”Min yngste datter græder hver nat, og min ældste datter er så ensom. De savner deres far. Hvordan trøster jeg dem?”
”Min syv-årige dreng er begyndt at tisse i sengen. Hvad kan det skyldes?”
”Kan vi komme til lægen?”
Det er bare tre af de spørgsmål, vi har fået på DRC Dansk Flygtningehjælps psykosociale telefonlinje for ukrainere i Danmark. Her kan ukrainske flygtninge ringe ind og få hjælp på ukrainsk. Det er først og fremmest mødre, der ringer. Mødre i krise som skal finde fodfæste som enlig forælder i et fremmed land med en mand i Ukraine.
Mødrene er bekymrede for deres børn og har brug for at tale om, hvordan de kan støtte og snakke med børnene om den svære situation, de er i. Selv er de ramt af stress, ensomhed og en følelse af afmagt.
I starten var det mest spørgsmål om opholdstilladelse, om det koster noget at komme til lægen og andre praktiske spørgsmål, der fyldte. Nu er problematikkerne tungere:
”Mange er i en anden fase nu, hvor de for alvor mærker, at de har det svært, og hvor de reagerer på de oplevelser, de har haft. Behovet for hjælp er enormt, siger socialrådgiver og koordinator på hotlinen, Ane Hamilton.
Den første samtale er en slags screening, der handler om at finde ud af, hvilken hjælp der er behov for. For nogle er det en hjælp i sig selv at dele deres bekymring og få at vide, at deres barns reaktion er normal i situationen. Men mange bliver tilbudt flere og længere samtaler, hvor medarbejderen ringer tilbage.
”De kommer med mange af de samme problematikker, som vi ser hos andre flygtninge. Det er savn, bekymringer, magtesløshed og usikkerhed om fremtiden, der fylder. Nogle har også voldsomme oplevelser med i bagagen. Især dem som ikke er flygtet med det samme, siger Ane Hamilton.