav ledighed, f.eks. farmaceuter, tandlæger og tandplejer.
Flere unge indvandrere og efterkommere er under uddannelse. Samtidig er en større andel af unge ikke-vestlige efterkommere nu under uddannelse end unge med etnisk dansk oprindelse. Blandt 20-29-årige med etnisk dansk oprindelse er 35 pct. mænd og 41 pct. kvinder under uddannelse. Blandt ikke-vestlige efterkommere er tallet hhv. 36 og 46 pct. og for vestlige efterkommere 38 pct og 42 pct. Dette er et markant hop fra jævnaldrende indvandrere under uddannelse. Den lave andel unge indvandrere under uddannelse kan dog bl.a. skyldes, at flere af disse kan være nytilkomne og derved ikke har direkte adgang til ordinær uddannelse, før de opnår tilstrækkelige (formelle) danskfaglige kvalifikationer.
Unge efterkommere fylder samtidig mere på universiteterne og erhvervsakademierne, end de gør i befolkningen som helhed. I 2005 var 1,9 pct. af de optagne under 30 år efterkommere, mens 18-29-årige efterkommere udgjorde 2 pct. af befolkningen i den aldersgruppe . I 2020 er tallet steget til 7,1 pct. og er nu et godt stykke over efterkommeres andel af 18-29-årige i befolkningen generelt, hvor tallet er 6 pct. Det bør her bemærkes, at opgørelsen ikke dækker over alle kompetencegivende uddannelser. Dels er der de kompetencegivende uddannelser, der ikke er videregående (erhvervsuddannelser), og dels er der videregående uddannelser, der ikke optræder i disse opgørelser. Det er f.eks. tilfældet for Forsvarets uddannelser, politiuddannelsen mv.
Store forskelle på valg af uddannelser
Indvandrere og efterkommere vælger videregående uddannelser ud fra andre kriterier end unge med etnisk dansk herkomst. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2019. 82 pct. af de optagne indvandrere og efterkommere begrundede deres studievalg med en faglig interesse mens tallet for etniske danskere er 91 pct. Samtidig begrunder 39 pct. af optagne indvandrere og efterkommere deres studievalg med, at de gerne vil gøre deres familie glade og stolte, mens det kun var tilfældet for 13 pct. af etniske danske optagne. Slutteligt vælger efterkommere og indvandrere også i højere grad uddannelse for at øge chancerne for at komme ind på en anden uddannelse. Disse begrundelser korrelerer ifølge undersøgelsen med øget risiko for frafald på uddannelsen.
Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af optagne på videregående uddannelser som har anden end etnisk dansk oprindelse. Mens mange uddannelser har ingen eller få optagne med anden etnisk herkomst end dansk, er efterkommere markant overrepræsenteret på andre uddannelser. Dette er eksempelvis gældende for farmaci og lægevidenskab, hvor kun godt hver tredje optagne på kandidaten havde etnisk dansk oprindelse. Tal for alle målte videregående uddannelserne kan tilgås via grafikken nedenfor.
Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at skelne mellem udenlandske studerende, der kun er i Danmark for at studere, og indvandrere, der har været i landet i længere tid. Af samme årsag fokuseres der i denne analyse på efterkommere, hvorved det vides, at de er født og opvokset i landet. Bemærk derudover, at nedenstående er tal for såkaldte undergrupper af videregående uddannelser. Enkelte uddannelser kan dermed være samlet i en kategori. F.eks. ligger kandidatstudiet i arabisk- og islamstudier under mellemøstens sprog.
Der er stor forskel på de videregående uddannelser med største overrepræsentation af efterkommere. Fælles for flere af uddannelserne er dog, at de fører direkte ind til en specifik arbejdsfunktion og generelt er præget af lav ledighed. Eksempelvis er der lav ledighed blandt både farmaceuter, tandlæger og tandplejer. Der er også forskelle på tværs af køn, hvor naturvidenskab som bachelor har den tredje højeste andel af kvindelige efterkommere blandt optagne, så er den på nummer 19 ud af 20 blandt mandlige efterkommere. Uddannelser med under 20 optagne i 2020 er frasorteret.
Der er som nævnt også en række uddannelser med få eller ingen efterkommere blandt de optagne. Det gælder eksempelvis litteraturvidenskab, teologi og oplevelsesdesign, hvor der i 2020 var ingen optagne, der var efterkommere, mens 1 pct. af de optagne på administrationsøkonomi og filosofi var efterkommere.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].
