Flygtninge med psykisk sygdom kan have svært ved at leve op til de krav, der stilles for at opnå permanent ophold. Det er muligt at søge dispensation, men det er en kompliceret proces, hvilket gør det vanskeligt at opnå dispensation i praksis. Det viser en ny undersøgelse, der kommer med otte konkrete anbefalinger.
For at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, skal man opfylde en række betingelser. Men for flygtninge med traumer og PTSD – og andre flygtninge med handicap – kan det være svært at leve op til alle krav.
For at sikre ligebehandling og lige adgang til rettigheder er det muligt for personer med langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse – f.eks. PTSD – at få dispensation. Det gælder fra krav vedrørende beskæftigelse, selvforsørgelse, offentlig hjælp og sprogkrav.
Men nu viser en ny undersøgelse, at det er en kompliceret proces med mange forskellige aktører, hvilket besværliggør opnåelse af dispensation i praksis. Undersøgelsen er udarbejdet af Center for Udsatte Flygtninge i DRC Dansk Flygtningehjælp og har fokus på flygtninge med psykisk sygdom som for eksempel PTSD.
Specialkonsulent i Center for Udsatte Flygtninge, Mads Ted Drud-Jensen, har stået i spidsen for undersøgelsen:
“Undersøgelsen viser, at kravene opleves som komplicerede, og at det er vanskeligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation - og at lægerne skal vurdere forhold, som de ikke mener at kunne give en lægefaglig vurdering af,“ siger han.
Det er i praksis en meget omfattende og kompleks proces at søge om dispensation. Ansøgere og dem, der bistår dem, oplever flere konkrete udfordringer i den forbindelse.
/ Mads Ted Drud-Jensen, specialkonsulent i Center for Udsatte Flygtninge
Når man søger om dispensation, er det vigtigt, at der foreligger dokumentation for, at funktionsnedsættelsen ikke gør det muligt for ansøgeren at opfylde de normale krav til permanent ophold. Dokumentation skal primært være i form af en lægefaglig vurdering.
Men det kan være vanskeligt at indhente en kvalificeret lægeerklæring. Der findes nemlig ikke en blanket eller vejledning målrettet læger, og kvaliteten af lægeerklæringerne kan variere meget.
Ofte indeholder lægeerklæringerne ikke det, der kræves - og lægerne skal vurdere forhold, som de ikke mener, de kan vurdere, viser undersøgelsen.
Det gælder især vurderingen af, hvad ansøgeren på sigt vil kunne, men også forhold vedrørende danskniveau og praktiske forhold i forbindelse med at gå til prøve.
Samtidig er det en udfordring, at rehabiliteringscentrene for flygtninge med PTSD generelt ikke udarbejder lægeerklæringer. Det betyder nemlig, at ansøgeren ofte ikke kan få udarbejdet en lægeerklæring fra den speciallæge, der kender ansøgeren og diagnosen bedst.
“Det er også en udfordring, at vurderingen af ansøgerens udfordringer i praksis har tværfaglig karakter, men at vurderinger fra for eksempel kommuner eller sprogskoler ikke tillægges samme værdi som den lægefaglige vurdering,” siger Mads Ted Drud-Jensen.
De fremadrettede formodninger om, hvad patienten på sigt vil kunne, er rigtig svære. Det er en svær prognose for patienten. Vurderinger er desuden ikke kontekstuafhængige og objektive – de afhænger af, hvordan patienten har det, når vedkommende er hos os. Og vi har ikke ekspertisen i at vurdere f.eks. om man kan lære et andet sprog på sigt
/ Traumecenterleder citeret i undersøgelsen
Selvom det på papiret er muligt at få dispensation fra kravene til permanent ophold, opleves det i praksis som meget vanskeligt. Det gælder både kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3½ af de seneste 4 år, og kravet om ikke at have modtaget visse former for offentlig hjælp i samme periode - medmindre man har opnået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension.
Også sprogkravet giver anledning til problemer. Det er muligt at blive fritaget for at gå op til prøve, men det er en kompliceret proces, og udlændingemyndighederne lægger stor vægt på, om man har forsøgt at gå til prøve – selvom det ikke som sådan er et krav for dispensation.
Kompleksiteten betyder, at ansøgere i praksis er helt afhængige af kvalificeret rådgivning og støtte. Samtidig har mange begrænsede ressourcer, og nogle ansøgere giver op i processen eller undlader helt at gå i gang med den.
“At det er så svært at søge og få dispensation, gør det nødvendigt at se nærmere på, hvordan systemet kan gøres mere gennemsigtigt og tilgængeligt,” mener Mads Ted Drud-Jensen fra Center for Udsatte Flygtninge.
Se Center for Udsatte Flygtninges anbefalinger nedenfor.
Det er ofte udsatte borgere med komplekse problemstillinger, og en dispensationsansøgning er meget krævende og vanskelig. Man har måske PTSD, skal i arbejdsprøvning, søge førtidspension, og så også søge om dispensation. Det er en meget svær og skrøbelig proces, så nogle giver op, hvis de f.eks. får et afslag.
/ Juridisk rådgiver citeret i rapporten
Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der i perioden 2019-2024 er givet dispensation med henvisning til Handicapkonventionen i 544 sager, hvor der er meddelt permanent opholdstilladelse.
For at lette ansøgningsprocessen vedrørende dispensation, så borgere i højere grad får reel og lige adgang til de rettigheder, som loven foreskriver, anbefaler Center for Udsatte Flygtninge: