Red Barnet er i gang med en undersøgelse af trivsel blandt børn og familier med flygtningebaggrund i hele Europa. Undersøgelsen kortlægger deres oplevelser, trivsel, håb og bekymringer for fremtiden og er en fortsættelse af en undersøgelse, som Red Barnet påbegyndte sidste år.
I år inkluderer undersøgelsen alle børn med flugterfaringer uanset oprindelsesland. Sidste år var fokus på børn fra Ukraine, og på hvordan de var blevet modtaget i deres værtslande i Europa.
Kender du børn og familier, som undersøgelsen er relevant for, så fortæl endelig om undersøgelsen. Du kan finde flyers om undersøgelsen på engelsk, fransk, russisk, ukrainsk, arabisk, pashto, tigrinya, dari og tyrkisk nedenfor. Hver flyer har en QR-kode til et spørgeskema, som henvender sig til både forælder/omsorgsperson og barn.