Skal du samarbejde med Dansk Flygtningehjælp Ungdom i det nye år?  

180 dage. Så længe har jurist, debattør og forfatter Tarek Hussein været direktør i DFUNK. De første seks måneder har han blandt andet brugt på at besøge DFUNKs lokale afdelinger rundt omkring i landet for at indkredse det særlige DFUNK-DNA og møde de frivillige og unge på flugt, som kommer i DFUNK. 

Flugt er et emne, som ikke er fremmed for Tarek Hussein. For selvom han er opvokset i Vejle, eller i Danmarks smukkeste by, som han kalder den, har han altid haft flugt tæt inde på livet. Som barn af palæstinensiske flygtninge er han vokset op med fortællingen om livet på flugt og sine forældres barske opvækst i en flygtningelejr i Sydlibanon.

”Det har formet mit syn til tilværelsen og helt sikkert sat en retning for mig,” siger Tarek Hussein, der selv har været aktiv i foreningslivet, siden han var 14 år.

Det engagement bruger han nu til at kæmpe for unge på flugt.

Derudover er Tarek Hussein også med i bestyrelsen på Johan Borups Højskole og med i bestyrelsen for Grundlovsfesten, som er et forsøg på at genskabe fejringen af Grundlovsdag.

Se fem spørgsmål og svar om DFUNK til Tarek Hussein:

1. Hvad er det særlige ved DFUNK?
   ”Det er unikt for DFUNK, at så meget er op til de unge selv. De bestemmer og aktiviteterne følger de lokale behov. Og så er det særligt for DFUNK, at det er et uforpligtende tilbud. Unge med flugtbaggrund er meget sårbare, og det fungerer ofte ikke for dem, at de skal dukke op til træning hver mandag fx, og ellers bliver de smidt ud. I DFUNK derimod er der altid nogen, der er klar til at tage imod én, og her kan man komme, uanset hvor i livet man er. Så i den her sammenhæng er uforpligtende godt, og det er DFUNKs særlige DNA.
   
   
2. Hvad er den største udfordring for de unge, som kommer i DFUNK?
   ”Midlertidigheden fylder mest. Den konstante frygt for at blive smidt ud af Danmark, selvom de har boet her i plus 10 år. Følelsen af konstant at være bange for at få sparket i morgen, hænger som en sort sky over deres hoveder. Det er noget, de alle sammen nævner, og det er en bremseklods for at forpligte sig og integrere sig fuldt ud. For hvorfor lære et nyt sprog eller uddanne sig, hvis de risikerer at blive sat på et fly i morgen? Der er ingen tvivl om, at det er det, der fylder mest hos dem.”
   
   
3. Hvad kan DFUNK så hjælpe unge på flugt med?
   ”DFUNK kan være med til at afbøde de svære følelser ved at skabe fællesskaber, hvor de unge kan få tankerne lidt væk i de timer, de er hos os. Her kan de sænke skuldrene, lægge bekymringerne på hylden og i et øjeblik bare være dem selv. Det er det, som mange af de unge, der kommer her, siger. Og så er det et fællesskab med andre, hvoraf mange selv har flugtbaggrund, og som kan identificere sig med de følelser, de har, og som forstår dem. Det betyder også meget. Og det har en masse afledte effekter. For jo bedre de har det mentalt og socialt, jo bedre kan de koncentrere sig om job eller uddannelse og være skarpe der.”
   
   
4. Hvad er planerne for DFUNK?
   ”Vi oplever, at der er et stort behov ude i kommunerne for vores aktiviteter, og at kommunerne efterspørger steder, de kan henvise de unge til. Og vi mangler hverken frivillige eller unge, der vil komme. Så DFUNK vil gerne være til stede der, hvor behovet er størst, og hvor kommunen gerne vil samarbejde, så en af planerne er at udvikle et endnu bedre lokalt net, end det vi har nu.”
   
   
5. Hvordan samarbejder DFUNK med kommunerne?
   ”Nogle steder har vi en fast kontaktperson i kommunen, som spreder kendskabet til os til kommunens medarbejdere og sagsbehandlere, som så henviser unge til os. Vi har også samarbejder med kommuner om fx at henvise til beskæftigelsesprojektet Fremtidsveje. Her hjælper vi med at finde en praktikplads. Andre steder samarbejder vi med kommunen om økonomi, fx i form af betaling for leje af en hal.”