Det hjælper at være lydhør, årvågen og lidt fræk, når man som frivillig vil ind og gøre en forskel for flygtninge, der lige er kommet til Danmark. Sådan lyder erfaringerne fra Catrin Iversen, der siden 2015 har været med til at hjælpe nye flygtninge på plads i Danmark.
En stor del af de 200 kvoteflygtninge fra DR Congo og Burundi, som i 2021 fik asyl i Danmark, er nu kommet til Danmark og boligplaceret i 33 forskellige kommuner. En af de frivillige, som er med til at hjælpe flygtningene på plads og i gang i det danske samfund, er Catrin Iversen, som siden 2015 har været frivillig i frivilliggruppen Integration Midtdjurs.
”Jeg synes, det er spændende at møde mennesker, som er helt forskellig fra mig selv, og så synes jeg, det er vigtigt, at flygtningene møder nogle venlige danskere, som de kan henvende sig til, hvis der er noget, der er svært,” fortæller Catrin Iversen.
Catrin Iversen arbejder til daglig som læge og har også i perioder været udsendt til verdens brændpunkter blandt andet gennem Røde Kors. Som frivillig gør hun brug af nogle af de erfaringer, hun har fra sit arbejde som læge:
”Det handler om at pejle sig ind på, hvad der er brug for hjælp til, både ved at være lydhør over for flygtningene og ved selv at observere. Måske møder du én, som synes, at det vigtigste lige nu er, at håret bliver crepet. Så hjælper du med det, også selvom du måske ikke lige selv synes, at det er det, der skal prioriteres,” siger Catrin.
Catrin beskriver selv sin rolle som en slags ”eventmanager”, der hjælper flygtningene med at komme ud og opleve noget i lokalområdet.
/ Catrin Iversen, frivillig i Integration Midtdjurs
Catrin Iversen har været frivillig i Integration Midtdjurs siden 2015, hvor mange mennesker fra Eritrea og Syrien fik asyl i Danmark. Hun beskriver selv sin rolle i frivilliggruppen som en slags ”eventmanager”, der hjælper flygtningene med at komme ud og opleve noget i lokalområdet. Hun har blandt andet tæt kontakt til to piger fra Eritrea, som hun har introduceret til forskellige aktiviteter som f.eks. løb, cykling og paddleboarding.
Behovene kan være uforudsigelige
Catrin blev i december 2021 netværksperson for to nye familier fra DR Congo sammen med en anden frivillig. De nye flygtninge, Catrin nu er i kontakt med, er kvoteflygtninge, som i løbet af en enkelt dag har skiftet tilværelsen i en afrikansk flygtningelejr ud med et liv i en dansk boligforening.
”Det med at holde et hus i Danmark er helt nyt for dem, så der er meget at lære om alt fra affaldssortering til elkomfur og naborelationer. Det kan være svært at forudsige, hvad man som frivillig skal være særligt opmærksom på. Det bedste råd er nok: Spær øjnene op og se, hvad der sker,” opfordrer hun.
Og her kan man godt gå lidt grundigt til værks:
”Man kan godt være lidt fræk, gå rundt og kigge lidt i skabene og bag dem, så opdager man måske, at pantflasker ryger i affaldet, at køleskabet ikke er sluttet til, eller at andre af husets faciliteter ikke bliver brugt efter hensigten.”
Med seks års erfaring i frivilligt integrationsarbejde er det Catrins anbefaling, at man som frivillig forsøger at gøre den nye tilværelse i Danmark så overskuelig som muligt:
”Vi kan sagtens skaffe en masse gratis udstyr til flygtninge på Nettet, men i mange tilfælde er det enkelte ting som en gryde, en grydeske og en kost, der er behov for. Elektriske køkkenapparater kan både være besværlige og dyre at bruge, og de fylder op i boligen. Det er bedre at gå efter specifikke ting, som man ved, de har brug for og plads til,” forklarer Catrin Iversen.
Man kan godt være lidt fræk, gå rundt og kigge lidt i skabene og bag dem.
/ Catrin Iversen, frivillig i Integration Midtdjurs
’Vi er nøglen til det danske samfund’
Som frivillig har Catrin ikke direkte kontakt med kommunens sagsbehandlere, men der ligger en notesbog hos flygtningene, hvor både sagsbehandleren og Catrin kan notere, hvad de hver især foretager sig. I den første fase har det i særlig grad handlet om boligen, lokalområdet og fritidsaktiviteter, men der har også været tid til at lave ting sammen:
”Det er lidt begrænset, hvad vi kan lave sammen, for de har endnu ikke fået NemID og dermed coronapas, så vi kan hverken komme i svømmehallen eller Botanisk Have. Men de har været på besøg hos mig. Jeg fandt en fodbold frem, og så lavede vi mad. Det er altid en god idé at foretage sig noget, når man er sammen, for vi har ikke noget fælles sprog,” siger Catrin og tilføjer, at man med fordel kan hjælpe flygtningene med så hurtigt som muligt at få NemID, så de kan få et coronapas.
Catrin oplever, at flygtningene er begejstrede for den hjælp, de får af frivillige:
”De er virkeligt glade for den hjælp, de får, og takker altid mange gange. De lytter til os, og det er mit indtryk, at de oplever os som nøglen til nogle ting i det danske samfund. Det er meget motiverende og bestyrker os i, at vi er med til at hjælpe dem til rette i Danmark,” slutter hun.
Danmark modtager i øjeblikket 200 kvoteflygtninge fra DR Congo og Burundi. Flygtningene kommer fra flygtningelejren Kiziba i Rwanda, hvor de har opholdt sig i flere år. Kvoteflygtninges sager afgøres i flygtningelejren af UNHCR, Udlændingestyrelsen og DRC Dansk Flygtningehjælp.
Flygtningene har ikke ophold på danske asylcentre, men transporteres direkte ud i danske kommuner, når de ankommer til Danmark.
Vil du gerne hjælpe de nye flygtninge med at etablere sig i Danmark, så kontakt din regionskonsulent, som kan svare på, om der kommer flygtninge til det lokalområde, du bor i. Find listen med vores frivilligfaglige konsulenter her.